Dette blot nogle af ingredienserne i den ungdomskultur, der tog sine første spæde skridt i 50’ernes USA. I romanen Lincoln Highway – om fire venner på en dannelsesrejse tværs gennem USA – vender Amor Towles, forfatteren bag bestselleren En gentleman i Moskva hjem til det land og den samtid, han er formet af.
En gentleman i Moskva udspiller sig over tre årtier og handler om en russisk aristokrat, der har mistet alt, hvorimod fortællingen i Lincoln Highway tillod mig at gå i en helt anden retning, idet romanen fokuserer på tre 18-årige drenges ti dage lange rejse gennem 50’ernes USA.”
Jeg begynder altid med en meget enkel idé, en indbildskhed, der er dukket op i mit hoved, og som kan beskrives i en sætning.
“Ved at ændre rammerne, tidsperioden og karaktererne tvinges jeg til at ændre fortællingens perspektiv, poetik og tone, så den er tro mod disse mennesker i den situation på det tidspunkt. På samme vis er jeg også tvunget til at ændre struktur og tempo, når jeg ændrer fortællingens varighed fra 30 år til ti dage.
Jeg begynder altid med en meget enkel idé, en indbildskhed, der er dukket op i mit hoved, og som kan beskrives i en sætning. I de efterfølgende år bliver jeg ved med at vende tilbage til idéen og fylder et par notesbøger med forestillinger om karaktererne, omgivelserne og begivenhederne, mens jeg langsomt opnår en forståelse af historien som helhed. Når jeg sætter mig ned og begynder at skrive på første kapitel, har jeg allerede brugt et år på at tænke over historien.
Som regel husker jeg tydeligt, hvor jeg var, da jeg fik den første idé til en bog. Med En gentleman i Moskva var det på et hotel i Geneve i 2008, men med Lincoln Highway aner jeg ikke, hvor jeg var, eller hvad jeg lavede. Jeg husker kun, at jeg for ti år siden blev ramt af idéen om en hæderlig ung mand, der køres hjem fra et ophold på en opdragelsesanstalt til familiegården. Kun for at opdage at to af hans venner fra opdragelsesanstalten har sneget sig med i bagagerummet på forstanderens bil.
Planen var at fortælle historien fra to skiftende perspektiver: Emmetts i tredje person og Duchess’ i første person. Nu hvor bogen er færdig, kan jeg slet ikke forestille mig, at historien kunne fortælles kun af Emmett og Duchess.
Planen var at fortælle historien fra to skiftende perspektiver: Emmetts i tredje person og Duchess’ i første person. Det virkede som en naturlig måde at sammenstille karakterernes forskellige personligheder, opdragelse og moral – og derfor to vidt forskellige måder at være amerikaner på. Men da jeg først gik i gang med at skrive, begyndte de andre stemmer at gøre sig gældende. De gjorde deres krav på fortællingen og insisterede på, at deres synspunkter blev hørt. Først var det Sally og Woolly, så Fader John og Ulysses og til sidst Abacus og Billy. Nu hvor bogen er færdig, kan jeg slet ikke forestille mig, at historien kunne fortælles kun af Emmett og Duchess.
Helt fra begyndelsen forestillede jeg mig en historie fortalt over ti dage. Da jeg begyndte at skrive, havde jeg inddelt fortællingen i første-, anden- , tredje dag og så videre. Men da jeg var halvvejs med første udkast, blev jeg frustreret. Bogen føltes uhåndterlig med afsnit, der var besværlige, træge eller kørt af sporet. Efter at have dvælet nyttesløst i dagevis ved udkastets mangler, indså jeg pludselig, at det ikke blot var en historie fortalt i løbet af ti dage, det var en nedtælling. Så jeg gik tilbage til begyndelsen og begyndte at revidere og omdøbte inddelingerne til en nedtælling; ti-ni-otte-syv og så videre. Det hjalp mig med at klargøre, hvad der hørte til i historien, og hvordan den skulle fortælles. Jeg forestillede mig, at jeg ville gå tilbage og inddele i dage, men da første udkast var færdigt, forekom det mig, at læserne fortjente samme oplevelse. At vide, at historien ikke var åben, men en dag-for-dag nedtælling mod dens uundgåelige slutning.
