Sådan fortæller Anne-Sophie Lunding-Sørensen om sine kvindelige hovedpersoner, som hun har skrevet frem den seneste årrække. Anne-Sophies mor læste dansk og hendes far læste litteraturhistorie, så litteratur har altid spillet en stor rolle, og hun har derfor også altid læst meget og i mange genrer. Hun elsker både den lange episke fortælling og den strammere, meget formeksperimenterende type litteratur. “Jeg kan godt lide at skrive karakterer frem, som overrasker. Jeg elsker, at i litteraturen kan ’under dog’en’, en person, som ingen regner for noget, få oprejsning. Det helt klassiske eksempel er vel Klods Hans. Og på samme vis kan litteraturen give os adgang til verdener og skæbner, som vi ellers ikke har. Jeg kan godt lide idéen om at afdække en verden, som er anderledes end man forventer. At man kan blive klogere på sine medmennesker via litteraturen.”
Anne-Sophie har skrevet en romantrilogi med Elvira som skæv heltinde og hovedperson og nu skriver hun om Vivian Storm, en rasende kvinde i for tidlig overgangsalder. Trilogien med Elvira som hovedperson har titlerne Happy ending (2016), Happy family (2018) og Happy hour (2019) og fik premiere som TV-serie på Viaplay i 2022 under navnet ”Elvira”.
Hun er interesseret i kvindelige heltinder, som handler anderledes end det, der forventes af dem. Vivian Storm og Elvira er meget forskellige; Elvira er der ingen, som regner for noget, selvom hun er intelligent og har mange ressourcer, Vivian, derimod, oplever et stort statusfald. Men det, de har tilfælles, er en stærk hang til retfærdighed. Og en vrede over uretfærdighed. Vivian er på sin vis dummere end Elvira – det tager hende meget lang tid at forstå, at det menneske, hun er så betaget af, ikke er den, hun giver sig ud for at være.
Vivian Storm møder vi i spændingsromanen Drengen i mørket. Vivian Storm er blevet fyret fra sit prestigefyldte advokatjob og er blevet tvunget i knæ. Alligevel åbner hun det moderne detektivbureau Storm Consulting, hvor hun ansætter den smukke antropologistuderende Bjørn Molin som assistent. Det viser sig, at han har talent for detektivarbejde, og han bruger snart al sin tid i firmaet i stedet for at skrive sit speciale. Storm Consulting er på randen af konkurs, da de får en indbringende opgave: at finde Ludomir Draga, halvbror til en rig, polsk arving. Men Ludo er en ung mand, hvis farlige og ekstravagante livsstil har givet ham mange fjender.
Vivian Storm nærmer sig de 40 år, er advokat og tidligere ansat i Polaris Legal som ekspert i skat. Hun lever et liv på første klasse uden at have meget tilovers for ’the little people’. Indtil hun får konstateret cancer. Sygdommen koster hende både ægteskabet med succeskokken David og det højt betalte job. Ved bogens begyndelse har hun på mange måder nået bunden; hendes firma, Storm Consulting, nærmer sig konkurs. Hun er plaget af symptomer på overgangsalder og har ikke længere råd til den livsstil, hun har vænnet sig til. Hun er desillusioneret og opfatter verden med mistillid.
Jeg havde lyst til at skrive en slags amazone frem – og det er også derfor, at hun ingen bryster har.
Bjørn Molin er midt i tyverne og meget smuk, han studerer antropologi, fordi han interesserer sig for mennesker. Men specialet, som er det sidste, han mangler, interesserer ham ikke meget. Efter Bjørns mening er der noget godt i alle. Han er god til at vinde andres tillid, er en ’people person’, men han er ikke god ikke til konflikter, og han har svært ved at få sagt til sin kæreste, Anders, at han ikke er helt sikker på, om han overhovedet har lyst til at stifte familie og flytte i hus. Vivian og Bjørn er modsætninger, som tiltrækkes: Vivian er bange for, at Bjørn skal opdage, at hun er tiltrukket af ham, og derfor er hun ekstra brysk over for ham. Bjørn derimod er tiltrukket af, at Vivian altid er ærlig og tilsyneladende aldrig bange for, hvad andre tænker. Politisk står de meget langt fra hinanden, men de befinder sig godt i hinandens selskab og igennem opklaringsarbejdet opnår de efterhånden respekt for hinandens forskellighed, også fagligt. De supplerer hinanden godt. Begge opfatter de deres makkerskab som noget meget dyrebart, hvilket deres omgivelser ikke helt forstår.
De to detektiver, Vivian Storm og Bjørn Molin, leder efter denne forsvundne dreng, som de ikke rigtig kan få greb om: Han er en person, som skifter væremåde efter sine omgivelser, en overlever, en opportunist. Og selvom de finder ham, kommer de aldrig rigtig ind under huden på ham, de lærer ham aldrig at kende, han forbliver i mørket, så at sige. Den forsvundne dreng befinder sig også i mørket på en mere konkret måde: Han lever et farligt liv, på gaden, blandt kriminelle og med sine ’sugar daddies’, alt imens han stræber efter at stige i samfundets hierarki, at komme op i lyset, så han kan skabe et bedre liv for sig selv, sin forlovede og sit kommende barn. Og endelig befinder han sig i mørket i en tredje betydning: han er født udenfor ægteskabet, og er en mørk hemmelighed i sin biologiske fars familie.
