I tredje bind om de tre karakterer, Maria Just, Mikael Dirk og Frederik Dahlin, Natjæger, findes en død mand i lastrummet på en efterladt varevogn. Han er nøgen, lemlæstet og tydeligvis likvideret. Den dødes tilstand peger på et opgør blandt Københavns mest kyniske kriminelle, men efterforskerne Mikael Dirk og Frederik Dahlin har svært ved at få billedet til at passe. Ufrivilligt rodes Maria Just ind i sagen. En afdød kvindes dagbog om en gammel uopklaret børnesag finder vej til hende og i sin iver for at finde sandheden begår hun imidlertid en fejl, som risikerer at koste hende alt.
På Christiansborg sidder Troels Mejding fortsat på statsministerposten, og han forsøger at sikre sit eftermæle efter en skandale har ramt ham. Sagen om den døde man fra lastrummet og den mystiske dagbog afslører lidt efter lidt fortidens synder og kaster skygger over statsministeren og flere magtfulde mennesker omkring ham.
Forfatterne Stine Bolther og Line Holm fortæller, hvordan en pludselig idé kan blive til en krimi. Læs med!
Som forfatter oplever man ofte, at idéen til et plot eller et startpunkt kommer uventet. Startpunktet til Natjæger kom fra noget så som simpelt som en parkeret bil!
Ville et bilvrag egentlig ikke være det perfekte sted at gemme tyvekoster, et våben – eller måske et lig?
I Lines kvarter på Østerbro i København stod der i mange år et gammelt torpodoformet vrag af en Citroën. Hun undrede sig ofte over, hvem der år efter år betalte den dyre parkeringsafgift for et køretøj, der stod med rustgennemtærede plamager, et hængende karosseri og flade dæk. Hvilke minder var der mon knyttet til den bil, siden ejeren ikke nænnede at skille sig af med den?
En dag poppede en temmelig tilfældig tanke op: Ville et bilvrag egentlig ikke være det perfekte sted at gemme tyvekoster, et våben – eller måske et lig? Og hvad nu, hvis det lig var et menneske, som havde været savnet i årtier? Den tanke blev startpunktet for vores ideudvikling til Natjæger, tredje bind i serien om politihistorikeren Maria Just.
Nu er der langt fra en fiks idé på vej mod indkøb i Netto til en færdig bog. Vi har siddet mange timer i sommervarmen på Stines terrasse og hygget os med plotudviklingen, men der er også mange, lange timer med riven sig i håret og spekulationer under bruseren og i sene timer, hvor vi burde sove. For plotlinjerne skal udvikles med alle de twists og uventede drejninger, som hører en god krimi til, og vi har i hele serien om Maria og de to politiefterforskere Mikael Dirk og Frederik Dahlin givet os selv det benspænd, at hvert bind skal afspejle en helt aktuel samfundsdebat og den nyeste efterforskningsteknik.
I Natjæger lader vi eksempelvis den ”genetiske slægtsforskning” – dvs. politiets mulighed for at bruge de private dna-banker til at opspore gerningsmænd – spille en vis rolle i handlingen. Eftersom vores hovedperson er politihistoriker, har den nutidige forbrydelse også altid en forbindelse til en kriminalgåde. Her henter vi vores inspiration i danmarkshistoriens uopklarede forbrydelser, blandt andet med hjælp fra eksperterne på virkelighedens Politimuseum.
Vi har begge en baggrund i journalistik, og på mange måder minder den indledende fase i vores arbejde med kriminalromanerne om journalistens arbejde. Vi researcher meget og grundigt. Opsøger eksperter, prøver teser af, suger til os af ny viden. Det kan du læse meget mere om under overskriften Inspireret af virkeligheden.
I Natjæger prakker vi dem flere problemer på, end de har haft tidligere. Problemer, de må forsøge at løse hver især eller sammen.
Lige så mange timer vi bruger på research, bruger vi på at diskutere vores hovedpersoner. Hvor står de i livet lige nu? Hvor vil de hen? Hvad er deres relation til hinanden? Hvad har de ambitioner om? Hvad hæmmer dem i deres private og professionelle virke?
Efter tre bøger kender vi efterhånden vores hovedpersoner – Maria og efterforskeren Mikael – godt. I Natjæger prakker vi dem flere problemer på, end de har haft tidligere. Problemer, de må forsøge at løse hver især eller sammen.
På vores nu tre bøger har arbejdet med plottet taget minimum nogle måneder og ofte lige så lang tid, som det tager at skrive bogen. Nogle forfattere arbejder på den måde, at de går i gang med at skrive på lykke og fromme og ser, hvor historien fører dem hen, og hvad karaktererne finder på. Eftersom vi er to forfattere – endda to meget forskellige forfattere – arbejder vi mere struktureret og planlagt. Vi udarbejder typisk en 50-60 sider lang storyline, en slags disposition, hvor plottet er minutiøst beskrevet og indholdet i hvert eneste kapitel pindet ud, før vi går i gang med selve manuskriptet.
Betyder det så, at vi undgår fejl, misforståelser og ting, der skal skrives om? Nej! Når vi sidder med selve manuskriptet, sker der ofte det, at et plottwist bare ikke fungerer, som det var tænkt. En scene kan vise sig at være overflødig. Nye ideer opstår. En bi-karakter føles pludselig mere spændende, end vi troede, og kræver mere plads.
At være to skribenter betyder formentlig, at vi sparer lidt tid i researchfasen, og at vi udfordrer hinanden konstant på ideer og plotudviklingen, men skrivefasen kan ikke forceres. Først, når vi har skrevet manuskriptet igennem flere gange, er vi klar til at dele det med redaktøren – og dernæst med jer, læserne.
God fornøjelse med vores univers.
Line & Stine
