”Da jeg havde skrevet Q10, Syv kvadratmeter med lås, syntes både jeg og mine forlag rundt om i verden, at det ville være synd at lukke ned for Afdeling Q. Jeg selv havde sat mig for at skrive ti bind og er stolt over at have gennemført det, så i mine øjne var det oplagt at finde nogen til at tage over, der havde evnerne. Det oplagte valg var Line Holm og Stine Bolther. Heldigvis sagde de ja.
”Man kan nærmest vende spørgsmålet om og spørge: ’Hvilke argumenter ville der være for at sige ’nej’ til den udfordring?’ For os var der ikke meget at betænke sig på. Ikke alene ville vi få en enestående indsigt i hans måde at arbejde og tænke på, vi fik også chancen for at træde ind i ’troldmandens værksted’ og lære de bedste tips og tricks fra en mand, der har opnået en helt enestående succes i dansk litteratur.”
”Jeg blev simpelthen så glad og ikke mindst stolt, da Jussi spurgte os. Det var og er en stor ære, men det var naturligvis en udfordring, vi også tog imod med en vis bæven. Hvad ville de faste læsere mon tænke? Og kunne vi leve op til Jussis store succes og forventninger? Men fordi Jussi stod sammen med os og ville være med i processen hele vejen, så sprang vi ud i det.”
”For os er det dels karaktererne, der hver for sig er helt særlige og genkendelige. Elskelige på hver sin skæve måde. Afdeling Q-bøgerne er dertil båret af plots, der både er ganske komplicerede, anderledes og flerstrengede, men også altid bunder i elementært menneskelige følelser – had, kærlighed, jalousi, svigt, overlevelsestrang – så man som læser både bliver udfordret på hjerne og hjerte.”
”Læserne kan være ganske rolige. Carl Mørck forlod politiet i Syv kvadratmeter med lås for at hellige sig tilværelsen som forfatter, men han spiller naturligvis en central rolle også i Q11. Da en foruroligende lydoptagelse af et overfald kommer ham i hænde, opsøger han sine gamle venner Rose og Assad i kælderen under Politigården. Og selv om Carl er typen, der hellere vil sove middagslur end gå på job, kan han ikke helt slippe trangen til at efterforske en spændende sag.”
”Det har været vigtigt for os at bevare Carl i en central rolle. Læserne elsker ham, og Carl Mørck ER på mange måder indbegrebet af Afdeling Q, så han går ingen steder. Men læserne kan forvente, at han får både med- og modspil fra såvel de gammelkendte som nye karakterer.”
”I begyndelsen af Døde sjæle synger ikke kniber det med humøret i kælderen under Politigården. Carl Mørck har sagt op, og Gordon er flyttet til en fin stilling i Nordjylland, så Afdeling Q er reduceret til to mand, Assad og Rose. Rose er sikker på, at ledelsen pønser på at nedlægge Afdeling Q, da den nye drabschef kommer anstigende med Helena Henry, en dansk-fransk politikvinde i 40’erne, som netop er flyttet til København fra Lyon.”
”Helena er en erfaren politikvinde, som har både hovedet og hænderne skruet rigtigt på. Assad bliver straks charmeret af den franske kvindes muskuløse overarme, mørke hår og grønne øjne, men Rose er ikke imponeret. Der er noget mystisk ved den nyankomne, synes hun. Og da hun i al hemmelighed begynder at undersøge Helenas fortid, viser det sig også, at ikke alt er, som Helena giver indtryk af.”
”Helena er på mange måder et sammensurium af input fra os alle tre. Hun rummer nok karaktertræk fra både Stine og Line – og kvinder, vi har mødt gennem tiden – men Jussi har også givet sine bidrag til hende, f.eks. til Helenas og Assads sproglige misforståelser. Det har været vigtigt for os at finde på en karakter, der er charmerende som Afdeling Qs øvrige persongalleri, men også bidrager med noget nyt.”
