Der er bøger, der rører os; der er bøger, vi hygger os med; der er bøger, vi bliver klogere af; og så er der de bøger, som har hele pakken og er så fantastiske, at de høster stjerner og hjerter og begejstrer og beriger. Vi har samlet en række af danske, anmelderroste romaner, som du bare ikke må gå glip af.
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
“Hører til den slags romaner, man ikke ønsker får en ende” – Kristeligt Dagblad
Jenny er vokset op på Samsø. Hun bor hos sin mor, der er er tatovør, ligesom hendes onkel og hendes bedstefar. Jenny selv interesserer sig for botanik, for hendes oldefar var en berømt dansk botaniker, og hun har arvet hans store samling af sjældne og ikke mindst af giftige planter. Det hele begynder den dag, en ung pige forsvinder sporløst, og alle på Samsø taler om det. Jennys elskede kusine Tessa var tæt på pigen, og en dag fortæller hun Jenny en ubærlig hemmelighed. For første gang nogen sinde har Jenny hemmeligheder for sin mor, men pludselig opdager hun, at hendes mor også har hemmeligheder. Og lyver. For politiet. Den australske mand, der bor hos dem, Jack, går ikke kun til hånde i haven. Jenny bliver elektrisk, når han ser på hende med sine blå, blå øjne. Da Jenny skal på gymnasiet, flytter hun alene til Aarhus. Her opdager hun, at hun har arvet mere fra sin oldefar end et hebarium, for hun har talent for at tegne og får tegneopgaver fra Botanisk institut på universitetet. Hun opdager også, at hun har arvet en kompromisløs retfærdighedssans og en uslukkelig hævntørst fra sin mor.
⭐⭐⭐⭐⭐
“Hver side sitrer af famlende, uforfærdet genfødsel” – Berlingske
⭐⭐⭐⭐⭐
“Fortjener at blive et fast referencepunkt i ædruelighedens litteraturhistorie” – Kristeligt Dagblad.
Ædru er en roman om en mand, der er nødt til at holde op med at drikke. Lag på lag af hans personlighed, løgne og benægtelser skrælles af i behandlingen og i mødet med andre misbrugere – blandt andre en ung billedkunstner, som fortælleren bliver ven med. Hovedpersonen er en 54-årig forfatter med kone og fire børn, stor succes og megen hæder. Nu må han tage ansvar for sine svigt, og i den proces er han ved at gå i opløsning. Romanen beskriver fortællerens opgør med den litteratur, han hele sit liv har elsket og spejlet sig i , de store mandlige drukfortællinger med al deres forfaldsæstetik, som fylder så meget i verdenslitteraturen.
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
“Fabelagtig … et litterært højdepunkt” – Jyllands-Posten.
Eva og Berthel kommer hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Det er midten af 60’erne, og både forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene. Hjemme i Grønland bor børnenes mor, Abelone. Hun var hushjælp hos Eva og Berthel, og omstændighederne tvang hende til at sende sine to mindste børn med deres nye familie til Danmark.
⭐⭐⭐⭐⭐
“En vigtig bog … ikke bare er den velskrevet og indlevende, den er også rørende” – Fyens Stiftstidende
⭐⭐⭐⭐⭐
”Leonora Christina Skov blæser læseren omkuld med hjerteskærende autofiktion”. – Jyllands-Posten.
Weekendavisen skrev “En gribende fortælling” om Leonora Christina Skovs Den, der lever stille, der er en gribende, rørende og stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden. Det er Leonoras egen historie om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst endelig over. Hun fik De Gyldne Laurbær for bogen i 2018, og Leonora har siden da været stort set hele Danmark rundt for at møde læsere, der ser sig selv i hendes historie.
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
“Uhøjtidelige selvreflektioner, et mangefacetteret persongalleri og detaljerige historier om nedarvede traumer gør »Det, du ikke vil vide« til et uprætentiøst og samtidig hudløst og velskrevet værk.” – Berlingske.
