Gertrud Tinning

Gertrud Tinning er aktuel med den historiske roman Strejf af frihed, der foregår i 1933 og er en fortælling om frihed og kærlighed, og om forliste drømme, men også om det håb der findes i selv det dybeste mørke. Romanen er tredje selvstændige bind i Anna og Dagmar-serien.

Jeg elsker en god historie med menneskelige skæbner og indhold til eftertanke, og det vil altid være her mine bøger tager deres udgangspunkt.

Det slår mig ofte, hvor lidt vi lærer af historien, måske kender vi den slet ikke, måske er den blevet glemt mellem generationerne, eller måske bliver den bare overset i mylderet af gyldige som ligegyldige informationer? Det er ærgerligt, og da jeg begyndte at skrive trilogien, var det med dette i mente.

For mig er historisk fiktion en rigtig god måde at sætte relevante nutidige emner på dagsordenen. De første to romaner i trilogien handler i bund og grund om, at det velfærdssystem og de rettigheder vi nyder godt af i dag, ikke er nogen selvfølge, eller noget der blot er kommet ud af den blå luft, og langt fra noget vi har fået forærende. Derimod er det noget modige kvinder og mænd har kæmpet hårdt for og som let kan mistes igen. I trilogiens første to bind fokuserer jeg på kvindernes kamp. Der er efterhånden skrevet meget litteratur om kvinders forhold og om stærke kvinder, men måske ikke lige fra den vinkel jeg tager.

I den tredje bog, Strejf af frihed, er vi tidsmæssigt nået frem til 1933. 1930’erne var en tid med store modsætninger, på en gang skræmmende og fascinerende. Der var fattigdom og meget høj arbejdsløshed, og syd for grænsen kom nazisterne til magten. Men der var også modsatrettede tendenser, i Danmark bliver der taget et skridt i retning af et egentligt velfærdssystem (Kanslergadeforliget), og det bliver afkriminaliseret at være homoseksuel. Der er nytænkning og eksperimenter inden for flere områder, ikke mindst det seksuelle. Wilhelm Reich er i Danmark i en periode i 1933 og har mange følgere. Med andre ord, 1933 var et år med politik og mange begivenheder at tage fat på. Jeg måtte tage nogle valg og for eksempel røg et kapitel, hvor Kanslergadeforliget bliver fejet ud, da det simpelthen blev for tungt og stoppede flowet i romanen.

Selvom jeg godt vidste, at der er mange lighedspunkter mellem den politiske udvikling i dag, og det der foregik i mellemkrigsårene, blev jeg alligevel overrasket, da jeg begyndte at læse om 1930’erne. Når jeg kom ned i detaljerne, var lighederne overvældende mange og både slående og skræmmende. Bestemt stof til eftertanke.

Theodor, Valborgs ven, repræsenterer en af disse ligheder. Homoseksuelle eller andre, der ikke falder ind under den gængse norm, har nok aldrig været i nogen nem situation, men under nazisterne blev mange sendt i KZ-lejre. I nutidens højrepopulistiske styre rulles homoseksuelles og andres rettigheder tilbage gang på gang.

Når alt dette er sagt, så begyndte Strejf af frihed egentlig et andet sted, nemlig med mig selv og min egen skolegang. Jeg startede på Den Lille Skole, den første lilleskole i Danmark og fortsatte i de større klasser på Bernadotteskolen. Begge skoler var inspireret af A.S. Neills Summerhillskole i England. Lilleskolerne, Bernadotteskolen og andre alternative skoler var en reaktion på ’den sorte skole’ og på at børn mistrives i skolerne.

Da jeg startede i skolen i 1963, var jeg et legebarn, ligesom Astrids og Samuels søn, Viggo. Jeg var ikke synderlig interesseret i at lære at læse eller regne. Men skolen var rummelig, og jeg fik lov til at være den, jeg var. Min lidt legende start forhindrede mig hverken i at gå i gymnasiet eller gennemføre universitetet.

Det store spørgsmål er stadig, hvordan opdrager vi børn til mennesker med medfølelse?

Op igennem 60’erne og 70’erne blev folkeskolen påvirket og inspireret af de alternative skoler (på Bernadotteskolen gik jeg i klasse med den daværende undervisningsministerns søn). For eksempel gruppearbejde eller projektarbejde, hvor man selv skulle finde informationer (modsat udenadslære), medbestemmelse, kreative fag (så håndens og åndens arbejde kunne forenes), var alt sammen noget, der fandtes på mine skoler allerede i slutningen af fyrrerne. At de påvirkede folkeskolen, og dermed hele Danmark, er i mine øjne en god historie, men også et relevant emne at tage op i dag.

