AXEL STEEN KOMMER SIDST, han går direkte hen og giver hånd, så man kan mærke det, blikket er direkte og nærværende.
JS: Hvad vil du have at drikke.
AS: Kaffe. Sort. Uden noget.
JS: Hvorfor har du valgt det her sted?
AS: Jeg arbejder lige ovre på den anden side af gaden.
Han peger over mod Station City,
AS: Jeg kommer her tit og drikker kaffe, hvis jeg trænger til at komme lidt ud af huset.
JS: Der går rygter om, at du er blevet akademiker?
AXEL STEEN SMILER AFVÆBNENDE
AS: Det er nu så meget sagt, men jeg har taget en master i kriminologi fra Cambridge. 4 moduler af 14 dage om året i to år. Det var interessant og lærerigt. Det var en forudsætning for mit nye job. Jeg er blevet forskningschef. Jeg holder øje med, om der sker noget nyt i politiforskningen, som vi kan have glæde af. Nye efterforskningsmetoder eller afhøringsteknikker. Og så underviser jeg i systematisering af efterforskningen i drabs- og voldssager. Jeg har udarbejdet en hvidbog om drabsefterforskning.
JS: Vil det sige, at den gamle Axel Steen er gået på pension? Du efterforsker ikke virkelige forbrydelser mere?
AS: Den dag jeg ikke længere bliver optændt af en drabssag eller en kompliceret forbrydelse, skal jeg sige op. Jeg efterforsker ikke direkte, men jeg giver ikke slip på virkeligheden, når den kommer tæt nok på.
JS. Det lyder lidt kryptisk. Hvad betyder det?
AS: Selv om jeg ikke er drabsefterforsker i øjeblikket, er det ikke ensbetydende med, at jeg kun sidder ved et skrivebord og flytter på rapporter. Jeg giver aldrig slip på virkelighedens sager.
JS. Vi aftalte, at jeg måtte spørge dig om nogenlunde de samme ting som sidste gang, Så: Hvad er det vigtigste i dit job?
AS: At gøre sig umage og aldrig give op.
JS: I gamle dage handlede det om at sagerne skulle være personlige for dig.
AS: Det gør ikke noget, at de bliver det, men det må ikke tage overhånd, så man mister overblikket. Engagement kan flytte bjerge, og hvis det kan gå hånd i hånd med en køligt helikopterblik er det godt. Jeg er stadig optaget af at skaffe ofrene retfærdighed og fred, og det er blandt andet noget af det, jeg arbejder med i øjeblikket.
JS: Hvad er det vigtigste i dit liv?
AS: Min datter Emma. Hun er 16 år og går på efterskole.
JS: Ingen kvinde?
AS: Nej.
JS: Hvad sker der så i Axel Steens liv?
AS: Jeg arbejder, jeg træner, jeg rejser en del med mit job, dyrker min have og når Emma er hjemme er jeg sammen med hende.
JS: Det lyder lidt kedeligt. Er du gået i frø?
AS: Hvad tror du selv? Du ligner selv en ret kedelig fætter.
JS: Hvad med fortiden? Spøger den aldrig? Du har fået en del internationale kriminelle sat fast. Er du aldrig bange for, at de kommer efter dig?
AS: Nej. Jeg er ikke bange for nogen.
JS: Hvad med Paven?
AXELS STEENS ØJNE SKYDER LYN
AS: Hvad med Paven? Hvorfor snakker du om ham?
JS: Fordi du havde et stort opgør med ham for to år siden.
AS: Jeg vil ikke sige noget om Paven.
JS: Hvad arbejder du med i øjeblikket?
AS: Jeg skal en tur rundt og besøge nogle drabsmænd og voldtægtsforbrydere for at tale med dem om sager, der ikke er afsluttet. Det er sammen med en kriminalpsykolog. Flere af dem er folk, jeg har fanget.
JS: Vil det sige, at der er nyt om de uopklarede sager?
AS: Det vil jeg ikke kommentere på
JS: Hvad skal du i fremtiden?
AS: Jeg skal ikke overvåge forskning resten af min karriere, men jeg har lært at tage en dag ad gangen.
