Politikens Forlag præsenterer

Bøger fra musikkens verden

Forside / Bøger fra virkeligheden / Bøger fra musikkens verden

Vi anbefaler gode biografier og historier fra den danske musikverden. Kom med bag om kulisserne på nogle af de største og mest elskede kunstnere og bands vi har i Danmark.

Vi kender Lis Sørensens sangstemme og i denne bog får vi også mulighed for at høre hende fortælle. I samarbejde med Danni Travn er Jeg er kommet for at synge blevet til og omdrejningspunktet for bogen er de kendte sange, som Lis har sunget. Gennem sangene søger hun tilbage til der hvor de er blevet til og til de mennesker hun har mødt undervejs. Vi er med helt tilbage fra hendes barndom som selvsikker sømandsdatter i Brabrand, til ungdomstiden med Shit & Chanel i Aarhus og efterfølgende er vi med på sidelinjen, da Lis fik en vidtfavnende og succesfuld solokarriere.

Køb bogen hos Saxo.com

“Når jeg bliver gammel

Så vil jeg sidde på en bar

Der hvor havet slår ind over molen

Og dele rødvin og memoirer

Med de andre gamle i solen.”

Og det er netop hvad Peter A.G nu gør i denne levende, humoristiske og personlige fortælling, om opvæksten i det vestjyske, om tiden med hans storebror og Gnags, og alle de mange mennesker der har hjulpet til at få showet til at køre.

Rødvin & memoirer er et stykke oplevet danmarkshistorie fra 1952 og helt frem til Gnags’ nyeste album og turné i sommeren 2022.

Køb bogen hos Saxo.com

Bare fødder og vildt hår. Med Thomas og Annisette Koppel som nøglepersoner er The Savage Rose uden sidestykke i dansk musikhistorie. I Ild og frihed – 50 år med Savage Rose fortæller Annisette til Michael Gonzalez åbent og ærligt den fulde historie om bandet. Det er et vidnesbyrd om 68’er-generationen, og deres ønske om at ændre verden med kærlighed. Bogen er fyldt med mange flotte fotos der giver så megen nærvær, at man som læser får følelsen af at blive ét med historien.

Køb bogen hos Saxo.com

Kim Larsen – Mine Unge År er en biografi der er blevet til ud fra mange timers interview og samtale mellem Jens Andersen og Kim Larsen hjemme hos sangeren i Odense. Det er historien om Kim Larsens barndom, hans slægt, og de unge år i et meget begivenhedsrigt liv. Kim Larsen er en fremragende fortæller og der er hverken mangel på sjove anekdoter eller smittende livsglæde.

Køb bogen hos Saxo.com

Hvordan begyndte historien om Gasolin’? I 2021 havde Gasolins debutalbum “Gasolin'” 50 års jubilæum. Denne udgivelse er med til at fejre de 50 år der er gået siden de fire første gang udsendte deres musik. Men hvad var det Franz Beckerlee, Søren Berlev, Wili Jønsson og Kim Larsen kunne sammen? I Gasolin’ – gudernes vilje får vi ikke kun bog fyldt med humoristiske, ærlige og hidtil ukendte anekdoter fra de fire medlemmer selv, men også fra de mange mennesker i kredsen omkring Gasolin’. Bogen er rigt illustreret og giver et unikt kig ind bag kulissen i årene 1969-1978.

Køb bogen hos Saxo.com

Tilfældigt strejfet er Allan Olsens første og meget vellykkede forsøg med at skrive prosa. Bogen indeholder gribende og velfortalte erindringer fra barne- og ungdomsårene i Frederikshavn og omegn. Allan Olsen er en lun, fortælleglad jyde, og sproget og ordforrådet er blændende og medrivende. Bogen slutter omkring Allans 22 leveår, og blev man fanget af bogen kan man roligt tage hul på efterfølgeren Laksetrappen – et skævt tilbageblik, hvor vi hører om tiden som værtshussanger, udfordringerne med at finde fodfæste i musikindustrien.

Køb Tilfældigt strejfet hos Saxo.com

Køb Laksetrappen hos Saxo.com

Find masser af inspiration her