Jeg har brugt mit skrivebord i 13 år. Jeg byggede det selv i forbindelse med, at vi flyttede ind i huset. Undervejs har det lagt bordplade til seks bøger, nemlig Spøgelsesfangen (den sidste i Nina Portland-trilogien) og hele Oxen-serien, der indtil nu tæller fem bind.
Jeg er så heldig, at jeg har den skønneste udsigt fra mit skrivebord. Jeg har panoramaview ud over Horsens Fjord, som ligger bare 300 meter væk fra mit vindue. Jeg kan se også naturreservatet Vorsø og den lille ø, Kalven. Faktisk kan jeg se helt over på den anden side af fjorden.
Det 13 år gamle skrivebord.
Yndlingskoppen placeret på perlepladen med EfB-logo.
Ravmanden fra Vejers.
Når jeg skriver, skal der være musestille. Måske fordi jeg er blevet ældre og sætter pris på stilhed? Tidligere lyttede jeg altid til musik, når jeg arbejdede, allerhelst U2 men også Madonna og lidt længere tilbage The Cranberries.
Et stykke chokolade eller to til kaffen har jo aldrig skadet nogen!
Jeg har altid en frisklavet kop kaffe med en sjat mælk på mit bord, når jeg skriver. Og på mit whiteboard har jeg sørget for diverse stikord og ideer linet op, så jeg kan sætte mig direkte til tasterne. Ellers har jeg egentlig ikke nogen særlige ritualer, når jeg skriver. Men et stykke chokolade eller to til kaffen har jo aldrig skadet nogen!
Selvom jeg ikke har decideret ritualer, så er der nogle ting, som altid står på mit skrivebord, når jeg skriver. For det første mit eget Oxen-krus, og det står altid lidt til højre for skærmens midte. Det er stort og rummer pænt meget kaffe – og så er det flot, synes jeg. Det står altid på en perleplade med EfB-logo, som min ældste dreng Victor gav mig, da han var i perlepladealderen.
Ravmanden står ikke på selve skrivebordet, men hænger i lampen lige ved siden af min skærm. Ravmanden fra Vejers har jeg et meget nært forhold til. Jeg har fået ham i gave af Ruth, der i mere end 40 år arbejdede som sekretær på min gamle arbejdsplads, Vestkysten og senere JydskeVestkysten. Ravmanden minder mig om venskab og mine mange år i Esbjerg. Jeg har heldigvis stadig kontakt med Ruth, selv om vore veje skiltes for nogle år siden. Over ravmanden hænger det velkendte blå tyrkiske øje, Nazar Boncuk, der beskytter mod det onde. Jeg købte det under min research-rejse til Istanbul, da jeg for snart længe siden skrev Kulmanden.
