Jeg hænger alt muligt op i collager ved siden af mit skrivebord, som jeg arbejder ud fra. Det er ikke altid, jeg ved, hvad jeg vil bruge det til. Det kan være en tegning min datter har tegnet for mange år siden, tekstbidder, billeder og noter med tanker, der optager mig.
Jeg skal have alle de her brudstykker, og så kan jeg gennem teksten ligesom prøve at sætte det ind i en form, der giver mening. Forhåbentligt kommer der noget anderledes og overraskende frem.
Collagerne her er et godt billede på, hvordan jeg arbejder. På mine reoler hænger jeg alt muligt op, som jeg måske kan bruge. Det kan være en tegning min datter har tegnet for mange år siden, et billede min ven Thomas sendte mig, da han var på vej hjem fra Spanien, og som viser tallene 386 på en kuffertlås. Alle mulige forskellige elementer, som jeg er nysgerrig på, og som måske kan bruges i den bog, jeg skriver på. Noget af det er måske ikke så relevant mere, men det giver mig en tryghedsfølelse og er en inspirerende motor, at det hænger der.
Hver dag printer jeg tekst ud, som jeg har skrevet og læser det og laver noter til ændringer og rettelser.
Når jeg laver noter, bruger jeg ofte flere farver til at skrive med, markere i teksten – ellers flyder det sammen, og jeg overser vigtige pointer.
Mit skrivebord er et hæve-sænkebord. Det er meget vigtigt, for jeg har brug for at stå op, når jeg skriver, så jeg kan bevæge mig. Først om eftermiddagen, når jeg har gået min tur og er ved at være træt, sænker jeg det og sætter mig ned.
På mit skrivebord ligger der lige nu et kort over en rute, jeg har tegnet. Det er faktisk den tatovering, som Mais far i 386 har tatoveret, og som går fra Los Angeles over Death Valley til Grand Canyon og nationalparken Joshua Tree. Det var en rute jeg selv var på, da jeg var på en researchtur til USA sidste sommer. Jeg fik et rejselegat fra Statens Kunstfond og rejste rundt i en autocamper sammen med tre venner. Men jeg har ikke selv kørekort, så jeg slap for at køre og kunne bare sidde bag i med min notesbog og skrive løs – på min fortsættelse til 386.
Jeg har aldrig været en af dem, der altid har vist, at jeg ville være forfatter. Jeg tror slet ikke, jeg har tænkt, at det var en mulighed for mig. Jeg var ikke sådan en teenager, der sad på mit værelse og skrev digte, men jeg vidste godt, at der var noget med skrift, som tiltrak mig.
