Jeg har været fascineret af drab, siden jeg som 4-årig så gyserfilmen Vindeltrappen sammen med min mormor. Da jeg var seks år, forærede min pap-morfar, der var hjernekirurg, mig et ægte skalpelsæt. Så lagde vi alle mine dukker op på min mormors spisebord og skar dem op, mens han fortalte mig om anatomi og operationsteknikker. Efter gymnasiet boede jeg et år i Paris, hvor jeg arbejdede som tjener og indimellem også som dørmand på restauranten. Kvindelige dørmænd havde en præventiv virkning og det passer nok, jeg husker jobbet som forholdsvis udramatisk.
Rebekka Holm bor i min allerførste lejlighed på Valbygårdsvej i Valby. Den ligger i stueetagen med have på begge sider, langt nede af den lange vej og er lidt uhyggelig. Men Rebekka Holm er jo sej og trives godt i den. Rebekka Holm og jeg er meget forskellige, men udover at interessere os for drab, så holder vi begge to meget af dejlig mad, selvom vi hader at lave den. Jeg gør det dog fordi jeg har en familie at lave mad til, men boede jeg alene som Rebekka ville jeg også ty til Meyers færdigretter og rødvin. Jeg har boet i min lejlighed midt i København i 25 år, hvilket er det længste jeg nogensinde har boet et sted. Og jeg er vild med både lejlighed og beliggenheden mest af alt. Selvom jeg bor midt i København, er det som at bo i en lille landsby, hvor mange kender hinanden. Jeg har en bucketlist over steder i verden jeg drømmer om at besøge. Et af dem er øen Java i Indonesien. Her er min mormor nemlig født den 4. februar 1923, næsten 3 mdr. for tidligt og hun overlevede kun fordi hun blev født i tropisk varme. Java har blandt andet verdens største Orkidéhus, det var min oldefar lavet. Han var botaniker på Java i mange år.
