Politikens Forlag præsenterer

Fortællinger fra 2.
Verdenskrig

Forside / Pjattet med romaner? / Anbefaling: 2. Verdenskrig

Er du også vild med fortællinger, der foregår under 2. Verdenskrig?

Vi har samlet en række gribende fortællinger, der alle har verdenskrigen som baggrundstæppe. På listen finder du både krimier og romaner.

Tag med til det besatte Frankrig, et sønderbombet London eller oplev København i dagene før besættelsen. Mød de mange forskellige skæbner, der alle har det til fælles, at de kæmpede deres egne brave kampe mod nazisterne.

 

Jens har autisme og ser mønstre i alt. Ulla er tastedame hos politiet og savner eventyr. Sammen forhindrer de – næsten – landet i at blive besat. Ulla renskriver døgnrapporter hos politiet og er ikke til at styre på ti tønder land. Jens er kriminalassistent af laveste rang. Han har Aspergers og har sin helt egen logik. Sammen får de færten af, at noget ikke er helt, som det skal være. Et drama er under opsejling på den tyske ambassade, og de to outsidere forfølger spor, som andre ignorerer. Med Jens’ formidable evne til at danne mønstre af selv de mindste detaljer, og med Ullas fandenivoldske evne til at vade ind i andre mennesker med træsko på lykkes det de to originaler at komme overordentligt tæt på at forhindre, hvad der skal vise sig at blive Tysklands besættelse af Danmark.

Køb hos Saxo.com

I 1940 invaderer nazisterne Holland. Blandt dem, der kæmper mod besættelsesmagten, er to modige kvinder, de jødiske søstre fra Amsterdam, Janny og Lien Brilleslijper. Søstrene risikerer den visse død, men det forhindrer dem ikke i at yde deres medmennesker beskyttelse på et hemmeligt og sikkert tilflugtssted i skoven – i et hus ved navn Fuglereden.
Omtrent halvfjerds år senere flytter Roxane van Iperen ind i Fuglereden. Her begynder hun arbejdet med at bringe den glemte historie frem i lyset. Historien om da stedet og dets beboere bliver forrådt, og Janny og Lien bliver sat på det sidste tog til Auschwitz sammen med Anne Frank og hendes familie.

Dette er en sand historie om to jødiske søstres modstand mod den nazistiske overmagt.

Køb bogen hos Saxo.com

I Blomstende syrener følger vi tre kvinder i hver deres spor i 1939, lige før Hitler invaderer Polen og Frankrig. Bogen handler om koncentrationslejren Ravensbrück, hvor kvinder udsat for medicinske forsøg under naziregimet og er inspireret af den sande historie om hvordan amerikanske Caroline Ferriday, hjalp en gruppe polske kvinder derfra.

Vi møder i bogen den tidligere skuespillerinde Caroline Ferriday, som arbejder ved det franske konsulat i New York. Vi møder sekstenårige Kasia Kuzmerick, der ser sin bekymringsløse ungdom forsvinde, mens hun trækkes ind i den polske modstandsbevægelse og til sidst den unge læge Herta Oberheuser, der får en stilling i den tyske stat, hvor hun bliver fanget i en mandsdomineret verden af nazihemmeligheder og magt.

Køb bogen hos Saxo.com

Den danske slædefører Marius Jensen er på en rutinepatrulje i 1943, da han opdager noget alarmerende: Nazisterne er kommet til Nordøstgrønland, der ellers er under amerikansk beskyttelse. Dette kolde og mennesketomme hjørne af verden, er på grund af dets vejrstationer strategisk vigtigt for både de allierede og tyskerne, fordi begge parter har brug for meldinger om vejret til bombefly, konvojer og ubåde. Derfor sætter Marius kursen mod danskernes hovedkvarter for at indberette sin opdagelse. Da tyskerne erfarer, at de er opdaget, beslutter de at nedkæmpe danskerne hurtigt. Herefter følger er et hektisk opgør med skuddueller, interne intriger og slædejagter over isen. Den tyske overmagt er markant. Men i polarkulden skal der andet end militær snilde til for at overleve.

Køb bogen hos Saxo.com

Radom, Polen, 1939: Tre generationer af den jødiske familien Kurc samles for at fejre Seder. De taler om forelskelser, barnefødsler og andre livsbegivenheder og gør deres bedste for at fokusere på alt andet end den krig, der nærmer sig fra vest. Men snart spredes familien for alle vinde for hver især at finde en vej i sikkerhed for rædslerne i de europæiske koncentrationslejre. En tvinges i eksil, en anden forsøger at flygte fra kontinentet, mens andre kæmper for at undgå den visse død ved at arbejde umenneskeligt hårdt i ghettoens fabrikker, eller slet og ret udgive sig for ikke at være jøde.

