Skuespiller og instruktør Søren Pilmark har ikke lavet andet end at fortælle historier hele sit liv, ikke lavet andet end at samle på små krummer af menneskeskæbner. Alligevel har han svært ved at forstå, at han nu også er forfatter til hele to, tykke anmelderroste romaner. Men de er skrevet, de er trykt og findes ude i verden. Helt konkret ligger de lige her på bordet foran os med titlerne ’Varieté. Laurits og Valdemar’ og fortsættelsen ’Varieté. Eva og Anna’. To fortællinger om tryllekunstneren Laurits, hvis liv på det lille provinsteater Apollo i Hvidbjerg i 1900-tallets Danmark forandres for altid, da han pludselig bliver far til den 10-årige Valdemar.
Siden 1977, hvor Søren Pilmark blev uddannet fra Aarhus Teaterskole, har han som kat på varmt bliktag sprunget ubesværet mellem mange typer af roller og insisteret på at udtrykke sig i forskellige genrer. Fra Shakespeare og Ibsen på Det Kongelige Teater til ’Miss Saigon’ på Østre Gasværk, fra komik med ’Pallesen og Pilmark’ til Djernis i 90’er-kultfilmen ’De skrigende halse’ – for som han siger: ”Det er præcist lige svært at få folk til at grine og græde”.
… en slags Pilmarks varemærke
Hans stræben efter variation har, ifølge Søren Pilmark selv, noget at gøre med en udpræget angst for at blive ”båset”, en slags alsidighedskompleks, der fortæller ham, at hvis han har lyst til at prøve noget af, så skal han gøre det, forklarer han siddende med rank ryg og det ene øjenbryn højt løftet over de blå øjne. Et ansigtsudtryk, som er blevet beskrevet som ”intelligent charmerende”, og som vel kan betegnes som en slags Pilmarks varemærke.
”Når man ligger på sit yderste og ikke kan tygge smør, tror jeg, man fortryder det, man ikke fik gjort.” siger han alvorligt.
”Jeg mener, jeg kom engang på, at jeg ville lære at spille saxofon. Så jeg købte en saxofon. Den var lige ved at slå bunden ud af budgettet, og det lyder i øvrigt, som når nogen trutter i en vandlås, når jeg spiller på den. Men jeg har prøvet det. Jeg kunne godt tænke mig at tegne og male, jamen, så maler jeg. Ligegyldigt, hvad du giver dig i kast med, så gælder det, at jo mere du interesserer dig for det, jo mere du øver dig, jo bedre bliver du. Mere er der egentlig ikke i det.”
Det er lidt det samme med de muligheder, der opstår i ens karriere, mener han.
Det var faktisk slet ikke svært at træffe beslutningen.
”For mange år siden blev jeg spurgt af DSB, om jeg ville være med i en reklamekampagne med den der lille, lilla dukke, Harry. Dengang var det bestemt ikke come il faut at medvirke i reklamer, hvis du også ville tages seriøst som skuespiller, men prosaisk kan man sige, at de gav mig et tilbud, jeg ikke kunne afslå.”
Det var faktisk slet ikke svært at træffe beslutningen.
”Jeg kunne blive hjemme og læse godnathistorie for mine børn, men selvfølgelig var jeg da nervøs for, om det ville påvirke min troværdighed, og sandsynligvis er jeg da gået glip af roller, fordi en instruktør var bekymret for, om folk ville tro, der kom en lilla dukke efter mig, hvis jeg dukkede op på scenen.”
Men han blev ikke blacklistet. Tværtimod fik han tilbudt flere roller og vandt flere priser end nogensinde tidligere, fortæller Søren Pilmark, der på den måde lærte, at det måske ikke var så farligt at gå nye veje. At udfordre de kasser, vi putter hinanden i.”
Det er kun to år siden, han debuterede, men fortællingen om tilblivelsen af hans to romaner går helt tilbage til 2006, da han instruerede kortfilmen ’Helmer og søn’, som blev nomineret til en Oscar.
Statuetten fik han ikke, men til gengæld tog han fra Hollywood med en ny erkendelse af, at han var ”vild med at instruere”. Han kunne ”godt lide at være den, der slog den første streg på papiret, være den der var in charge, og det var jo gået godt med de der 11 minutter,” tænkte han, ”så hvorfor ikke forsøge sig med en længere film?”
