Politikens Forlag præsenterer

Læserne anbefaler Lys over folket

Forside / Pjattet med romaner? / Anbefaling: Læserne anbefaler Lys over folket

Lys over folket

Ægteparret Eskild og Gudrun tiltræder som forstanderpar på den traditionsrige Bauneholm Højskole i Nordjylland i 1967. Fulde af forventning kaster de sig over opgaven med at tiltrække flere elever og skabe et sted, hvor den nye tids unge kan blomstre i en kultur af frisind, forandring og fællesskab. Men parret står hurtigt i problemer til halsen. Eleverne og lærerstaben udfordrer deres autoritet, alkoholmisbrug, hash og stoffer plager sammenholdet, og skolens økonomi hænger i laser. Samtidig skal Eskild og Gudrun forsøge at holde fast i sig selv og deres lille familie midt i en brydningstid, hvor det viser sig, at ikke kun skolen, men hele samfundet er under forandring – måske for altid. Lys over folket er et ægteskabsdrama om kærlighed, frisind, magt og afmagt, og om skygger fra fortiden, der truer med at ødelægge alt


Vi har bedt en håndfuld Læseklub Danmark-medlemmer om at give en anmeldelse af bogen, som du kan læse herunder


“Så levende beskrevet, at man følte man selv var tilstede. En beskrivende bog om højskolernes historie. Bogen kan varmt anbefales herfra.”

– Helle

“Romanen er et tidsbillede af den næsten kaotiske brydningstid og et samfund i forandring i den sidste halvdel af 60’erne.”

 

Sproget er let og flydende og derfor er det meget ukompliceret at læse og forstå teksten. Indimellem trækker forfatteren datidens virkelighed i form af f.eks. faktuelle personer, begivenheder, politik eller omgivelser ind i fortællingen og derved trækkes tråde fra fiktionen ud i virkeligheden og i tiden. Det er en rigtig god fortælling og selv om jeg aldrig har været en del af højskolemiljøet, hvori romanen foregår, så følte jeg mig godt og troværdigt underholdt. Og den gav mig faktisk en ny for-forståelse for min egen ungdom , der udfoldede sig lidt senere end romanens tid nemlig lige i starten af 70’erne. Og så har Ole Tornbjerg nok ikke ramt helt ved siden af. Giver romanen 4 ud af 5 stjerner.”

– Knud

”Der dukker mange billeder frem når man læser om rulamspelse, illegale aborter og hvad der ellers er beskrevet så godt. En bog der er svær at lægge fra sig. Det er både en spændende beskrivelse af tiden, men også om et ægteskab der går galt. Og ikke mindst en overraskende slutning.”

– Jane

“Jeg har med stor fornøjelse læst Lys over mørket af Ole Tornbjerg.”

En god fortælling om forstanderparret Gudrun og Eskild, hvor vi følger deres arbejde som bestyrerpar på Bauneholm højskole. En velskrevet fortælling om de to hovedpersoners udvikling i tiden på højskolen. Gudrun er den stærke og energiske kvinde. Hun finder sit kald i virket på skolen og går engageret efter at blive den første kvindelige forstander, selvom der er bump på vejen og hendes integritet bliver udfordret. Eskild mister sig selv og alt det, der er omkring ham. Han ender som den ynkelige figur, der aldrig duede til noget. Når først lavinen ruller, så går det stærkt ned ad bakke. Gudrun er for blødsøden i hendes forhold til ham, hun magter ikke at sætte ham stolen før døren, så hun selv kan komme videre og blomstre i det liv, hun har arbejdet for og så inderligt fortjent. Hun har så meget i sig og er så stærk en rollemodel i tiden slut 60´ erne, hvor hun bravt kæmper og gør op med et mandsdomineret samfund. En rigtig god bog, der er nem at læse, og som fænger lige med det samme.”

– Merete

En fascinerende ærlig fortælling om store håb, hede drømme og hårde kampe for at nå lyset, hvor mørket truer og trænger sig på

”En frysende fornemmelse, hvor fortidens tunge bagage møder en tid, hvor værdier i opbrud, kulturforskelle, spirende håb om frihed og uforløste drømme kolliderer og kvæler lyset over folket. Fra kærlighed og Summer of Love til den knugende og kolde virkelighed. En tour de force gennem håb og skuffelser, kamp og resignation, hvor de to modpoler, Gudrun og Eskild, kæmper for at finde lyset og trues af mørket. En fascinerende ærlig fortælling om store håb, hede drømme og hårde kampe for at nå lyset, hvor mørket truer og trænger sig på.”

– Leo


Hvor skylder vi landets højskolefolk stor tak for, at det lykkedes at genrejse højskoler

I 2024 er det 180 år siden Danmarks første højskole opstod, og sikken en udvikling højskolen har været igennem. Det er så sandelig noget af en rejse. I bogen følger vi ægteparret Gudrun og Eskild, først som lærere og siden som forstanderpar på Bauneholm Højskole. Tiden er fra 1967-1970 og højskolen er inde i en meget svær periode og slås med dårlig økonomi og et stort fald i elevtallet. Det er spændende at følge, hvordan Gudrun og Eskild går til opgaven. Eskild brænder sit lys i begge ender og Gudrun knokler på livet løs for højskolen, familien og bestemt også for sit køn.Det er en meget hård rejse at være med på, og hvor skylder vi landets højskolefolk stor tak for, at det lykkedes at genrejse højskoler. Nemt har det bestemt ikke været!”

– Kirsten

Er du blevet nysgerrig?

Find bogen hos Saxo.com


Vi har også lavet en læseguide, der kan berige læsningen.

Se læseguiden her

Find masser af inspiration her