Samtale
mellem Albinus & Findsen

Det havde du ikke fået svar på

Forfatter Iben Albinus og den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen, mødes (for første gang) for at have en samtale om, hvad man egentlig kan bruge hinanden til som spændingsforfatter og efterretningschef.

”Må jeg tage dén replik?” udbryder Iben Albinus og får et smil retur fra Lars Findsen efterfulgt af et afvisende ”mnahhh”. Snakken er fin, men det er ikke ALT, dog, der kan tages med ud af rummet. Iben Albinus har udgivet to spændingsromaner om FE-agenten Sigrid Melin og undervejs lavet et gedigent researcharbejde med kilder i efterretnings- og udenrigstjenesten i ind- og udland. I dag er hun mere end ’well connected’, men dengang researchen begyndte i 2015 henvendte hun sig ikke direkte til FE.

”Jeg turde ikke,” indrømmer hun blankt, da Lars Findsen spørger ind til hvorfor.

”Ville du da have svaret?” spørger Iben Albinus retur.

”Ja. Du havde været så velkommen,” erklærer Lars Findsen med det samme.

Som tjeneste må vi altid have en klar interesse i, at de fremstillinger, der er i medierne og fiktionen er nogenlunde retvisende

Findsen har i efteråret 2022 udgivet bogen Spionchefen sammen med journalist Mette Mayli Albæk, hvori han fortæller om sine 20 år i ’statens hemmelige tjeneste’ først i justitsministeriet, så i PET og Forsvarsministeriet – og senest som chef for FE. En efterretningstjeneste må aldrig lukke sig om sig selv, og derfor tilstræbte han som chef, at FE skulle være imødekommende over for journalister og forfattere:

”Hvis du var kommet til mig dengang (i 2015, da Iben Albinus begyndte researchen til Damaskus red.), ville jeg have haft samme interesse som dig, i forhold til at den måde, du beskrev tingene på, skulle være reelle. Som tjeneste må vi altid have en klar interesse i, at de fremstillinger, der er i medierne og fiktionen er nogenlunde retvisende og ikke giver helt forkerte forestillinger om, hvad det er vi laver og ikke laver. Og som chef så jeg det som en del af vores generelle brandingstrategi at sikre en vis indsigt i efterretningsverdenen. Det er med til at sikre tilliden til vores to efterretningstjenester.”

En god mulighed ved et godt brand er vel også, at mulighederne for rekruttering øges, påpeger Iben Albinus.

”Ja, det er helt rigtigt og var også noget, vi i FE hele tiden forsøgte at tænke ind, når vi positionerede os i mediebilledet. Tjenesten skulle gerne se indbydende ud, så de talenter, vi var i en hård kamp med det øvrige arbejdsmarked om, fik lyst til at arbejde for os. Og så potentielle kilder tænkte, at vi virkede som nogle good guys,” fortæller Lars Findsen.

Hvis du var kommet dengang og havde spurgt om en kaffe, så havde vi drukket den og snakket.

Hva’ synes du selv?

Iben Albinus har respekt for, at der trods gedigen nysgerrighed er tydelige grænser for, hvor samtalen kan bevæge sig hen – også når den er fortrolig:

”Hvis jeg havde haft adgang til Lars dengang, ville jeg starte med at sige, ”jeg vil gerne skrive om den verden, som du repræsenterer, og jeg vil gerne gøre det på en måde, så du ikke tager dig til hovedet”? Og så ville jeg have spurgt, om det er plausibelt, at Danmark kunne have en person som Sigrid i Syrien til at vende en syrisk politiker og så være meget spændt på, om du overhovedet ville svare?”

”Hvis du var kommet dengang og havde spurgt om en kaffe, så havde vi drukket den og talt. Vi havde så nok aftalt, at du kunne få en mere faglig snak med nogle af vores eksperter på Syrien. Det var den måde, vi gjorde det på, da jeg var chef. Men det er klart, at der også havde været en grænse for, hvad jeg kunne sige. Jeg ville ikke kunne dele oplysninger, der kunne kompromittere vores operationer eller give reelle beskrivelser af, hvordan det kunne foregå,” fortæller Lars Findsen.

”Havde du måtte fortælle mig, om I havde en person, der var i Syrien i 2011, hvor Damaskus foregår?”

”Nej, det havde du ikke fået svar på. Det er for konkret. Men så ville jeg sige noget a la, at vi jo lever af at have kilder rundt omkring i verden og verdens brændpunkter.”

”Godt svar!”

”Og så ville du måske have spurgt, om Syrien er et brændpunkt, og så kunne jeg have svaret – igen generelt: Tja hva’ synes du selv?”