En mesterlig familiekrønike fra Birgithe Kosovics egen familie. Hun undersøger, hvorfor hendes far besluttede sig for ikke længere at have nogen kontakt med hende og hendes bror, men det er også et danmarksbillede, som det ser ud for Birgithe, der vokser op i en dansk-jugoslavisk familie på Vestegnen i 80’erne, og som ender som prisbelønnet romanforfatter og en af det frie ords forsvarere. Undervejs rejser Birgithe Kosovic de samme spørgsmål til sin familiehistorie, som også er en del af demokratidebatten: Hvad vil det sige at høre til? Hvad må man sige, og hvad må man ikke sige? Hvad kan der ske, hvis man gør det alligevel? Kristeligt Dagblad var lige så begejstret, som vi er, og de gav bogen seks stjerner med ordene: ”Kosovic skriver med en sjælden indlevelse og med et konstant og overbevisende engagement.” Berlingske gav også 6 stjerner, og kaldte det ”et storslået værk om vreden … uprætentiøst og samtidig hudløst og velskrevet”. ”
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
“En af de mest livsbekræftende romaner, denne anmelder længe har læst” – Berlingske.
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
”Denne smukke, smertelige og sanselige roman om en forfatters egen opvækst i et belastet boligkvarter, Urbanplanen på Amager, ramte mig som en syl i hjertet. Planen er skrevet af debutanten Morten Pape, og man kan næsten høre og lugte det, når Pape skildrer moderen med en cigaret i munden i skænderi med faderen, mens lillesøsteren skriger. Sproget er råt og ærligt, og handlingen leder os ind i et miljø, som vi sjældent hører om i litteraturen.” – Alt for damerne.
Forfatteren fulgte succesen op med Guds bedste børn, som vandt Romanprisen, og i 2021 udkom så I ruiner, der afsluttede Amager-trilogien på imponerende vis. Den vandt Politikens Litteraturpris, så fuld plade til Morten Pape på hans tre første mesterlige romaner. Begynd med Planen, hvis du vil blive klogere på en del af Danmark, som ikke alle kender til.
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
“Morten Pape skriver med en imponerende indlevelse” – Ekstra Bladet
⭐⭐⭐⭐⭐
“En vigtig fortælling” – Børsen
Guds bedste børn er en skildring af unge på kanten af samfundet – svigtet af omverdenen, fortabt i systemet, overladt til deres egen vrede. En fortælling om venskab, skyld, skam og forsoning. Simon er netop blevet løsladt fra spjældet og er flyttet til Sydsjælland for at skabe en ny og sikker tilværelse for sin lille familie, selvom fortidens dæmoner og det hårdkogte bagland konstant spøger i baggrunden. Mickey pønser på at flygte fra det sikrede ungdomsfængsel, hvor han driver personalet og de andre indsatte til vanvid. Og i Holmbladsgadekvarteret på Amager forsøger Jamil efter en psykiatrisk indlæggelse at få sit liv på sporet igen, men kan ikke slippe tanken om at hævne sig på Mickey og Simon, som for nogle år siden slog hans bedste ven Zeki ihjel i en rus af afstumpet had.
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Mesterlig … Stein skriver smukt og medrivende om alt det svære. Intet ord er tilfældigt i smertefuld erindringsbog. – Kristeligt Dagblad
⭐⭐⭐⭐⭐
Hensætter læseren i dyb respekt Man er i forfatterens djævelsk dygtige vold.” – Berlingske
Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone til fordel for en elev. I hjemmet på Rampen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet. Han kommer i klemme mellem forældrene og lever et dobbeltliv udadtil som den festende pigeglade dødspilot og indadtil som sjælesørger for sin mor i en relation, der er grænseoverskridende tæt. Skilsmissen forandrer alles liv radikalt og sætter sit præg på dem i årtier efter – for forældrenes vedkommende helt frem til deres død. Hovedparten af romanen foregår i årene 1981-83 i Risskov, men den fører også læseren tilbage til forældrenes opvækst i Esbjerg i slutningen af 1920’erne og frem tilderes endeligt i Aarhus i 2010’erne.
