”Vi står alle midt i livet og har overhovedet intet overblik over, hvem vi er i en større sammenhæng”
I novellesamlingen Ud af ti mænd portrætterer forfatter Jesper Wung-Sung tidens mand – unge, midaldrende og ældre – alle med det fællestræk, at de frivilligt eller ufrivilligt står overfor forandring. Her fortæller han om de blikke, der skaber os alle og vigtigheden af at få øje på alt det, vi har tilfælles.
Hvordan begynder en bog som Ud af ti mænd?
Jeg havde skrevet to eller tre noveller, ganske spontant. Det var simpelthen bare historier, der meldte sig og blev lagt i skrivebordsskuffen, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge dem til. Men så en dag sagde jeg ja til at tage med ud på en boligmesse …
Jeg havde ikke været der i mere end 10 minutter, før det hele strittede på mig. Jeg kunne se mig selv – og hele den her boligmesse – udefra og oppefra, og der gik ikke særlig længe, før jeg måtte sige til min kone, at jeg ville vente ude i bilen. Fra det øjeblik, hvor jeg gik over parkeringspladsen mod bilen, havde jeg konturerne af den novelle, der blev til
Fremadrettet. Jeg havde konturerne af hovedpersonen, og også en fornemmelse af, hvad det var for en type bog, jeg kunne skrive. En bog, der tematiserede det at være mand af i dag.
(…) når jeg træder ind i et rum, skal jeg overveje, hvor meget jeg fylder som mand. Kaste et kritisk blik på mig selv, den rolle og det spor man hurtigt finder ind i. Det er en udfordring, som jeg helt grundlæggende hilser meget velkommen.
Ud af ti mænd er også udsprunget af et personligt behov for at genbesøge den samme tematik, som jeg beskæftigede mig med i min debut, novellesamlingen
To ryk og en aflevering. Meget har forandret sig på de 25 år.
Blikket på manden har ændret sig. Der er en bestemt mandetype, der bliver pillet ned fra piedestalerne rundt omkring, og når jeg træder ind i et rum, skal jeg overveje, hvor meget jeg fylder som mand. Kaste et kritisk blik på mig selv, den rolle og det spor man hurtigt finder ind i. Det er en udfordring, som jeg helt grundlæggende hilser meget velkommen.
Jeg er også blevet langt mere interesseret i placeringen i generationer. Det skyldes utvivlsomt, at jeg i dag selv er far til halvvoksne børn, der kan kaste et endog meget kritisk – eller overbærende – blik på deres ophav.
Når du får et barn, er du i første omgang helt grundlæggende et forbillede i den betydning, at du er det første billede på, hvordan man agerer i verden. I det ligger der et ansvar, en vis forpligtigelse. Dine børn registrerer, hvordan du taler med andre mennesker, handler ind, hilser på en hund. Men med tiden bliver børnene ældre og står ikke længere bag ved dig eller sidder på din arm. De står ved siden af dig og kaster det her nådesløse blik på ens eksistens. Den erfaring havde jeg ikke, da jeg skrev
To ryk og en aflevering.
Kan du fortælle noget om de ’mænd’, du skriver frem i Ud af ti mænd?
Der er blandt andet ham, som jeg kalder ’det skal drikkes væk- manden’. En mand som fylder meget i min debut
To ryk og en aflevering, og som også er ret kraftigt repræsenteret i
Ud af ti mænd. Det er en mand, som ligger under for et patriarkalsk kodeks, som er blevet brugt til at undertrykke kvinder i århundreder, men som i virkeligheden også undertrykker ham. Det er en mandetype, der de seneste 25 år har oplevet et radikalt værditab på alle parametre. Han er opvokset i et samfund, der sagde til ham, at alt han gjorde, var rigtigt, men de seneste 25 år har vist, at det er det ikke længere. Sådan kan du ikke længere opføre dig. Det må du ikke sige. Der kan du ikke bo. Dit job er ikke noget, der tæller. Det er ikke så mærkeligt, at det kan være svært at forstå, at alt det, man repræsenterer, ikke er godt nok længere.
Det er eksempelvis ham, som vi møder i
Vejledning til bekæmpelse af kinesisk uldhåndskrabbe. Han er reflekteret nok til at indse, hvor livet har bragt ham hen, og han fornemmer, at han er kørt bag om dansen. At verden og hans datter er et helt andet sted. På den måde er han jo en tragisk figur – vel at mærke en tragisk figur, som til dels selv er skyld i sin situation.
En anden mand er ham jeg kalder ’No regrets’-manden. Han har karriere, sundhed og økonomi i orden, er måske selvstændig eller har et prestigejob i en stor virksomhed. For 20 år siden ville han blive rost for at have skabt noget, for at holde gang i samfundsøkonomien, men i dag spørger folk, om hans varer er etisk- og bæredygtigt produceret? Hvad har omkostningerne været ved, at du lod dit arbejde komme først? For år tilbage kunne han tillade sig at tilsidesætte en hel masse, blandt andet sin egen familie, for at opnå den succes. I dag er der formuleret et alternativ, der hedder, at han også kunne have valgt at prioritere sine børn, sin familie.
Ham møder vi blandt andet i novellen
Julemanden. En forretningsmand, som også havde en far, der var en dreven forretningsmand. Han er opvokset i en verden domineret af en vis kynisme. Går du konkurs, etablerer du bare et nyt firma, selvom det har omkostninger for leverandører længere nede i fødekæden. I sit eget liv har han handlet på samme måde, men står nu som fraskilt og med et dårligt forhold til sine døtre, som han har brugt for lidt tid med.