I nogle henseender er Lincoln Highway en dannelsesroman, hvor overgangen fra ungdom til voksenlivet er komprimeret sammen fra år til få dage. Når børn er små, er kernefamilien en sammentømret enhed (selv når den er dysfunktionel). Relationerne mellem mand og kone, forældre, børn og søskende er allestedsnærværende og styrer vaner og adfærd, påvirker udsyn og følelser.
Emmett, Duchess, Woolly og Sally er alle på vej væk fra den familie, de er opvokset i og på vej videre mod deres egen, endnu ukendte verden – med alle de udfordringer, muligheder, indsigter og illusioner, som den rejse medfører.
Men når børn bliver myndige i slutningen af teenageårene, slipper husstanden naturligt sit greb. Efterhånden som de unge tager på college, påbegynder arbejdslivet og bliver gift, flyttes opmærksomheden fra den familie de voksede op i til den de er i færd med at forme. Lincoln Highway handler i høj grad om denne overgang – i en koncentreret form. Emmett, Duchess, Woolly og Sally er alle på vej væk fra den familie, de er opvokset i og på vej videre mod deres egen, endnu ukendte verden – med alle de udfordringer, muligheder, indsigter og illusioner, som den rejse medfører.
Moral og etik er tæt forbundet med overgangen fra ung til voksen. Når man som ung rejser ud på egen hånd, vil man uundgåeligt være nødt til at adoptere nogle personlige værdier, som man lever ud fra. Jeg er som forfatter interesseret i, hvor de værdier stammer fra. I hvor høj grad udspringer de fra samfundet – fra de traditioner og skikke, der definerer vores gruppe. Påvirkes vi af vores forældres værdier, eller dannes de netop i et opgør mod dem. Er der også en del af vores værdigrundlag, der skabes i samspil med de fortællinger, vi får fortalt, eller de bøger vi læser? I hvilken udstrækning danner vi dem på farten baseret på instinkter og erfaringer?
Mens jeg skriver, reviderer jeg løbende teksten og tilpasser den de overraskelser, der dukker op undervejs. I denne roman var selve Lincoln Highway den største overraskelse. Da jeg fandt på historien, anede jeg ikke, at den eksisterede. Jeg faldt over den, da jeg skulle planlægge den rute karaktererne skulle på fra Nebraska. Da det gik op for mig, at motorvejen strækker sig fra Times Square i New York til San Francisco, kunne jeg næsten ikke tro mit held.
Først når jeg har skrevet første udkast, researcher jeg i dybden for at skærpe detaljer eller identificere nye tråde, der skal indlemmes i historien. I tilfældet med Lincoln Highway besluttede jeg at se på New York Times-forsider fra den 12.-21. juni 1954.
Næsten med det samme forstærkedes eller omformede virkelighedens Lincoln Highway bogens temaer og begivenheder. En anden tilfældig opdagelse er fotoet, man finder i bogen. Først når jeg har skrevet første udkast, researcher jeg i dybden for at skærpe detaljer eller identificere nye tråde, der skal indlemmes i historien. I tilfældet med Lincoln Highway besluttede jeg at se på New York Times-forsider fra den 12.-21. juni 1954. De ti dage hvor historien udspiller sig. Gennemgangen afslørede en forbløffende historie den 14. juni, der meldte, at al aktivitet den følgende dag ville stoppe i ti minutter som en del af en simulering af et atomangreb. Den følgende dag den 15. juni var der et fotografi af et mennesketomt Times Square. At Times Square tilfældigvis er det sted, hvor Lincoln Highway begynder, var næsten for stor en tilfældighed til, at jeg kunne ignorere det. Så jeg tilføjede kapitlet med Wooly, der læser de gamle overskrifter.
Det er en fascinerende tid i amerikansk historie. Måske mindre for det, der rent faktisk hændte, som for alt det, der var ved at ske. Efter Koreakrigens afslutning i 1953, var 1954 et år med fred, men landets involvering i Vietnamkrigen var allerede så småt i gang. Først i 1965 var USA fuldt involveret, men allerede i 1955 tog præsident Eisenhower de første skridt, da han nedsatte et militært råd, der sendte soldater til Vietnam for at træne de sydvietnamesiske væbnede styrker.
