Læs med og hør hvordan en røverhistorie er blevet til en roman og hvordan hendes far har været hendes største læremester.
Min far har haft afgørende betydning for, at jeg er forfatter.
Min far var selv forfatter og journalist, og langt hen ad vejen var det ham, der lærte mig at skrive. Min far har haft afgørende betydning for, at jeg er forfatter. Han lærte mig, hvor magisk det er at fortælle historier med sine ord. Og så lærte han mig, at man skal gøre sig vanvittig umage og opføre sig, som om skriften er det vigtigste i verden, når man skriver. Det gør, at jeg nu bliver fuldstændig opslugt, når jeg skriver. Derudover er jeg journalist og redaktør, og det smitter nok også af på min tilgang til at skrive. Jeg kender ikke så meget til frygten for den blanke side, jeg ser det i høj grad også som et arbejde, og derfor skriver jeg altid, når jeg har besluttet mig for det. Nogle gange bliver det godt, andre gange knap så godt, og det er en del af processen. Jeg er nådesløs, når jeg redigerer mine egne tekster, og det tror jeg, er en god ting.
I Johannes roman Et liv med dig reflekterer hun over kærlighed og magt, forholdet mellem kønnene og om at være en krop i en usikker verden præget af ulighed. Et liv med dig begynder med, at den pensionerede elektriker Benny byder den unge kvinde Cecilie op til dans på en bar. Mens de danser, hvisker han en hemmelighed i hendes øre. Det bliver en begyndelse: Aften efter aften deler Benny sin historie med Cecilie. Det er en fortælling om en skibsdreng at forelske sig i stewardessen Flora, om containerskibets mørke korridorer, om magt og vold. 10 år senere er Cecilie ulykkelig forelsket, da Benny og Floras historie kommer tilbage til hende. De to historier fletter sig mere og mere sammen, et spejl bliver en slags portal, og det er snart ikke til at sige, hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi.
Jeg bliver inspireret af andres historier, af andres skæbner og de dilemmaer, de møder.
Jeg blev inspireret af en røverhistorie, jeg hørte for lang tid siden. Dem hører jeg mange af, for jeg er flittig gæst på værtshuse, men den her blev siddende i mig. Sådan er det ofte for mig: Jeg bliver inspireret af andres historier, af andres skæbner og de dilemmaer, de møder. Det er nok også derfor, jeg er journalist. Det er verdens bedste arbejde, når man lever for den gode historie.
Både Cecilie og Benny drømmer om den store kærlighed i en sådan grad, at de ender med at gå i opløsning. Den store kærlighed og drømmen om den kan også rumme en voldsom faldgrube: Nogle gange ender man med at tolerere mere, end hvad godt er, i drømmen om at få kærligheden til at leve. Men engang imellem er det faktisk bedst at vende kærligheden ryggen, især hvis den er usund, og det handler Et liv med dig om. Samtidig var jeg nysgerrig på, hvor grænsen mellem gal og genial går. Cecilie bliver mere og mere forvirret over skellet mellem fantasi og virkelighed i løbet af romanen, men jeg svarer ikke på spørgsmålet om, hvorvidt hun bliver skør, eller hvad der egentlig sker. Det må være op til læseren at vurdere.
Det er jo mig, der har skrevet den og derfor er der masser af mig i romanen, fortæller Johanne. Selv mændene på containerskibet er opstået i mig og har derfor masser med mig at gøre, selvom man måske umiddelbart kunne tænke, jeg ikke har meget til fælles med en styrmand på et containerskib i 60’erne. Og så rummer bogen også en kærlighedserklæring eller to til dengang, jeg arbejdede i en chokoladebutik.
Fordi meget af bogen foregår på et containerskib i 60’erne, har der været meget research forbundet med det. Jeg har derfor set virkelig mange, ret kedelige for andre sikkert, dokumentarer om containerskibsliv og læst alt, jeg kunne finde om emnet. Derudover har jeg haft en konsulent på, som selv har arbejdet på containerskib og forsket i seksuelle krænkelser der, for det handler bogen også om: Hvordan det er og har været at være kvinde på de her skibe. Desuden fylder elektricitet meget i romanen, og jeg har derfor også allieret mig med en, der var kyndig indenfor det felt, for at forstå den nogle gange ret komplicerede teknik, fortæller Johanne.
Man kan i sidste ende kun styre så og så meget, når man skriver en roman, og Et liv med dig har i den grad været ustyrlig.
Det har på mange måder været en udfordrende bog for mig at skrive, fordi den ville noget helt andet, end jeg havde tænkt. Den blev slet ikke, som jeg havde forestillet mig! Og det er jo det fantastiske ved skriften: Når den får sit eget liv. Så handler det om bare at lade den løbe frit, men det har jeg nogle gange bakset med i den her proces. At overgive mig og bare se, hvad der sker. Man kan i sidste ende kun styre så og så meget, når man skriver en roman, og Et liv med dig har i den grad været ustyrlig.
Jeg håber, læserne for en stund føler sig rusket og forført på samme tid af den historie, jeg fortæller.
Først og fremmest ville jeg gerne fortælle en god historie. Derudover var jeg nysgerrig efter at undersøge idéen om ”den eneste ene”, og hvordan den muliggør opløsning og i Cecilies tilfælde vold. Hvor meget finder vi os i i kærlighedens navn – og hvorfor gør vi det? Det har jeg forsøgt at vise mere, end jeg har forsøgt at svare på det. Det er virkelig et komplekst emne, som jeg havde brug for at se på fra forskellige vinkler. Forstår jeg det så nu? Det er jeg faktisk ikke så sikker på, men jeg forstår det i hvert fald bedre.
Jeg håber, læserne for en stund føler sig rusket og forført på samme tid af den historie, jeg fortæller. Samtidig vil det jo være helt fantastisk, hvis de også kan bruge bogen til noget i deres eget liv bagefter. Måske til at spørge sig selv: Hvordan elsker jeg og hvorfor?
