Politikens Forlag præsenterer

Danske tidsbilleder

Forside / Pjattet med romaner? / Anbefaling: Danske tidsbilleder

Danske tidsbilleder

Bøgerne på denne liste er til dig, der holder af at læse om danske tidsperioder, danske velkendte skikkelser og danske begivenheder. Bøgerne egner sig perfekt til at tage med ud i det danske land, hvad end du holder ferie i sommerhuset eller i kolonihaven.
Bøgerne repræsenterer forskellige årtier, og nogle af fortællingerne er så filmiske, at man næsten føler sig hensat til en Olsenbanden-film.

1967. Ægteparret Eskild og Gudrun tiltræder som forstanderpar på den traditionsrige Bauneholm Højskole i Nordjylland. Fulde af forventning kaster de sig over opgaven med at tiltrække flere elever og skabe et sted, hvor den nye tids unge kan blomstre i en kultur af frisind, forandring og fællesskab.

Find bogen hos Saxo.com

Ved indgangen til 1910 gør landsdommer Kroghs datter Dottie sig klar til at indtage livet uden for herskabslejligheden i indre København og sin mors korreksende opsyn. På Det Kongelige Teaters kringlede gange tackler hendes onkel, den charmerende operasanger Johannes Petersen, efterveerne af at have forladt sit ægteskab til fordel for den livlige, unge balletdanserinde Ella Bolin. Og i doktor Bergsøes hjem på Sankt Annæ Plads nærer veninden Rebecca en inderlig ambition om at følge i sin fars lægefaglige fodspor.

Find bogen hos Saxo.com

Jeg husker dagen som lys – en roman om at leve i skyggen af svær sygdom. Her møder vi Olav, hvis mor Benedicte, der er fraskilt og enlig mor til to, har været en del af kredsen omkring Karen Blixen. Og så har hun en på alle måder uforløst kærlighedsrelation til digteren Thorkild Bjørnvig.

Find bogen hos Saxo.com

Strøm – en roman, der fortæller om en dansk families drømme, håb og almindelige mislykkethed. Læseren kommer både med på sidelinjen til ungdomsoprøret og hippiernes indtog i København og foran fjernsynet til månelandingen i en fortælling om en familie, der strækker sig over tre årtier. 

Find bogen hos Saxo.com

Halvt i himlen er historien om de to søstre Ellen og Dagmar der i 1920’ernes København bor i en kummerlig lejlighed i Larsbjørnsstræde med deres mor og storebror. Da de begge får arbejde på Oskar Davidsens nyåbnede smørrebrødsrestaurant håber de, at deres lykke er gjort.

Find bogen hos Saxo.com

Amalies familie er en helt almindelig familie bosat på Amager, men Amagerbankens dramatiske krak i 2011 blæser langsomt fundamentet væk under familien. Forældrene bliver skilt, familien bliver spredt for alle vinde, og Amalie skal nu forsøge at finde sig selv langt væk fra den idyl og tryghed, hun ellers troede, hun kendte så godt.

Find bogen hos Saxo.com

Stefanie vil være jordemoder, selvom hun både er bange for nåle og for at der skal ske noget forfærdeligt med kvinder og børn. En dag, kort tid før hun er færdiguddannet sker en katastrofe. I stedet for at være jordemoder bliver Stefanie forfatter, for det er der ingen der kan dø af. 22 år efter indser hun, at hun er nødt til at forsøge at blive jordemoder igen, selvom det er i en tid, hvor mange jordemødre søger væk fra fødegangene.

Køb bogen hos Saxo.com

I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet hvilket begges mødre modsætter sig. Den formuende Frederikke Hammershøi, har fra fødslen dyrket Vilhelm som et vidunderbarn, og hun ser Ida som en forhindring for sønnens malerkarriere. Også i det københavnske kunstmiljø, hvor den fåmælte Vilhelm Hammershøi regnes for en ener, vækker forlovelsen forundring.

Køb bogen hos Saxo.com

I 1880’erne var Rubens væverier på Frederiksberg en af Danmarks største arbejdspladser med 500 ansatte. Her arbejder den unge kvinde Nelly. En dag kommer en af de andre unge arbejdersker ud for en frygtelig ulykke, og Nelly må sørge for at Marie kommer fri af maskinen og bliver bragt til hospitalet. Der er ingen hjælp at hente fra de overordnede mænd, tværtimod.

Find bogen hos Saxo.com

Bryggeriarbejderen Dagmar bor i 1913 på Vesterbro med sin mand, der er slagter i Kødbyen. Hun har altid drømt om at blive mor, men det er ikke lykkes. En tidlig morgen finder hun et nyfødt hittebarn i baggården, og selv om hun er i tvivl om, om det er det rette at gøre, sætter hun alt ind på at beholde den lille pige. Hun får hjælp af sin gode, kloge veninde Anna, der er lærerinde på Vesterbro og gift med en moderne og progressiv journalist.

Køb bogen hos Saxo.com

Litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone til fordel for en elev. I hjemmet på Rampen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor. Han kommer i klemme mellem forældrene og lever et dobbeltliv udadtil som den festende pigeglade dødspilot og indadtil som sjælesørger for sin mor. Hovedparten af romanen foregår i årene 1981-83 i Risskov, men den fører også læseren tilbage til forældrenes opvækst i Esbjerg i slutningen af 1920’erne og frem til deres endeligt i Aarhus i 2010’erne.

Find bogen hos Saxo.com

Den ensomme Christina, vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Hun flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst.

Find bogen hos Saxo.com

Julie er servitrice på en motorvejsrestaurant ved Solrød. Tom passer en billardsalon på Vesterbro i København. Da de var unge, lavede de radio sammen i Århus og denne delte ungdom gør, at de er evigt forbundne. Bogen handler om at flytte til en større by som ung med ønsket om at opdage livet. Og om mange år senere at se tilbage på et specifikt forår, der måske ændrede alt.

Find bogen hos Saxo.com

Johan Ludvig Heiberg er skribent, akademiker og dramatiker på jagt efter sin muse.

Johanne Luise Pätges er datter af fattige, tyske emigranter og danser ved Det Kongelige Teaters balletkompagni.
Da hendes mentor og beundrer, Johan Gebhard Harboe, findes myrdet om morgenen den 21. marts 1829, tror politiet fejlagtigt, at der er tale om selvmord. Kun natvægteren, Jern-Hansen, ved bedre, men af personlige grunde holder han forbrydelsen hemmelig, hvilket får konsekvenser for dem alle sammen. 

Find bogen hos Saxo.com

Find masser af inspiration her