”Jeg har tænkt længe over svaret på dette spørgsmål og kan kun komme frem til dette: Jeg har svært ved at finde nogen lighedstegn mellem dem.”
”Udover branchen og næsen for efterforskning er der ikke meget. Og det er helt bevidst. Karakterer i Afdeling Q skal supplere hinanden, helst ikke ligne hinanden.”
”Før vi overhovedet gik i gang med at skrive, brugte vi lang tid på at lære såvel Carl som Rose, Gordon og Assad rigtig godt at kende. Vi nærlæste de første 10 bind i serien og studerede så at sige deres måde at tale, gå, interagere og reagere på helt ned i detaljen. Vi kortlagde, hvad der er sket dem i de foregående bøger, og dernæst brainstormede vi både alene og sammen med Jussi på, hvad der – givet deres alder og baggrund – skulle ske med dem hver især.”
”Vi kommer som forfattere til bordet med forskellige forcer. Det siger sig selv, at Jussi er den, der kender Afdeling Q-universet bedst. Han har en særlig mavefornemmelse for, hvordan karaktererne agerer, og hvordan tempoet og stemningen i historien skal være, som er svær at matche. Stine har efter mange år som krimireporter en stor viden og et stort kildenetværk inden for efterforskning og rettergang, som vi har trukket på i vores research, og jeg, Line, er nok det største pernittengryn, når det kommer til sproget og omskrivninger.”
”Vores største udfordring var ubetinget, at Jussi blev alvorligt syg, netop som vi sad med en færdig synopsis og skulle i gang med at skrive i begyndelsen af 2024. Vi besluttede os naturligvis for at fortsætte som planlagt og krydse fingre for, at Jussi ville komme på benene igen inden for overskuelig tid. Det gjorde han heldigvis, men det er klart, at vi savnede Jussis input og øjne over skulderen i de måneder. Heldigvis fik vi indhentet det tabte henover sommeren 2024.”
”Først og fremmest min sygdom, men vi er tre personer i tre forskellige stadier af livet. Jeg har helbredsproblemer, Line har små børn, Stine har teenagere og hund – det har været svært at finde tider, hvor vi alle tre har været på toppen, men det lykkedes alligevel hver gang. Ikke mindst takket være det faktum, at Line og Stine havde sat sig meget grundigt ind i universet og stemningen, så de har klaret udfordringerne imponerende godt. De har været eminent dygtige og har taget de kommentarer, jeg har haft, ind med stort gå-på-mod. Jeg kunne ikke have valgt bedre forfattere til opgaven.”
”Vi havde nok en forventning om, at Jussi ville føle et vist behov for at bestemme slagets gang i Q11. Afdeling Q-serien er jo immervæk hans ide, et helt univers skabt i hans hoved. Men vi må sige, at han har udvist utrolig stor tillid til os og vores ideer. Ofte, når vi har spurgt ham, om vi skulle gøre X eller Y, har han svaret: ’Det bestemmer I da!’ Det er ikke alle forfattere, der ville være så large med eget værk efter at have siddet alene med magten over det i over 15 år.”
”Vi har lært rigtig meget af Jussi undervejs i processen. Jussi har flere gange udfordret os ved at stille spørgsmål, som har fået os til at tænke ekstra kreativt eller vende alt på hovedet. Overveje hvordan en scene kunne have en helt anden synsvinkel eller hvordan vi kunne få læserne til at græde, grine, gyse undervejs. Han er god til at sætte tingene på spidsen og få tempoet op. Undervejs har vi også kunnet spørge ham om små detaljer, som kun er i hans hoved. F.eks. ’går Rose i kjole?’, ’hvor står printeren i kælderen?’, ’hvad ville Carl sige til det og det?’”
CARL MØRCK er færdig med politiet. Han har forladt Afdeling Q og forsøger at finde sig til rette i tilværelsen som forfatter, da han kommer i besiddelse af en foruroligende lydoptagelse. En ældre kvinde er fire år tidligere blevet forsøgt myrdet af sin mand, der efterfølgende tog sit eget liv. Sagen er stemplet som opklaret, men lydfilen afslører, at ægteparret ikke var alene, da forbrydelsen fandt sted.
