Politikens Forlag præsenterer

Lyttetrends

Forside / Lyd i ørerne? / Lyttetrends

Er du hoppet med på lydbogs-trenden eller har du endnu oplevelsen af at fordybe dig i en god lydbog tilgode?

Måske er du en af dem, der har haft en ærgerlig oplevelse med en lydbogsoplæser, som du ikke kunne holde ud at høre på – bare rolig. Du er ikke alene om at have haft den slags oplevelse. Måske sværger du til den fysiske bog som det eneste rigtige. Og her er vi også helt med dig – vi er vilde med de fysiske bøger hos Læseklub Danmark, og lydbogen kommer i vores optik ikke til at overtage det, den fysiske bog kan. Men blot supplere, så vi kan få endnu flere fantastiske læseoplevelser. Så vi ser mange grunde til, at lydbogen kan være et godt supplement til den fysiske bog.

Måske bor man et sted med begrænset reolplads. Måske har man ikke tid i hverdagen til at sætte sig med en bog, men stadig ønsker at få litteraturen ind i hverdagen. 

Det kan også være, at du er vild med at strikke og gerne vil prøve at lytte til en bog fremfor at have fjernsynet kørende, mens stikkepindene er i sving. 

Lydbøger kan købes i styksalg hos de fleste online boghandlere, men de kan også streames i en af de mange forskellige streamingtjenester der findes til lyd- og e-bøger. Streaming er nemlig ikke længere noget der kun foregår på tv med serier og film. Det bliver mere og mere udbredt, at bøger også bliver tilgængelig som noget, man kan få adgang til på et månedligt abonnement.

Hos de to store streamingtjenester Mofibo og Saxo Premium er e-bøger og lydbøger hverdagskost.

De har derfor begge lavet undersøgelser, hvor de prøver at kortlægge lytte- og læsemønstre hos deres brugere.

Det er der kommet nogle sjove fakta ud af. Vidste du eksempelvis at… 

 

  • Krimi- og spændingsbøger er den mest populære genre, når der skal lyttes til lydbøger i hverdagen og romantik er det der lyttes mest i weekenden? (Saxo)
  • 69 % af lydbogslytterne finder det essentielt for oplevelsen, at indlæseren er god. Ellers kan de finde på ikke at færdiggøre bogen. (Mofibo)
  • 54 % af dem der lytter til lydbøger, får lysten til at lytte en bestemt bog, hvis det er en indlæser, som de før har haft en god oplevelse med. (Mofibo)
  • Over halvdelen af dem der lytter, lytter når de går ture eller når de gør rent og omkring en tredjedel lytter mens de laver mad. (Mofibo)

Find masser af inspiration her