386 er en intens og gribende kærlighedshistorie. Det er en fortælling om venskab og familiemønstre og om alt det, vi tror, vi ved om hinanden. Det er en roman om at være forbundet af historie og blod og forsøget på at løsrive sig uden at miste fodfæste. 386 er en fortælling om det uudgrundelige ved at være til stede i verden side om side.
Det ukendte er jo altid også noget, man skal være lidt varsom med, og derfor tør hun heller ikke rigtigt gå med det. Og da hun i bogen begynder at gå med det, får det også ret fatale konsekvenser. Hvert fald for det, der var.
Jeg bruger ADHD i bogen, ikke så meget for at vise sådan her ser ADHD ud, men mere til at vise alle hendes kompensations-strategier for ikke at gå med på det.
Der ligger bag titlen et drama og man skal hele bogen igennem før man får en forklaring på hvad titlen egentlig betyder.
Jeg kalder den selv en genre-bastard, fordi jeg ligger mig et sted mellem sådan mere klassisk skønlitteratur og noget thriller eller mysterie.
