Pilgrim er sjette, selvstændige bog om veteranen Niels Oxen. Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat.
Tynget af skyldfølelse over sin rolle i sagen er Oxen draget ud på vandring, mens hans makker Margrethe Franck rager uklar med ledelsen og suspenderes. Da forhenværende PET–chef, Axel Mossman, beder om deres assistance, ligner det en tiltrængt pause fra alle spekulationer. De tre skal bistå skattemyndighederne med et hemmeligt køb af data fra en banklækage i Panama.
For Oxen handler det om at føle skyld og gå bodsgang.
Det vigtigste tema i bogen er, på det menneskelige plan, temaet om at gå bodsgang – om at forlige sig med sin fortid og søge mod en ny horisont. Plotmæssigt handler en stor del om at betale skat eller ikke at betale skat, dvs. bidrage til et velfærdssamfund eller forsøge at undgå det. For Oxen handler det om at føle skyld og gå bodsgang. At vandre for at forlade én tilstand og gå ind i en anden tilstand. Det handler om at være pilgrim.
Hovedparten af Pilgrim handler om jagten på en morder. Det er et spor, der tager sit afsæt i min seneste bog i serien, Gladiator. Og ellers har jeg været optaget af de store skattely–leaks, især Panama Papers. Arbejdsprocessen har i høj grad handlet om at få handlingens forskellige spor til at møde hinanden og flettes sammen.
Jeg er uddannet journalist og et slags sprogmenneske. På den måde er min indfaldsvinkel til at blive forfatter ret ligetil. Men det er den frie fortælling, det at orkestrere en historie, der altid har fascineret mig. Og jeg nyder heldigvis stadig at skrive …
Det er lige så stille og roligt blevet en livsstil for mig at gå fra fortælling til fortælling. Det handler meget om at gå og ”bære” på en historie ganske længe, løse alle de udfordringer der er forbundet med at skabe en lang sammenhængende fortælling. Jeg nyder det – og bakser altid med det. Og samtidig er jeg så privilegeret, at jeg ved, der sidder en masse mennesker derude og venter på, at jeg fortæller dem en ny historie.
Jeg skriver vedvarende om Niels Oxen, fordi jeg ikke er færdig med at fortælle hans historie – og fordi han stadig er en stor udfordring at arbejde med. Der kommer helt sikkert flere bøger i serien – men hvor mange aner jeg ikke.
Jeg er rent professionelt meget nysgerrig på, hvordan OXEN tager sig ud i andres hænder.
Det er thriller/krimi genren jeg selv læser mest af. Derfor var det nærliggende at prøve kræfter med den i sin tid. I dag nyder jeg, at genren er en meget stor ”ramme” at fortælle sin historie i. Som journalist kan jeg for eksempel godt lide at lade mig inspirere af noget aktuelt. Og det er naturligt i genren.
Jeg er rent professionelt meget nysgerrig på, hvordan Oxen tager sig ud i andres hænder. Der må nødvendigvis ske en tilpasning og en slags fortolkning for at transformere Oxen fra et medie – bogen – til et andet – tv og levende billeder. Og hvordan det bliver gjort, er jeg nysgerrig på. At der er et så eminent dygtigt manuskriptforfatterpar som Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, der står for denne ”tilpasning”, betyder blot at jeg er ganske rolig ved det hele.
Jeg har meget store forventninger til tv–serien. Jeg synes, at alle kræfter involveret i processen er virkelig dygtige. Jeg ved, at ambitionsniveauet er meget højt – det samme er budgettet – og man kan med rette have store forventninger til OXEN.
Jeg har pustet godt og grundigt ud i løbet af sommeren – men ellers bliver der ikke tale om nogen længere pause. Jeg går og pusler med nye ideer. Og jeg går naturligvis og spekulerer som en gal på fortsættelsen af OXEN–serien.