Endelig har vi mulighedernes mand. Fremtidens mand, som er alternativet til de to andre typer, og som blandt andet er repræsenteret i novellen
Mod en hvid baggrund. Her er hovedpersonen en ung mand, der sidder på et værtshus og afsøger sin identitet i en form for indre monolog. Han er manden, der har muligheden for at formulere sin rolle på ny. Ikke at det er meget lettere. For hvem er man så egentlig?
Vi to kan kende det samme menneske, men fordi vi kender personen fra forskellige sociale sammenhænge, kan vi have et helt forskelligt blik på, hvem personen er.
Det er sådan set ham, jeg bedst kan identificere mig med, og som minder mest om mig som et ungt søgende menneske – før jeg blev forfatteren, privatmennesket, faren, manden Jesper Wung-Sung. Der er en åbenhed i den novelle i forhold til, hvad man bliver for en mand, som betyder noget for mig.
Kan du fortælle om forbindelserne i novellerne? Hvordan personerne er bundet sammen?
Jeg kan i hvert fald begynde med at fortælle, at jeg ikke har ønsket at lave en matematikopgave med et svar. Det var mere et forsøg på at understrege, at vi alle bliver til i kraft af andre. Vi står alle midt i livet og har overhovedet intet overblik over, hvem vi er i en større sammenhæng. Ved at lade dem optræde flere gange, kan læseren se personerne fra flere vinkler.
Vi to kan kende det samme menneske, men fordi vi kender personen fra forskellige sociale sammenhænge, kan vi have et helt forskelligt blik på, hvem personen er. Nogle kan synes, at en chef er det dummeste svin på denne jord, mens han i sin bridgeklub opfattes som det rareste menneske. Det her med, hvordan vores baner og veje krydses, er uhyre interessant.
Måske opdager man forbindelserne, måske gør man ikke. Måske efterlader det dig bare med en intuitiv fornemmelse af måden, vi møder mennesker på.
Forbindelserne opstod ret organisk. Pludselig fandt jeg ud af, at en kvinde i et sommerhus (Marion i novellen
Da blommen jagtede vagabonden, red.), har to søstre. Den ene af de to søstre er hende, der i novellen
Fremadrettet ønsker sig en jacuzzi, hvilket søsteren ikke forstår. Det sætter det i perspektiv og giver en brik til forståelsen af en biperson, selvom hun intet nævner om sin egen familie i den novelle, hvor hun optræder. Den handler nemlig om hendes mand og den svigerfar, som hun ikke ved, er en svigerfar.
Måske opdager man forbindelserne, måske gør man ikke. Måske efterlader det dig bare med en intuitiv fornemmelse af måden, vi møder mennesker på.
Er der nogle af de her skæbner, du holder særligt meget af, eller synes var særligt udfordrende?
En skæbne, jeg holder særlig meget af, er manden i
Vejledning til bekæmpelse af kinesisk uldhåndskrabbe. Det er sådan en tragisk figur, og jeg forstår ham så godt.
Den mest udfordrende novelle at skrive, var novellen,
Når en mand skal om en transperson. Jeg har blandt andet skrevet den, fordi jeg er lodret uenig i en tendens i vores tid, som er det her med, at man ikke må sætte sig ind i noget andet end sig selv som kunstner. At jeg som mand ikke må skrive om en kvinde, eller en transperson, eller en sort, fattig mand. Den frihed som forfatter insisterer jeg på, og jeg insisterer på, at det også det, som binder os alle sammen. Det er noget, der strækker ud over mine rettigheder, ud over min ytringsfrihed. Det handler om vores fællesskab, om muligheder for at forstå hinanden og om grundlæggende empati, når jeg som kunstner forsøger at leve mig ind i et andet menneske end mig selv – og du som læser gør det samme. Det er den forståelse, vi får ud af det, der gør, at vi lever i et nogenlunde civiliseret samfund, og at vi ikke bare lever i vore egne små ekkokamre. Og at alle forfattere kun kunne skrive autofiktion. Det ville da være trist.
“… det er vigtigt at se mennesker som individer i stedet for en type. I det øjeblik vi gør det, vil vi se, at vi har meget mere til fælles end det, der adskiller os”.
Hovedpersonerne i dine bøger er ofte på forskellig vis lidt usynlige? San i En anden gren og Ida Hammershøi i Kvinde set fra ryggen. Hvad er det, der er interessant for dig i at skrive om de her personer?
Først og fremmest vil jeg gerne give de tavse, dem der ikke har fået lov til at udtale sig, en stemme. Dem, der står i udkanten af vores synsvinkel. Dem, der ofte er reduceret til en lille, næsten umenneskelig kliché. Ved at gå meget tæt på dem eller ind i dem, og se verden fra deres synsvinkel, håber jeg at få nuanceret, hvem de er.
Så når vi taler mandeperspektivet, er det et forsøg på at nuancere den her debat. Selv ham der sidder ude i provinsen, fraskilt og alene med sit gasfyr og drikker lidt for meget, er mere end som så. Der er forskel på hovedpersonen i Fremadrettet og ham i Vejledning i bekæmpelse af kinesisk uldhåndskrabbe. Der er måske mange lighedspunkter, men også forskelle, og det er vigtigt at se mennesker som individer i stedet for en type. I det øjeblik vi gør det, vil vi se, at vi har meget mere til fælles end det, der adskiller os. 
Har du lyst til at læse hele novellesamlingen af Jesper Wung-Sung, så find den hos din foretrukne forhandler eller streamingtjeneste.
Find bl.a. bogen hos Saxo.com
