I anledning af, at romanen Strøm er blevet indstillet til DR Romanprisen, har vi spurgt manden bag bogen, Michael Holbek, hvilke tanker der opstår, når sådan en besked modtages. DR Romanprisen er en litteraturpris, der uddeles af DR’s radiokanal P1, når Læseklubberne har afgivet deres stemmer. Den gives til en dansk romanforfatter for den fremragende læseoplevelse. Prisen blev uddelt første gang i 1999.
Læs Michaels egne ord herunder.
For mig som skønlitterær debutant er det selvfølgelig helt vildt, at Strøm er nomineret til DR Romanprisen 2023. Jeg er både overrasket, stolt og ydmygt taknemmelig. For selv om Strøm har fået rigtig gode anmeldelser, betyder nomineringen jo, at bogen får et længere liv blandt læserne, end jeg måske kunne have håbet på. Det er helt fantastisk, at der sidder omkring 1.000 mennesker i læseklubber på biblioteker over hele landet, som nu læser og diskuterer Strøm. Og læseklubberne bestemmer suverænt, hvilken bog der vinder. DR Romanprisen er altså en læserpris i ordets egentlige forstand.
(…) jeg mærker, at jeg med bogen har ramt noget, som mange læsere kan genkende
Det er en utrolig inspirerende start på mit skønlitterære forfatterskab at være med i det felt. Selvfølgelig har jeg haft ambitioner og lagt mig i selen for at gøre Strøm så god som overhovedet muligt. Jeg er selv virkelig glad for bogen, og nu viser både anmeldelserne og nomineringen, at jeg ikke er ene om at finde den god. Jeg bliver inviteret til at deltage på forskellige litteraturfestivaler, og er ude og holde foredrag om bogen på biblioteker og i kirker, og jeg mærker, at jeg med bogen har ramt noget, som mange læsere kan genkende. Det kan være i bogens karakterer, som er, hvad jeg vil kalde almindelige mennesker med uperfekte liv. I det håndværkermiljø bogen foregår i, og i romanens tidsbilleder, for mange læsere husker eller har selv et nært forhold til 60’erne, 70’erne og 80’erne.
Jeg har i mere end 15 år skrevet biografier, og den del af mit forfatterskab er jeg stolt af. Det er bøger, hvor jeg udfolder menneskers livshistorie eller en del af den i samspil med den tid, de har levet, tænkt og handlet i. Ofte er jeg nødt til at efterprøve historierne, tjekke dem med andre involverede for at få dem så rigtige som muligt. For det er et krav til biografigenren, at man ikke digter. Heller ikke der, hvor der kan være huller i fortællingen eller mangelfuld hukommelse hos hovedpersonen.
(…) i arbejdet med Strøm har jeg opdaget, at fiktionen frisætter en ny energi, en forsømt fantasi, en blomstrende fortælleglæde.
Sådan er det ikke i skønlitteratur. I fiktionens verden er der ingen regler, ingen krav om faktuel sandhed. Her påhviler det forfatteren at digte og forestille sig. Og selv når man måske ved, hvad der er op og ned, kan man i værkets tjeneste omgøre, ændre, dreje, fortie, lyve og fantasere for måske at nærme sig noget mere sandt om sine personer. Den præmis skaber et vildt stimulerende og lystfuldt rum at gå ind i, når man gerne vil fortælle om mennesker og relationer, om hvad der hæmmer og driver os.
Jeg kan næsten ikke vente med at bevæge mig længere ind i det rum. For i arbejdet med Strøm har jeg opdaget, at fiktionen frisætter en ny energi, en forsømt fantasi, en blomstrende fortælleglæde. Og hvis den energi kan brede sig til læseren, kan jeg næsten ikke forestille mig noget mere meningsfuldt at beskæftige sig med. Det starter altid med et ’hvad nu hvis? …’ eller ’så sagde vi lige, at …’, og så tager vi den derfra. Så sagde vi lige, at jeg kunne skrive Strøm … og jeg glæder mig enormt til at tage den videre derfra.
Michael Holbek
