Politikens Forlag præsenterer

Researchtur

Forside / Michael Katz Krefeld / Fotoalbum: Researchtur

Tag med på researchtur!

Michael Katz Krefeld har altid hold af at finde spændende locations til sine krimier. Lokationerne i sig selv må gerne have så meget karakter, at de bliver en del af fortællingen. Denne gang har han haft fornøjelsen af at besøge Frederiksberg Hospital som en del af researchprocessen i tilblivelsen af Terminalen

Jeg har altid selv gyst ved fortællinger om hjernevask. Det at kunne udsætte folk for eksperimenter og få kontrol over deres tanker, for derved at manipulere dem til at gøre ulovlige ting. Det er hele omdrejningspunktet for Terminalen.

En forårsdag bliver hovedpersonen Ravns bedste venner Eduardo og Belindas lille søn bortført af en psykisk syg kvinde, men heldigvis finder de hurtigt drengen i live, og kvinden bliver anholdt. Ved et tilfælde lander sagen på det advokatkontor, hvor Ravn er blevet hyret som efterforsker, og modvillig får han til opgave at assistere i forsvaret af kvinden. Affæren tager dog en uventet drejning, da det under varetægtsfængslingen viser sig, at hun har været udsat for bestialske eksperimenter, der har skadet hendes hjerne, og at hun måske faktisk er uskyldig. Langsomt får Ravn viklet sig dybere og dybere ind i sagen, der fører ham tilbage til et af psykiatriens mørkeste kapitler, men også på sporet af en skruppelløs organisation, der ikke skyr nogen midler for at bevare hemmeligheden om deres projekt og ikke mindst om … Terminalen.


Terminalen handler om forbrydelser begået i lægevidenskabens navn og derfor har det været interessant og væsentligt at beskrive de rædselsvækkende eksperimenter som ustraffet er foregået i den danske psykiatri gennem tiden. Der findes et gammelt og kæmpe stort hospitalsområde som er ved at blive lukket ned på Frederiksberg, som derfor er lidt af en spøgelsesby. Det er hårrejsende og grusomt, ligesom bogen også er det.


Se med i galleriet herunder, hvor Michael Katz Krefeld er på besøg i det han kalder spøgelsesbyen på Frederiksberg Hospital. Alle billederne er taget af forfatteren selv.

Er du nysgerrig på at læse mere om forfatteren?

Kom tættere på Michael her

Er du nysgerrig på bogen?

Find den her

Find masser af inspiration her