Selvfølgelig er der altid noget af forfatteren i en karakter. Men som Anne-Sophie fortæller, så har hun især interesseret sig for alt det, som ikke ligner hende selv, i processen med at skrive personerne frem: At Vivian er sådan en bad ass-karakter, som stort set aldrig tvivler på sine egne evner eller ligger vågen om natten og tænker på, om hun nu har sagt noget forkert. ”Og så har jeg moret mig med at bytte lidt om på kønsrollerne, sådan at Bjørn har mange af de kvaliteter, som traditionelt anses for kvindelige: Han sørger for den gode stemning i rummet og sætter gerne sine egne behov til side. Vivian derimod har hele tiden øjet på målet, hun handler impulsivt uden at tænke så meget på konsekvenserne.”
”Jeg havde lyst til at skrive en slags amazone frem – og det er også derfor, at hun ingen bryster har. Da jeg for længst var godt i gang med at skrive bogen, fik en meget nær veninde konstateret brystcancer, gennemgik kemo og fik opereret det ene bryst væk. Og samtidig fik en anden veninde, som tidligere har haft brystkræft et alvorligt tilbagefald. Så på den uhyggelige måde indhentede virkeligheden fiktionen og gjorde, at der kom en anden alvor ind i romanen.”
Og så er Anne-Sophie selv fortsat i gang med overgangsalderen og mener, at der er en påfaldende tendens til, at de lidelser, som kun overgår kvinder, i forbindelse med menstruation, fødsel og overgangsalder er omfattet med tavshed og tabu, selvom der faktisk er hjælp og viden at hente hos lægevidenskaben.
“Man forventes ligesom at lide stoisk og i stilhed, det er finere at være ’naturlig’. Sådan noget med at spise bælgfrugter, få motion, sige nej til rødvin og kaffe. Al glæde i livet skal altså tages fra en, selvom man faktisk kan få det glimrende med hormonbehandling – og der er flere medicinske fordele end ulemper.”
Når man befinder sig i samfundets øverste lag, kan man meget komme ud i den vildfarelse, at man har en særlig ret til at være der og tro, at man er klogere eller bedre end andre mennesker.
”Stræben efter luksus i form af dyre mærkevarer, restaurantbesøg osv. er på mange måder blevet synonymt med det gode liv. Hvilket jo er en illusion.” Fortæller Anne-Sophie Lunding-Sørensen.
For ikke alt, hvad der glimter, er guld – det skal Vivian lære. Ligesom hun skal begynde at forstå, at man ikke nødvendigvis er et bedre menneske, blot fordi man befinder sig på toppen af samfundet. Magt og grådighed er to tematikker i bogen, og disse to er tæt knyttet sammen hos Vivian; for hvor langt vil man gå, for at holde på sin position?
“Kontrasten mellem de to kvarterer (…) illustrerer Vivian Storms deroute”
Når man befinder sig i samfundets øverste lag, kan man meget komme ud i den vildfarelse, at man har en særlig ret til at være der og tro, at man er klogere eller bedre end andre mennesker. Og den vildfarelse kan føre farlige steder hen. Udover en afstikker til Polen, foregår bogen i Sydhavnen og i Nordhavn – altså i den fattigste del af Københavns kommune, det ’gamle’ Sydhavnen, og i en meget velhavende, ny bydel. ”Jeg kan godt lide kontrasten mellem de to kvarterer, som også illustrerer Vivian Storms deroute – fra den store penthouselejlighed i Nordhavn med udsigt over vandet til en slidt stuelejlighed i Sydhavnen med et brunt værtshus som genbo. Jeg forestiller mig, at Vivian mod sin vilje efterhånden kommer til at holde af Sydhavnen og dens skrammede charme” fortæller forfatteren.
Og ingen bog uden en grundig research. ”Jeg har researchet meget i forbindelse med bogen og har blandt andet været i Krakow to gange, hvor jeg har mødtes med en masse polakker, der fortæller om hvordan det er at leve med de strenge abortlove og hele den højredrejning, som er foregået siden PIS kom til magten. Jeg forsøgte at få de politiske organisationer i tale, som går ind for den strenge abortlovgivning og som er imod det, de kalder LQBT-ideologien, og det kom enormt meget bag på mig, at de ikke gad tale med mig. Det lykkedes mig kun at komme i dialog med en eneste organisation, som jeg prøvede at få lov til at besøge, men da vi kom datoen nærmere, holdt de op med at svare på mine mails. Jeg havde i min naivitet troet, at de var interesserede i at fremføre deres holdninger, at få en demokratisk dialog i gang. Men jeg tror simpelthen ikke, at de havde noget som helst interesse i at tale med mig.”
Offeret i Drengen i mørket bog opholder sig ikke illegalt i Danmark, men han er ikke desto mindre en person, som lever i en art parallelsamfund, der ikke har myndighedernes bevågenhed. En rodløs ung mand med et misbrug uden mange muligheder i livet.
Han er dog ikke udelukkende et offer: Faktisk er han selv et menneske, som efterlader en slags ’ofre’ i sit kølvand. Han skaber fjender, og derfor er der adskillige mennesker, der ville drage fordel af det, hvis han forsvandt.
“Det har været en øjenåbner for mig at få mere kendskab til de benhårde vilkår, udenlandske hjemløse lever under i Danmark.”
Drengen i mørket om Storm & Molin er planlagt til at være første bind i en serie. “Jeg håber, at have skrevet en spændende historie, der holder dem fast fra start til slut. Jeg håber også, at de kommer til at holde af Storm & Molin, som jeg selv gør.”