Jens Henrik Jensen er uddannet journalist, men arbejder i dag som fuldtidsforfatter. Han har siden sin debut som krimiforfatter i 1997 høstet rosende anmeldelser for sine krimi-serier og har et stort og trofast publikum. Med bøgerne i serien om krigsveteranen Niels Oxen fik Jens Henrik sit helt store gennembrud både i Danmark og på den internationale scene. Med tredje bind i Oxen-serien, De frosne flammer, blev Jens Henrik i 2016 hædret med Krimimessens Publikumspris. Jens Henrik har skrevet tre krimiserier og én stand alone-krimi.