Kurc-familien er drevet af en ubændig trang til at overleve og frygten for aldrig at se hinanden igen, og med kun håb, opfindsomhed og indre styrke som våben kæmper de sig frem gennem nogle af de mørkeste år i det tyvende århundrede.

Køb bogen hos Saxo.com

I denne bogs første spor, befinder vi os i Berlin i 1939. Amanda og Julius Stenberg driver en lille boghandel i Berlin, som da nazismen får greb om byen, pludseligt står i flammer og Julius sendes i koncentrationslejr. I et forsøg på at redde børnene flygter Amanda mod Sydfrankrig, hvor en gammel vens enke har lovet at give dem tag over hovedet. På vejen byder en anden mulighed sig til i form af et skib med retning mod Cuba og lasten fuld af flygtninge, og der på havnen må Amanda træffe en umulig beslutning, som hjemsøger hende resten af livet.

I bogens andet sport er vi i New York i 2015 hvor den firsårige franskmand Elise Duval modtager besked fra en fortid, hun har tvunget sig selv til at glemme, i form af breve fra sin mor. Brevene er skrevet på tysk under anden verdenskrig. Men på trods af alle Elises forsøg på at undslippe, trevles halvfjerds års hemmeligheder nu pludselig langsomt op.

Køb bogen hos Saxo.com

Bomberne falder over London i september 1940. Ruby og Stevie forelsker sig hovedkulds i hinanden, men da Stevie bliver udstationeret, begynder Ruby at frygte det værste. Hun venter med længsel på et brev, som aldrig kommer – og da Stevie endelig vender hjem, er han ikke til at genkende.

I et andet spor, befinder vi os i 2004. Billies far har mistet sin stemme på grund af et slagtilfælde, og det knuser Billie at se sin uovervindelige far være bundet til en hospitalsseng. Da hun opdager et foto af en smilende, mørkhåret kvinde i hans pung, kæmper han for at få ordene frem. Det eneste, Billie opfanger er et navn: Ruby.

Historien om Ruby viser sig at være historien om et forældreløst barn, som ofrede alt for kærligheden. Men hvordan er hendes elskede far involveret i denne tragiske fortælling? Og kan Billie stede fortidens spøgelser til hvile, selv hvis det betyder, at hun må afsløre hans mørkeste hemmeligheder?

Køb bogen hos Saxo.com

Alt det lys vi ikke ser kører i to spor. Den blinde franske pige og en forældreløs tysk dreng, hvis veje krydses i det nazi-besatte Frankrig.
Marie-Laure LeBlanc mister som seksårig synet. Hendes far, låsesmeden på det naturhistoriske museum i Paris, bygger en perfekt miniaturemodel af deres kvarter til hende, så hun kan lære at finde vej hjem. Men da Paris invaderes af tyskerne under anden verdenskrig, må far og datter flygte.

Den forældreløse Werner Pfennigs skæbne er de tyske kulminer, hvor hans far mistede livet. Men da han en dag finder en ødelagt radio, fyldes verden pludselig med muligheder. Hans evner vinder ham en plads på et eliteakademi for Hitlerjugend, men hvor store bliver omkostningerne, når Werner tvinges til at forfølge sine ambitioner?

Køb bogen hos Saxo.com

Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold.

Bogen er nonfiktion.

Køb hos Saxo.com

Italien under anden verdenskrig. Vi befinder os i Toscana i 1944, hvor de allierede tropper rykker frem, og bomberne falder over forladte landsbyer. Den unge, britiske soldat Ulysses Temper sig i vinkælderen under en mennesketom villa. Her møder han Evelyn Skinner, en midaldrende kunsthistoriker, som er kommet til Italien for at redde kunstværker ud af ruinerne og mindes sin ungdoms rejser. Ulysses og Evelyns skæbnesvangre møde bliver begyndelsen på en række begivenheder, der former Ulysses’ liv de næste mange årtier.

Efter krigen vender Ulysses tilbage til livet i London og hverdagen omkring The Stoat & Parot, den lokale pub, men en uventet arv fører ham igen til Italien, til de toskanske bakker og minderne om Evelyn.

Køb bogen hos Saxo.com

Find masser af inspiration her