Børn mistrives igen i skolerne og mange nægter simpelthen at gå i skole. Løsningerne er måske anderledes, end de var, da det var ’den sorte skole’, der var problemet, men det er vel stadig helt uacceptabelt, at børn mistrives. Det store spørgsmål er stadig, hvordan opdrager vi børn til mennesker med medfølelse?

Det har ikke været svært at finde materiale om 1930’erne og slet ikke om starten af nazi-styret. Udfordringen var at vælge mellem alle de mange vinkler, og holde fokus på de personer historien handler om. Jeg har læst faglitteratur og set dokumentarer, men er også blevet inspireret af fiktion som Babylon Berlin. Serien gav mig ideen til Valborgs ven, Theodor, som har boet i Berlin. En anden fiktionskilde var bøger af Hans Fallada, der giver et fantastisk billede af nazismens nederdrægtigheder og menneskelige skæbner. Jeg har desuden gjort flittigt brug af avisen Social-Demokraten, hvor jeg har fundet datidens fremstilling af begivenhederne.

A.S. Neills egen bog om Summerhillskolen stod allerede i min bogreol, og det var heller ikke svært at finde andet materiale om skolen, såsom gamle film om skolen og interviews med Neill. Desuden har jeg jo selv gået på en lignende skole. Alligevel var det svært at skrive. Hvor meget og hvor lidt skulle der med, hvornår bliver det tungt og kedeligt at høre om en skole, og hvordan skulle kærlighedshistorien doseres i forhold til skolens pædagogik?

Desuden slæber hun rundt på et stort spørgsmål: hvorfor var det lige hende, der skulle overleve skraldespanden?

Valborg optræder i Dagmars svære valg, som et lille barn med megen vilje. Det var ikke svært at bygge videre på i Strejf af frihed. Fra starten havde jeg et klart billede af hende. En stærk sjæl, som skæbnen placerer hos en rar familie, men også en familie, som Valborg ikke kan identificere sig med. Desuden slæber hun rundt på et stort spørgsmål: hvorfor var det lige hende, der skulle overleve skraldespanden? Hendes uregerlighed og følelse af udødelighed er vokset ud af dette spørgsmål. Men samtidig er hun også et menneske, der langt hen ad vejen hviler i sig og er i stand til at vende sit lurede ophav til sin fordel. Valborg er et sammensat menneske, som de fleste af os. At lave kunst er et stærkt behov, der trænger sig på, og som hun ikke kan lade være med. Lidt ligesom jeg selv har det med at skrive.

I hendes omgangskreds er der dog ikke rigtig nogen, der forstår hendes kunst. Theodor er intellektuel og kunstner, og en dør indtil en verden, der ligger langt fra Valborgs, men som hun gerne vil være en del af. Da hun møder ham, bliver hun både fascineret og tiltrukket af ham. Forholdet udvikler sig til et tæt venskab, og det er sådan Valborg gerne ser det fortsætter. Da han fortæller hende, at han er homoseksuel, kommer det ikke bag på hende og styrker kun deres venskab. Modsat Theodor ser Valborg ikke sig selv som surrealist eller tilhørende nogen anden genre. Hun laver bare sin egen kunst og vil ikke forhindres heri. Men hun er også praktisk anlagt og indretter sig, så det kan lade sige gøre.

Hun indser livets skrøbelighed, og hendes følelse af udødelighed forsvinder, men hendes kunst får også retning og budskab

Som de fleste, der arbejder kreativt, oplever hun også at være utilfreds med det, hun laver. Her kommer rejsen til Tyskland ind i billedet og bliver på sin vis løsningen på nogle af de spørgsmål hun bøvler med. Måske var grunden til at hun skulle overleve skraldespanden, at hun skulle gøre noget godt i livet? Nu ser hun muligheden, nemlig at snyde nazisterne og få løsladt Theodors kæreste. Samtidig ser hun også rejsen som et kunstprojekt, den idé hun har manglet.

Rejsen bliver et vendepunkt i hendes liv, både personligt, men også kunstnerisk. Hun indser livets skrøbelighed, og hendes følelse af udødelighed forsvinder, men hendes kunst får også retning og budskab.

Hverken Valborg, eller nogle af de andre personer i mine bøger, er mine alter egoer. Men i nogle karakterer er der elementer, jeg kan genkende hos mig selv. Hos Valborg er det den ungdommelige følelse af udødelighed, men også den indre trang til at skabe, samt den ’politisk bevidstgørelse’ hun oplever.