⭐⭐⭐⭐⭐
”Sikke en vidunderlig roman,” – Jyllands-Posten
⭐⭐⭐⭐⭐
”Sådan skrives store kærlighedsromaner,” – Berlingske.
Jesper Wung-Sungs bog om Ida Hammershøi, hvis liv der er fokus på i ny roman Kvinde set fra ryggen er vidunderlig. Udgangspunktet er Vilhelm Hammershøis portrætter af hustruen, der som rygvendt kvinde med blottet nakke i et tomt rum var hans mest yndede og berømte motiv. Men hvem var hun, og hvordan var hendes liv – den tålmodige genstand anbragt inden for kridtstregerne på gulvet? Jesper Wung-Sung bruger sine ord til at male et portræt af et liv i rygvendt tosomhed, som suger læseren ind, så siderne vender sig selv.
⭐⭐⭐⭐⭐
“Olav Hergel har skrevet en bog, der føles som at sidde med selve livet i hænderne … Bevægende.” – Kristeligt Dagblad.
Hos Weekendavisen lød det “Et væsentligt bidrag til forståelsen af psykisk sygdom, og hvordan man lever med den.” Olav er syv år, første gang hans mor bliver indlagt på den psykiatriske afdeling. Benedicte, der er fraskilt og enlig mor til to, har været en del af kredsen omkring Karen Blixen, og hun har en på alle måder uforløst kærlighedsrelation til digteren Thorkild Bjørnvig. En affære, der ikke kun lader hende gå til grunde, men også påvirker hendes to børn. I lange perioder taler hun ikke til dem, men lægger bare breve på deres hovedpuder. Hun lærer Olav at bede fadervor, og han beder og beder i det uendelige, om og om igen, men det lysner ikke rigtig tilværelsen. Først da moren slipper sit tag i sønnen, blomstrer han op. Han får et rigt liv, møder en pige, stifter familie. Men fortiden spøger. Benedictes bølger lyder også i Olavs sind. Tvangstankerne. Gentagelserne. Han er i 40’erne, da han første gang hører om OCD og ser brikkerne falde på plads. Jeg husker dagen som lys er en kærlig og poetisk fremkaldelse af et liv i modgang. En gribende beretning om en mor og en søn, der kæmper med den samme lidelse, men forskudt i tid.
⭐⭐⭐⭐⭐
Stærk og smuk læsning – Børsen
Mathilde Walter Clarks Lone star er en roman om familie og tilhørsforhold og om at overvinde enorme afstande. Da Mathildes stedfar dør, plages hun af spørgsmålet om hvad der vil ske, hvis hendes egen far dør ovre på den anden side af Atlanten. Vil der være nogen som ringer? Hun går i gang med at skrive den bog om sin far, som hun altid har vidst, at hun skulle skrive. Og det er vi glade for, at hun gjorde, og det var anmelderne også: Berlingske gav fem stjerner og skrev: ”Erindringer så stærke, deklamatoriske og troværdige, at man forundres over, at det har kunnet lade sig gøre at nedfælde dem i så skøn en litterær form.” Og Kristeligt Dagblad supplerede med andre fem stjerner og ordene: ”Hun skriver erkendelserne om sine opvækstvilkår frem i romanform og insisterer samtidig på en levende kærlighed til sin far på trods af alle vanskelighederne. Det er smukt gjort.” Lone Star er med andre ord historien om en far og en datter og om alt det der adskiller dem – havet, sproget og en stedmor af mytologiske dimensioner. Og om tiden der nådesløst går. En dag er vi voksne, og barndommen ligger uigenkaldeligt bag os, fuld af huller og ting vi fortryder. Læs den, læs den, læs den.
