Bogen er en selvstændig efterfølger til hendes første bog En uretfærdig tid hvor vi kort møder Dagmar og Anna, som i denne bog får lov til at spille hovedrollerne.
I Dagmars svære valg starter vi hos bryggeriarbejderen Dagmar der finder et spædbarn i en skraldespand i en baggård på Vesterbro. Beslutningen om hvorvidt hun skal beholde barnet eller ej, er ikke det, der bliver det svære valg for hende. Dagmar er ikke i tvivl om at hun skal beholde barnet, for hun har altid haft en drøm om at blive mor. Vi besøger også Dagmars gode og kloge veninde Anna, der hjælper Dagmar med at skjule barnet. Anna er skolelærer på Vesterbro og ved alt om hvor svært det kan være, at være barn. Sammen med hende følger vi kampen for at kvinder kan få stemmeret og kampen for at forbedre skoleundervisningen.
Bogen udspiller sig i årene 1913–15 og består af flere historier, der er flettet sammen til én.
Udover Dagmar og Anna på Vesterbro, møder vi tre andre karakterer som får kapiteltid i bogen. Vi møder den unge pige Astrid der arbejder som tjenestepige, og Otto og Samuel fra Als der ikke vil i krig. Bogens kapitler skifter mellem de fem forskellige karakterer.
Både starten og slutningen på fortællingen var klarlagt fra første skrivefærd, og derfor gik skriveprocessen med at få skabt en god og fængende historie, der kunne underholde og oplyse læseren fra start til slut.
’Social – Demokraten’ viste sig at være en nyttig kilde til research. Denne avis udkom i årene 1874-1959 og alle udgaver ligger tilgængelige online. Her kan man finde små notitser om nyfødte, der eksempelvis var blevet fundet i opgange eller lignende steder. Da den var datidens største avis, giver den et godt billede af, hvilke nyheder, der nåede ud til almindelige mennesker, og ikke mindst, hvordan nyhederne var vinklet. At læse disse nyheder og historier har kunne bidraget til at sætte tankerne i gang hos forfatteren og hjulpet til at danne historierne rundt om Dagmar og Anna.
Derudover har Gertrud Tinning brugt kvindevalgretsforeningernes mange tidsskrifter, der også ligger online. Her kan man finde beskrivelser af foreningernes aktiviteter, debatindlæg og mødereferater. Allerede i starten af 1900-tallet var der mange moderne og progressive tanker fremme i forhold til børneopdragelse og undervisning og disse tanker har været en stor inspiration at dykke ned i. Udover at lave research i gamle aviser og tidsskrifter, tog forfatteren en tur til Als, hvor hun besøgte en gård, som også skulle blive en del af historien. I de år hvor bogen foregår, 1913-1915, var Als en del af Tyskland og derfor er der skrevet en del af krigsaspektet med i bogen. I disse år var der også en stor konflikt mellem de dansksindede og tysksindede, som læseren også får lov til at høre om.
Mange mennesker tager i dag velfærdssamfundet for givet, og som noget der altid vil og har været der, men sådan er det ikke. De rettigheder, vi har i dag, er ikke kommet ud af den blå luft, der er mennesker, der har kæmpet for dem gennem mange forskellige organisationer, herunder også fagforeningerne.
Tidsperioden er så vigtig, at den er berettiget til at blive skildret så den ikke glemmes af nye generationer
Rettigheder og goder er ikke statisk, men noget der skal kæmpes for at vi kan bevare og forbedre, og det kan en bog som Dagmars svære valg, på sin egen måde være med til at belyse. Et af formålene med bogen er også, at hele arbejdet med kvindevalgretten med alle dets interne konflikter, og den grundlovsændring som der fulgte med, er blevet beskrevet på en måde så det ikke er blevet tungt og kedeligt. Set med historiske briller var hele processen forholdsvis udramatisk og bestod for en stor del af mange møder, hvilket har gjort det til en udfordrende periode at skildre. Tidsperioden er så vigtig, at den er berettiget til at blive skildret, så den ikke glemmes af nye generationer.
Gertrud Tinning håber, at læseren kommer til at føle sig berørt, og at bogen giver stof til eftertanke. At man som læser bliver klogere på kvindekampen og at det måske giver grobund for refleksioner over hvor vigtig en kamp det var. Derudover synes hun at en god roman skal være en fortælling, hvor man som læser føler at man kommer tæt på karaktererne. Måske endda så tæt, at man vil savne dem, når bogen er slut.