På ingen andre tidspunkter i historien havde teenagere overalt i verden haft mulighed for at dele deres perspektiver og holdninger med hinanden.
Den seksuelle revolution var også på vippen til at udfolde sig. Det var i december 1953, at Hugh Heffner udgav det første eksemplar af Playboy med et gammelt nøgenbillede af Marilyn Monroe, indsat som plakat i midten af magasinet, og dermed begyndte en ny æra, hvor pornografi blev accepteret. Samme år blev Kinsey-rapporten frigivet om kvindens seksualitet, hvilket bragte diskussioner om soveværelsesadfærd, der tidligere havde være forbeholdt privatsfæren, ud i det offentlige. Men det, der for alvor satte gang i den seksuelle revolution, var P-pillen, der blev godkendt i 1961, hvilket gav kvinder og mænd færre bekymringer over de langsigtede konsekvenser af at engagere sig seksuelt.
I 1954 var tv og rock’n’roll, to af de mest betydningsfulde popkulturelle fænomener i det 20. århundrede, ved at brede sig ud over landet. I 1950 havde kun 1 million husstande i USA et fjernsyn. I 1954 var tallet vokset til 30 millioner, og i 1959 havde 88 procent af alle amerikanske husholdninger mindst ét tv. Det var i disse første ti år, at nogle af mediets mest kendte formater såsom nyhederne, sitcoms, sæbeoperaer og talkshows blev opfundet.
I 1954 blev to af rock’n’roll æraens største hits Shake, Rattle, and Roll af Big Joe Turner og Rock Around the Clock med Bill Hailey og kometerne udgivet. Særligt Rock Around the Clock fik stor betydning, fordi den var åbningsnummeret til filmen The Blackboard Jungle, der gjorde rock’n’roll mainstream. Ofte betegnes rock ’n’ roll, som en del af ungdomskulturen i Amerika, men jeg vil hævde, at den var hele fundamentet for den moderne ungdomsbevægelse. På ingen andre tidspunkter i historien havde teenagere overalt i verden haft mulighed for at dele deres perspektiver og holdninger med hinanden. Rock’n’ roll var en kunstart skabt og udført af unge, fyldt med deres erfaringer, håb og sorger. Rock’n’roll var det første forum, hvor unge kunne forenes og udtrykke deres fælles drømme.
(…) de store kulturelle ændringer, der kom til at definere Amerika fra 1955 til 1970, (…) simrede lige under overfladen.
Endelig var 1954 et år, hvor den moderne amerikanske landevejskultur begyndte. I 1954 var seks procent af jordens befolkning amerikanere, og som population ejede de 60 procent af alle verdens biler. På det tidspunkt blev de dog primært brugt som et bekvemt lokalt fragtmiddel. Da Lincoln Highway blev udtænkt af Carl Fisher i 1912, var 90 procent af alle veje i Amerika ikke asfalterede. I 1920’erne begyndte regeringen at investere i motorveje og etablerede de første nummererede ruter, men langdistanceveje forblev temmelig primitive i årtier. Endvidere havde hotelkæden Holiday Inn i 1954 kun tre lokationer, mens virksomheden ti år senere havde 500 og i 1968 havde de 1000. 1954 var også året, hvor både McDonalds og Burger King dukkede op. Det vil sige, at de store kulturelle ændringer, der kom til at definere Amerika fra 1955 til 1970, endnu ikke dominerede overskrifterne, men de simrede lige under overfladen.
En af mine barndomsvenner var en italiensk-amerikaner, der hed Claudio, og som boede i Milano. Da vi var børn i 1970’erne, kom Claudio til New England om sommeren, og han var forfærdet over den amerikanske insisteren på at drukne pasta i en tyk rød sovs. Ifølge ham burde enhver husstand servere pasta på 20 forskellige måder, og hver ingrediens i retten skal fremhæve smagens intensitet, frem for fylde på tallerkenen. Fettucine Mio Amore er retten, som Duchess laver til Emmett, Woolly, Billy og Sally på deres sidste aften sammen. Det er en hyldest til min gamle ven og en favorit i Towles-familien.
Bøgerne findes også i streaming.