Astrid har en særlig forståelse for børn, præcis som min egen mor havde det, og som jeg også lidt føler min søster og jeg har det. I Dagmars svære valg bliver Astrid uddannet til børnehavelærerinde, og det lå derfor lige for, at det var hende, der skulle være bærende i skolehistorien. I Strejf af frihed er hun dybt frustreret over den måde hendes søn, Viggo bliver behandlet i skolen. Hun føler, hun løber panden mod en mur i hendes bestræbelser på at gøre noget ved sagen. Hendes mand Samuel er for optaget af sine egne dæmoner og er ikke nogen støtte for hende, og ægteskabet slår revner. Da hun læser om Summerhillskolen åbner der sig en dør af håb. Der er mennesker, der går radikalt til værks og som har værdier omkring børn og opdragelse, som Astrid bifalder. Men da hun tager til England for at besøge Summerhill, bliver afgrunden til Samuel endnu dybere. På Summerhill bliver hun forelsket i Odd, som er lærer på skolen. Da jeg skrev kærlighedshistorien mellem Astrid og Odd, var jeg på et tidspunkt i tvivl om, om hun virkelig var ved at forlade Samuel for alvor. Men jeg var vel bare dybt inde i figuren Astrid og tvivlede sammen med hende.

På Summerhill bliver Astrid også mere og mere klar over, at hun er nødt til at oprette en skole med principper som på Summerhill.

Da jeg skrev om Astrid i Dagmars svære valg, gik det nemt. Hun stod helt klar for mig som den elskelig, finurlige unge pige, der talte lige ud om tingene. I Strejf af frihed er hun stadig elskelig, men er blevet voksen og mor. Det tog lang tid og mange omskrivninger at finde ind til, hvem hun var som voksen. Men efterhånden begyndte jeg at mærke hende, som et rigtigt flerdimensionelt menneske.

Ligesom lykke, er følelsen af frihed noget vi oplever i strejf. I 1930’erne fandtes friheden inden for snævre grænser. 1933 var et skelsættende år. I Tyskland bliver friheden stærkt begrænset, hvorimod i Danmark var der visse åbninger blandt andet afkriminaliseringen af homoseksualitet.

Valborg finder allerede i starten af bogen sin egen vej til ’frihed til at lave kunst’. Hun oplever også ’lykke og frihed’ ved at svømme. Senere bliver hun konfronteret ved de frygtelige konsekvenser af manglende frihed, da Theodors kæreste bliver sendt i koncentrationslejr.

Summerhillskolen er et lille, men radikalt frihedsprojekt i en tid med meget begrænset frihed for børn. Skolen giver Astrid styrke og derved også frihed til at gå i gang med et lignede projekt.

Samuel oplever frihed, da han endelig får gjort op med sine indre dæmoner og er i stand til deltage i det virkelige, nutidige liv.

Mit hoved har altid været fyldt med historier. Men da jeg begyndte at fortælle dem, var der egentlig ikke tale om et valg, men et krav. Dengang i begyndelsen af 1990’erne boede vi i Kenya, fordi jeg arbejdede i FN-systemet. Det var småt med nye børnebøger, og min ældste datter, som var en lille pige, krævede historier. Lange historier, der fortsatte aften efter aften. Jeg begyndte at skrive historierne ned, og nu var det ikke længere et krav, men en trang inde i mig.

Arbejdet med trilogien har krævet meget research.

Skriveprocessen har ændret sig gennem årene. Da jeg skrev min første roman, anede jeg ikke, hvordan den skulle slutte. Min bog, Som små soldater, starter med at nogle børn er efterladt på Helsingør station, det er en gåde hvorfor, og hvem de er. Det var det også for mig, og jeg løste først gåden langsomt, mens jeg skrev. Spændende, næsten som at læse en bog selv, men også besværligt.

Min skriveproces har ændret sig meget. Jeg ved nu, hvordan bogen skal ende, og er langt mere bevidst om struktur, konflikter og vendepunkter. Jeg arbejder mere bevidst med personernes karakterudvikling og relationerne mellem karaktererne. Det betyder ikke, at det er blevet nemmere at skrive, eller at det er mindre sjov og udfordrende. Arbejdet med trilogien har krævet meget research. Det er både sjovt, men også superfrustrerende, når det man leder efter, ikke lader sig finde.

Jeg er dog en bedre researcher i dag, end da jeg startede på En uretfærdig tid. Jeg er mere systematisk og fokuseret og får gemt informationerne, så jeg kan finde dem igen.