Marie Louise Cornelius har skrevet romanen Mellem lys og skygge, som er første bind i en medrivende familiekrønike. Bogen folder sig ud med det 20. århundredes politiske, videnskabelige og kulturelle fremskridt som kulisse. Marie Louise fortæller os her med egne ord om bogen og dens tilblivelse og ikke mindst hvordan hun finder det utroligt, at perioden omkring århundredeskiftet er så underbelyst i vores historie.
I Mellem lys og skygge vikles historiske karakterer og begivenheder ind i tre familiers skæbner og danner bagtæppet for den kæmpe forandring, der sker i samfundet, især for kvinderne. Vi kommer inden for i stuerne hos den danske kulturelite, på Det Kongelige Teater og møder karakterer som Emma Gad, Asta Nielsen, Urban Gad, Betty Nansen. Her er de fiktive hovedkarakterer, primært de unge, nødt til at træde i karakter, hvis ikke de skal gøre og ende som deres forældre.
Jeg kan godt frygte, at vi glemmer, hvor godt vi har det.
Årstallet er 1909. Clashet mellem generationer. Kvinders rolle, livsvalg der ikke bliver accepteret. Seksualitet. ”Perioden er sindssygt interessant, fordi det hele er sat på spidsen, og fordi rettighederne mellem mænd og kvinder og mellem rig og fattig er så markante. Jeg kan godt frygte, at vi glemmer, hvor godt vi har det. Vi skal huske, at der skal være lighed mellem mennesker. Og hvordan der er andre før os, der har kæmpet for vores rettigheder, og er døde for dem.”
”Vi er alle formet af vores familie eller mangel på samme. Traumer kan nedarves og skade kommende generationer. En far kan sværge at han ikke vil være som sin egen far og så ende med at blive værre. For mig handler det om at forstå de bagvedliggende grunde og handlinger – det betyder ikke, at man skal glemme eller feje under gulvtæppet. Alle har et ansvar for at bryde den onde cirkel. Men uden forståelse kan man selv ende i bitterhed og det er en farlig følelse. ” fortæller Marie Louise selv og det er blandet andet derfor, at bogen er blevet til.
“Tematikkerne i bogen er derfor også, Hvad der sker med mennesker, der bliver bundet af enten køn, seksualitet eller race i en tid, hvor der i forvejen er snævre muligheder for at være den, man er.” Og det er netop det, Marie Louise undersøger i romanen. ”Ved at dykke ned i den privilegieblindhed over for vores rettigheder er det at skrive for mig en måde at vise at verden er kompleks og at vores handlinger skaber ringe i vandet for andre – om vi ønsker det eller ej.”
”Vi har brug for store og små fortællinger, vi har brug for gode film, smuk musik og teater.”
Det er ikke til at undgå, at man støder på ting der kan gøre et stort indtryk, i tilblivelsen af en roman. En af de ting, der har gjort indtryk hos Marie Louise i skriveprocessen, handler om hendes eget ophav. Hun har nemlig ladet sig inspirere af hendes egen oldefar til en af karaktererne.
”En af de ting, jeg har lært om, er min historie og mit eget ophav. Karakteren Johannes er operasanger og han er inspireret af min oldefar Peter Cornelius, der var Kongelig kammersanger. Og han har været virkelig spændende at opdage. Jeg bruger ham skamløst, men uden at det egentlig er ham. For jeg vil have fuldstændig frie hænder. Men inspirationen er virkelig og hans kunstneriske og kulturelle udgangspunkt og historie har hjulpet mig i arbejdet med bogen.”
Der skal lyde en stor klappende hånd til alle dem, der skaber. Det kan godt være det ikke redder liv, men det gør det måske alligevel.
Marie Louise har arbejdet med kultur på flere forskellige måder, før hun gav sig til at skrive på denne nye familiekrønnike. Både som teater- og filminstruktør, som skuespiller og også som indlæser af en række lydbøger. Derudover har Marie Louise en forkærlighed for film og derfor har der været rigeligt af kulturelle inspirationskilder.
”Jeg elsker TV-serien Matador og den har været en inspiration, når jeg har skulle skabe karaktererne. Det fede er at der tydeligvis er en bølge lige nu med fascinationen af den tid. Derfor er det jo en stor ting at få lov at skildre det i en bogserie. Her tænker jeg både på filmen Babylon og The Jazz Singer. Derudover er min store inspiration Den lukkede bog af Jette A. Kaarsbøl, samt Virginia Woolfs Mrs. Dalloway og alt af Herman Bang. Jeg har altid elsket det serielle og som barn læste jeg De tre musketerer og Greven af Monte Cristo og Anne fra Grønnebakken”
Jeg håber, jeg skaber lyst til at følge mine karakterer i lang tid fremover – det bliver ikke kedeligt, det lover jeg.
Og hvad håber man som forfatter, at ens læsere skal have ud af oplevelsen? Hos Marie Louise er der ingen tvivl. ”For det første håber jeg at den skaber refleksioner og nysgerrighed over vores historie. Jeg håber, jeg skaber lyst til at følge mine karakterer i lang tid fremover – det bliver ikke kedeligt, det lover jeg. Jeg ønsker også at give ”kulturen” en stemme. Der skal lyde en stor klappende hånd til alle dem, der skaber. Det kan godt være det ikke redder liv, men det gør det måske alligevel. For vi har brug for bøger, kunst og kultur. Vi har brug for store og små fortællinger, vi har brug for gode film, smuk musik og teater. Historiefortælling har været her lige så længe som der har været mennesker på jord.”
Marie Louise Cornelius
