”Jeg er selv fan af realistiske fortællinger, både når det gælder romaner, film og tv-serier. Så jeg skriver egentlig bare bøger, som jeg selv synes, at der mangler. Men jeg er også bare vildt nysgerrig på virkeligheden. At skrive romaner har givet mig en unik adgang til kilder. Nu har jeg fx besøgt den danske ambassade i Beirut for at høre, hvordan det er at være diplomat i et politisk brændpunkt. Jeg har drukket kaffe hos PET og sparret med dem om plottet i Den danske agent. Det giver mig en forståelse af, hvad det vil sige at arbejde for Danmarks sikkerhed. Jeg gør mig også umage med, at det skal være drønspændende, men jeg mener, at realismen får læserne af mine bøger til at føle fortællingen stærkere. Det er det, det hele handler om for mig.”
”Læseren kan stole på, at handlingen er plausibel. Og jeg er overbevist om, at det gennemsyrer fortællingen og gør det levende. Og derfor, synes jeg, mere spændende. Det gør karaktererne mere troværdige, når man kan tilføje detaljer fra virkeligheden, og så hepper vi mere på dem.”
”Jeg har læst og set utroligt meget fra nyhedsmedierne. Derefter har jeg opsøgt folk, der har stået midt i konflikterne og spurgt ind til deres valg og dilemmaer. Det er klart, at efterretningsfolk ikke må fortælle mig om hemmelige operationer, men der sker jo det, at jeg tilegner mig så meget viden, at jeg kan gætte mig frem til, hvordan en operation ville se ud i min historie. Bagefter læser mine kilder så og kommenterer, hvis noget er urealistisk.”
Jeg har mødt FE, PET og tyske BND. De er overraskende nok trætte af James Bond.
I arbejdet med research til sine spændingsromaner har Iben Albinus sat sig indgående ind i efterretningstjenesternes arbejde. “Jeg har mødt FE, PET og tyske BND. De er overraskende nok trætte af James Bond. Hos BND, det tyske CIA, fortalte de mig, at de og MI6 i London har svært ved at rekruttere kvindelige agenter, fordi James Bond-figuren skræmmer dem væk. De foretrækker realistiske fortællinger, som faktisk viser hvordan deres arbejde er. Og de vil gerne have kvindelige ansøgere, for de siger at kvinder er eminente agenter.”
Ifølge manuskriptguru Robert McKee er al research det bedste våben mod kliché. Når man digter, risikerer man at trække på ting, man har set før. Når man researcher, kan man skabe karakterer og plots, der føles nye og friske. “Når jeg researcher, bliver jeg ofte overrasket – og det elsker jeg”, siger Iben. “Fx er tyske BND begyndt at gå på charmeoffensiv for at blive mere populære blandt almindelige tyskere, der i mange år forbandt efterretningstjenesten med Stasi. Det var sjovt at bruge i Den danske agent, for det giver min tyske agent Felix mere personlighed.”
