Politikens Forlag præsenterer

Tættere på
Jens Henrik

Forside / Jens Henrik Jensen / Tættere på Jens Henrik

Det du muligvis allerede ved om Jens Henrik

Jens Henrik er født og opvokset i Søvind nord for Horsens, den eneste Søvind i hele kongeriget. Faren var landsbyvognmand – og mor ”medhjælpende hustru” som man kaldte det dengang. Studenterhuen kommer fra Horsens Statsskole, og så er han journalistuddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. Jens Henrik begyndte egentlig som sportsjournalist og blev siden hen nyhedsredaktør på JydskeVestkysten.

 

Det egentlige gennembrud som forfatter kom med De hængte hunde, den første bog i serien om krigsveteranen Niels Oxen. Inden da havde han udgivet tre bøger i Portland-trilogien og tre bøger i Kazanski-trilogien. Jens Henrik har modtaget Krimimessens Publikumspris, Martha Prisen og Mofibos Krimi Award.

Vi har bedt Jens Henrik fortælle fem ting om sig selv, som han ikke tror, at du allerede ved:

  1. Sammen med mine tre bedste venner rejste jeg i 1987 jorden rundt med rygsæk, længe før den slags blev moderne.
  2. Jeg har taget dykkerlicens ved Great Barrier Reef i Australien – og dykket samme sted … om natten!
  3. Jeg har fanget to meget store regnbueørreder på fluestang, stående i underhylere midt ude i en iskold bjergstrøm i det sydlige New Zealand.
  4. Jeg har trampet i Amazonas’ mudder og set den giftige koral slange og en fugleedderkop på nærmeste hold.
  5. Jeg og mine nærmeste venner har en lille selskabelig forening, der hedder Grænseforeningen. For mange år siden var det en fast sommertradition at hente billige dåsebajere syd for grænsen til spas og diverse festivaler. I dag mødes vi stadig til en god julefrokost og med familierne til sommertræf.

Find masser af inspiration her