Carl opsøger sine gamle venner i Afdeling Q, ROSE KNUDSEN og HAFEZ EL-ASSAD, der efter hans exit kæmper med at holde humøret oppe i kælderen under Politigården. Opklaringsprocenten er vigende, og stemningen bliver ikke bedre, da drabschefen introducerer en ny kollega, den hemmelighedsfulde dansk-franske politikvinde, HELENA HENRY. Rose er overbevist om, at Helena skjuler noget for dem og indleder sin egen efterforskning af kvinden, der tilsyneladende ikke har nogen fortid.
På Carls opfordring tager Afdeling Q hul på sagen om det ældre ægtepar. En glemt og hjerteskærende hændelse i fortiden afslører sig langsomt for dem, og da Assad og Helena går i en hævngerrig mands dødelige fælde, må de stille sig selv spørgsmålet: Hvem er egentlig ofre i sagen – og hvem er gerningsmænd?
”Jeg har set det som min opgave at sikre, at der var overensstemmelse mellem manuskriptet og den måde, jeg mener, en historie skal introduceres for læserne på. Det har været vigtigt hele tiden at se den dramaturgiske kurve i en tilpas kombination med læsernes forståelse for karaktererne og det drama, der udspiller sig omkring dem. Det er lykkes over al forventning.”
”Jeg har med glæde kunnet konstatere, hvor godt forbundne Line og Stine har været, og hvor grundig deres research har været. Jeg har aldrig haft behov for at bremse deres ideer.”
”Ikke udover ostemadder og kaffe! Vi mødes som regel om formiddagen og nogle timer frem. I flere år var det jo kun ganske få personer, der vidste, at der var planer om et bind 11 i serien om Afdeling Q, så vi er langt de fleste gange mødtes i al hemmelighed på Jussis privatadresse.”
”Vi indgik aftalen om samarbejdet med Jussi i 2021, men ingen måtte vide noget. For ikke at tale over os, når vi sad ude i det offentlige – f.eks. i en have eller på en café – gav vi ret tidligt ikke bare Jussi, men også Rose, Carl og Assad ’kodenavne’. Jussi hedder f.eks. ’Kaptajnen’ i vores interne sprog.”
”Vi håber først og fremmest, at læserne tager rigtig godt imod Døde sjæle synger ikke og får nogle herlige, neglebidende timer i selskab med den. Det er vores største håb, at læserne efter endt læsning vil sige: ’Dét der … Det var en ægte Afdeling Q-historie’.”
”Bogen handler på mange måder om at tage ansvar – både for sit eget liv, men også for sin behandling af andre. En af karaktererne i bogen oplever som barn at være udsat for noget traumatiserende, men det er faktisk ikke dét, der ødelægger hans liv. Det er dét, at han ikke modtager en undskyldning, der er den egentlige ydmygelse, og som igangsætter en lavine af hævnakter. Ingen af os kommer gennem livet uden at opleve svigt eller selv svigte, men meget kan reddes, hvis vi evner at sige undskyld eller tage ansvar. Eller lærer vores børn at sige undskyld og tage ansvaret på sig, når de har begået fejl. Det er en af de underlæggende budskaber i Døde sjæle synger ikke.
”De kan forvente rigtige Afdeling Q-historier med respekt for uafsluttede personkarakteristikker kombineret med toptunet spænding og humor. Med andre ord: romaner lige i min ånd. Jeg glæder mig over, at vi nu er godt i gang og håber, at det kan fortsætte i mange år fremover.”
”Jeg er meget glad for, at Line og Stine allerede havde et længere skrivesamarbejde bag sig. Helt ærligt, så har jeg aldrig før set en sammensmeltning af to så forskellige personer og måder at skrive på, som fungerer så godt. Jeg kan simpelthen ikke udpege afsnit, hvor jeg kan sige, hvem der har skrevet hvad. Flot!”
