For mig er det jo karaktererne og relationerne der skal bære historien, og derfor var det vigtigt for mig at skabe tre familier der hver især kunne repræsentere den historiske udvikling inden for hhv. kunst og kultur, det politiske og det videnskabelige. På den måde bliver de fiktive karakterer de bærende, mens de hvirvles ind i det historiske virvar. Bøgerne er et indblik i tre familiers skæbner og København danner bagtæppet for den kæmpe forandring, der sker i samfundet, især for kvinderne. Vi kommer indenfor i stuerne hos den danske kulturelite, på Det Kongelige Teater og møder karakterer som Emma Gad, Asta Nielsen, Urban Gad, Betty Nansen. Her er de fiktive hovedkarakterer, primært de unge, nødt til at træde i karakter, hvis ikke de skal gøre og ende som deres forældre. Jeg er optaget af clashet mellem generationer. Kvinders rolle og livsvalg der ikke bliver accepteret. Seksualitet. Perioden er sindssygt interessant, fordi det hele er sat på spidsen, og fordi forskellene på rettigheder mellem mænd og kvinder og mellem rig og fattig er så markante.
Et gennemgående tema i bind 2 er kampen for at få lov til at være den, man er. På trods af konventioner og samfundets normer. For stuepigen Marie fylder den del selvfølgelig meget, men temaet gælder lige så meget de andre. Lægedatteren der gerne vil noget mere, fruen i huset, der er ved at kvæles uden at vide hvorfor og Dottie, som går fra at være en ung kvinde, der bare skal giftes, til at stå på egne ben og blive en ”arbejdende kvinde.” Men også mænd er bundet af samfundets konventioner og krav om at være de ”stærke” – men hvordan er man det? Hvad der sker med mennesker, der bliver bundet af enten køn, seksualitet eller klasse i en tid, hvor der i forvejen er snævre muligheder for at være den, man er? Det er det, jeg undersøger i mine romaner. Ved at dykke ned i den privilegieblindhed over for vores rettigheder er det at skrive for mig en måde at vise at verden er kompleks og at vores handlinger skaber ringe i vandet for andre – om vi ønsker det eller ej.
Jeg synes, dansk filmhistorie og dens betydning er et underfortalt emne, og filmen er et stort fokuspunkt for andet bind i min serie. Danmark var en kæmpe spiller på den tid med udbredelsen af filmen under stumfilmsæraen. Jeg er uddannet cand. mag i film, og da jeg studerede, blev jeg bare dybt fascineret af den del af historien. Plus at filmen på det tidspunkt i mine øjne var demokratiserende for alle dem som ikke lige kunne læse eller havde råd til at gå i teatret. Så udover at være en teknologisk landvinding, som vi den dag i dag nyder godt af, så rykkede filmen jo på den måde også ved noget i samfundet.
Ja, man kan sige at filmen dengang var demokratiserende. Og alt starter ofte med de bedste intentioner. Men filmen bliver jo senere et middel til propaganda og i dag – hvor vores verden er fyldt med skærme og fake news har udviklingen jo taget en helt ny drejning. Så derfor synes jeg det er vigtigt at skildre den udvikling. Samtidig kan vi lære helt vildt meget om hvordan man ”så på verden” ved at se de gamle film. På kvindefrigørelsens område synes jeg også det er vigtigt at sætte lys på at det jo alt sammen kan blive taget fra os igen. Jeg introducerer i bogen Jonathan Leunbach som kommer til at spille en rolle i de kommende bøger også. Han var fortaler for abort, men ender også i fængsel for det igennem sit virke.
Det skyldes at kvinder her faktisk fik en mulighed for at arbejde. Den mest produktive manuskriptforfatter i Danmark hed Harriet Bloch; hun skrev over 100 stumfilm. Det var også kvinder, der kolorerede billeder, så det hele ikke var i sort/hvid. Og så synes jeg filmens verden udgør en virkelig fed kulisse – fordi man gjorde tingene så anderledes. Men alligevel er mange af tingene præcis de samme som i dag. Fundamentet for verdens filmhistorie bliver lagt her. Så ja, filmen bliver den røde tråd igennem bind 2, og det er også min plan, at den skal spille en rolle fremadrettet i serien. For filmen følger os op igennem århundredet, både på dokumentarsiden og indenfor fiktionen. Og vi skal til Tyskland, USA og mange andre steder. Mode får også kæmpe betydning som et billede på kvindens frigørelse og nye roller, og musikken kommer også til at ændre sig radikalt i den kommende årtier.
Bøgerne indeholder helt klart et element af: At vi ikke kan tage de rettigheder for givet, som nogen kæmpede for på den her tid. Vi kvinder havde ikke engang fået stemmeret på det tidspunkt, jeg skriver om. Men den første Kvindernes Kampdag på dansk jord er med i bogen. Så vi er på vej!
Det bedste ved at skrive, som jeg gør, er alle de gaver der ligger i research’en. Og jeg lægger allerede i de her første to bind en masse små brødkrummer ud, som jeg skal bruge senere. Peter Sabroe, Leunbach, Asta Nielsen og Urban Gad, og historien om børnene i buret, oprøret på de Vestindiske øer og selvfølgelig den kommende Verdenskrig der jo allerede i 1911 er så småt ved at blive trukket linjer op til. Jeg ved allerede, at vi senere også skal have den spanske syge med, møde Dagmar Overbye, en tur til Paris når Coco Chanel bliver stor, vi skal hænge ud med Walt Disney, Josephine Baker kommer også. Så der er ikke noget, der er tilfældigt i de første to bøger. Men alt bliver bare ikke afsløret endnu. Og det er det sjoveste ved at skrive. Jeg vil i virkeligheden gerne være den kvindelige pendant til Jan Gulliou, altså: jeg vil gerne skrive vores danmarkshistories århundrede igennem skønlitteratur. Derfor er jeg også allerede i gang med at skitsere de kommende bind i serien i forhold til det historiske. Men historien må og skal altid havde udgangspunkt i mine fiktive karakterer og den udvikling, de gennemgår.
Det har været en målsætning, at læseren bliver nysgerrig på vores fælles historie inden for politik, videnskab og kulturlivet. At jeg forhåbentlig får formidlet min egen fascination af filmens farverige historie og hvordan vi ved at læse os ind i fortiden kan se nutiden med et mere facetteret blik. Og på en måde ”tilgive” at vi før i tiden ikke vidste bedre, men dermed også lære af netop det. Og så håber jeg, at læserne har lyst til at være i selskab med mine karakterer på trods af deres fejl og mangler. Og her mener jeg faktisk dem alle sammen. Jeg håber læseren bliver indigneret over nogle af de valg der træffes, hepper når noget godt sker, græder når det er sørgeligt og forstår, at alt det her kunne foregå i dag. Det er kun årstallet, der er et andet, samt nogle historiske formaliteter. Men karaktererne er forhåbentlig så ægte, at læseren har lyst til at følge med dem i deres op- og nedture.
