Fatma Aydemir er en af Tysklands nye, unge stemmer, som i 2022 blev shortlistet til Deutsche Buchpreis for romanen Ånder. Kom tættere på forfatteren, der har skrevet en kalejdoskopisk slægtsroman, om seks forskellige mennesker, der tilfældigvis er i familie med hinanden. Et generationsportræt, der trækker tråde gennem Europas moderne migrationshistorie.
Det er en migrationshistorie om en familie, som er kommet fra Tyrkiet til Tyskland i 70’erne, men det er også en fortælling om, hvordan den rejse har skabt en dyb kløft mellem generationerne, mellem forældre og børn.
”Egentlig skrev jeg på noget helt andet, men kom ikke rigtig videre med det. En aften begyndte jeg at skrive om denne her karakter, Hüseyin Yilmas, som slet ikke havde noget at gøre med min oprindelige ide. Historien handlede om, hvordan Hüseyin dør af et hjerteanfald samme uge, som han endelig kan gå på den længe ventede pension, han har drømt om. Jeg vidste overhovedet ikke, hvem Hüseyin var, og hvor han kom fra. Men det var straks klart for mig, at Hüseyins historie var begyndelsen på en ny roman, begyndelsen på Ånder. Kapitel for kapitel lærte jeg så Hüseyins familie at kende for at finde ud af, hvem denne 59-årige arbejder egentlig var.”
”Det er en migrationshistorie om en familie, som er kommet fra Tyrkiet til Tyskland i 70’erne, men det er også en fortælling om, hvordan den rejse har skabt en dyb kløft mellem generationerne, mellem forældre og børn. Mens de fire børn på en eller anden måde har fundet deres vej i det tyske samfund, så er Hüseyin og hans kone Emine helt isolerede; fra omgivelserne, fra deres børn, men også fra hinanden. Kløften familiemedlemmer imellem fører til, at de hver især skjuler deres bekymringer for hinanden. Og ved Hüseyins begravelse bliver det endelig klart, hvor fremmede de er blevet for hinanden.”
”Med pauser. Jeg tog mig god tid til at udvikle en unik stemme og tankegang til hver person. Indimellem var jeg nødt til at holde pauser, inden jeg kunne begynde at skrive på en ny karakter. Jeg havde en grov skitse af romanen inde i mit hoved, men med tiden opdagede jeg, at det var karaktererne og deres perspektiver, der drev fortællingen fremad – og at de gentagne gange udviklede deres eget liv og omskrev mit planlagte plot. Det var vigtigt for mig at give hver karakter deres egen historie, så hvert kapitel i sig selv kunne udgøre en afsluttet historie, men samtidig sammen med de andre fortælle en større historie, der udgør romanen. Det var en udfordring.”
Jeg tror, der var mange flere ensomme mennesker for 20-30 år siden end i dag. Det var sværere at finde ligesindede, der kæmpede med de samme problemer som en selv.
”90’erne er et årti, som afhængigt af perspektiv, kan huskes som enten meget behageligt eller meget voldeligt. Hver gang jeg læser en artikel eller historie, der glorificerer 90’erne som en særlig harmonisk tid, krymper jeg mig. For mig er et årti, der var præget af udbredt højreekstremistisk vold i Tyskland og omfattende massakrer i Tyrkiet. De strukturer, der blev dannet i 90’erne, strækker sig ind i nutiden. Der er en sammengæng mellem Hanau og Solingen (Med Hanau refereres til en højreekstremistisk terrorhandling, hvor 9 mennesker døde i et angreb mod en vandpibebar i et migrationspræget kvarter i 2020. Med Solingen refereres til en terrorhandling fra 1993, hvor højreekstremister satte ild til en tyrkisk families hus, red.). Samtidig oplever jeg ofte, hvordan mange nostalgisk mindes denne endnu ikke digitaliserede tid, hvor vi angiveligt var tættere på hinanden. Det tror jeg ikke passer. Jeg tror, der var mange flere ensomme mennesker for 20-30 år siden end i dag. Det var sværere at finde ligesindede, der kæmpede med de samme problemer som en selv. Det handler Ånder også om.”
”I den islamiske tro er en jinn eller djinni et usynligt væsen, som befolker verden sammen med mennesker. Fænomenet er dog ældre end islam og er nærmere en slags folketro på en slags onde ånder, der, hvis man ikke beskytter sig imod dem, farer i folks kroppe og gør dem vanvittige. For mig er ideen om jinner eller ånder mere interessant som en slags diffus frygt, der ikke fuldt ud kan forstås eller udtrykkes. For hver person i romanen viser de sig forskelligt, for nogle af dem er det noget fortrængt, der dukker op til overfladen, for andre i kampen for at finde en mening med livet. Det handler ikke om en åndelig dimension, men er nærmere et socialt og politisk anliggende: Hvilke historier fortæller vi om os selv, og hvilke undlader vi at fortælle for at blive accepteret i fællesskabet.”
I samarbejde med Fatma Aydemir er der blevet lavet en række læsekredsspøgsmål til romanen, som vi har oversat til dansk. Hvis du har læst bogen, eller overvejer at gå i gang, kan vi anbefale læseguiden til at komme endnu dybere under huden på bogen.
Fatma Aydemir
Bogen findes også i streaming som lydbog og e-bog
