Iben har skrevet sine sidste fire bøger ved et særligt bord. Læs historien om bordet, hvad der altid står på det og hvad hun lytter til mens hun skriver.
Mit vigtigste skrivebord står i Hundested.
Her min datters portræt af sin mor. I Crocs og poncho!
Jeg har mange billeder omkring mig. Jeg er afhængig af billeder, og af den følelser de giver mig, når jeg ser på dem.
Jeg har mange skriveborde, fordi jeg sidder og skriver mange steder, de steder hvor jeg hører til, i København, på Samsø og i Hundested. Men mit vigtigste skrivebord står i Hundested lige nu, og består af en gammel bordplade af massivt palisandertræ lagt over to bordbukke fra IKEA. Jeg elsker det bord, også selv om det er lidt vakkelvornt. Jeg har skrevet fire bøger ved det bord efterhånden og har da i sinde at skrive en femte også: det tredje og sidste bind i historien om Tabita og Vitus.
Nu sagde jeg, at bordpladen er af palisander, og det tror jeg faktisk er sandt, selvom jeg ikke er ekspert i træsorter. Men jeg har fundet den i storskrald i kælderen i Tullinsgade, hvor jeg har hentet den op og vasket den og givet den lidt olie. Nogle gange får man de dyrebareste ting forærende af selveste tilfældet. Tak, hvem end du er, som satte den plade i den kælder på det tidspunkt!
I Crocs og poncho!
Jeg har altid nogle af mine børns tegninger inden for synsvidde. Tegningerne minder mig om hvad det er børn kan. Jeg elsker den naive, men også ærlige streg, som afslører de hemmeligste sider af en person. Her min datters portræt af sin mor. I Crocs og poncho!
I det hele taget har jeg mange billeder omkring mig. Jeg er afhængig af billeder, og af den følelser de giver mig, når jeg ser på dem. Intet er så effektivt til at skabe stemning som et fotografi fra ”Der var engang”, noget jeg bruger, når jeg skriver. Der er billeder af familiemedlemmer og dyr, mange fugle, men det kan også være billeder, jeg har malet dengang, jeg endnu var kunstmaler.
Når jeg sidder ved mit skrivebord i Hundested og skriver, benytter jeg ofte min noise cancelling-høretelefoner. Når jeg tager dem på, føler jeg mig helt alene og kan koncentrere mig. Når jeg ikke har dem på, så lytter jeg ikke til andet end fuglene i træet uden for vinduet. Til ringduernes kurren og solsortenes sang. Kragerne holder til lidt længere nede i haven i birken, som desværre lige er væltet i en storm.
Inden jeg går i gang med at skrive, skal jeg have spildt mindst to timer på nyheder og sociale medier. Drukket to kopper kaffe og gået rundt om mig selv i nattøj. Jeg hader at begynde at skrive og skal simpelthen bare igennem det. Efter en times tids arbejde går det bedre. Så kan jeg næsten ikke orke, at skulle ud af manuskriptet igen.
Når jeg så er i gang med skriveprocessen, forsøger jeg så vidt muligt at være god ved mig selv og ikke være alt for frustreret, hvis jeg ikke lige har haft en god skrivedag. Løber en tur, tænker på træerne og fuglene og pytterne jeg løber spidsrod imellem. Trækker vejret dyb og mediterer. Drikker mere end ét glas vin. Det kan være absolut nødvendigt i visse af de sværere skrivefaser.