Som sagt, så gjort, når man hedder Pilmark til efternavn. Han havde travlt som altid, piskede rundt og lavede shows, spillede teater og optog film, men når han indimellem havde huller i kalenderen, skrev han i samarbejde med konsulenter på forskellige manuskripter. Pludselig stod han med tre manuskripter, der alle handlede om en tryllekunstner og hans søn. Om mekanismerne mellem fædre og sønner, om forældreansvar.
Men hvordan skulle han komme videre derfra? Han skulle da bare skrive dem sammen til én film, blev han rådet til af sin ven, bestseller-forfatter Jussi Adler-Olsen, som han havde bedt læse med. ”Nå, ja, det havde jeg da slet ikke tænkt på.”
Det blev meget mere end en film, det blev sådan en coming of age-historie, der voksede og voksede til et 1000 siders langt manuskript. Det blev en tv-serie, to sæsoner af ti afsnit. Sammen med Jussi Adler-Olsen holdt de møder med alle tænkelige streamingplatforme, tv-kanaler og produktionsselskaber, men alle takkede nej. Uanset hvor godt de kunne lide historien, havde det ikke gang på jord. Serien, der foregik i begyndelsen af 1900-tallet, ville blive for omfattende at producere. Den ville blive for dyr, var svaret.
”Jeg blev selvfølgelig vanvittig ked af det, fordi den her historie havde fyldt så meget i mig i så mange år.” På trods af afslagene var der et eller andet, der gjorde, at blusset ikke var slukket.
”Jeg kunne ikke bare slippe det og tænkte: Nå, men så må jeg jo skrive en bog, jeg kan have liggende i skrivebordsskuffen. Og så kiggede alle på mig og sagde, at det er noget ganske andet end at skrive et manuskript,” siger Søren Pilmark, der virkelig følte, at han med sin manuskript-skrivning havde været igennem en form for mesterlære. Det var learning by doing, og han skulle tage en dyb indånding, inden han var klar til at stride sig igennem den næste skov.
Men langsomt voksede teksten frem. Jussi Adler-Olsen var stadig med på sidelinjen. Læste, støttede og opmuntrede, men ”guderne skal vide, det var hårdt,” sukker Søren Pilmark.
”De fleste kan skrive et brev, men hvordan får man folk til at gide at læse med i en roman?”
Det var om igen, ned bag rækken og forfra. Revider, rediger, skriv om.
”Når skriveriet ikke kører, er det så ødelæggende, at jeg har lyst til at grave mig ned. Bilder jeg mig virkelig ind, at folk skal gide at læse det her? Men når det kører, er det så fantastisk. Man er jo Gud! Karaktererne kan skrives ud, ligefrem dø, men samtidig er der alle mulige regler for fremdrift, plotlinjer, tematikker og så videre, der skal overholdes.”
Heldigvis viste det sig, at 45 år på de skrå brædder ikke var uden nytte. Når han var i tvivl om noget fungerede, spurgte han sig selv, hvad han ville have gjort, hvis han havde stået på scenen og skulle have folk med?
”Hvorfor keder jeg mig her? Der er nogle dramatiske kurver og buer, man kan følge eller lade være, men hvis man ikke gør, så skal man vide, man er offpist.”
Én regel, han dog altid følger er, at han selv skal kunne mærke det.
”Det er det eneste parameter, der virker for mig. Så kan jeg stå inde for det, og jeg bliver fri fra forventninger. Det kan godt være, at du ikke kan lide det, feel free, men jeg kan, og så er der en vis sandsynlighed for, at der også er andre, der kan.”
Og pludselig var første sæson af en tv-serie blevet til en bog, og Jussi Adler-Olsen tog den med ind på Politikens Forlag.
”Ja, gør du endelig det. Jeg havde fået afslag nok, jeg havde prøvet alt,” siger Søren Pilmark og sænker skuldrene som for at vise, hvor opgivende han var. Men til hans overraskelse vendte forlaget tilbage og sagde, at den ville de gerne udgive – også en 2’er, hvis der kom sådan en.
Og i 2021 udkom så ’Varieté. Laurits og Valdemar’ og i efteråret 2022 opfølgeren ’Varieté. Eva og Anna’.
De fleste mennesker drømmer om ting, de godt kunne tænke sig at gøre, men ofte er der langt fra tanke til handling. Hvad er det, der driver dig?
”Glæden for satan, glæden ved det. Lad os slå hul i himlen. You win some and you lose some. Videre!” siger Søren Pilmark. Det giver ham en enorm kunstnerisk tilfredshed at få det til at fungere på siderne, men det tager tid. Det er ikke sådan, at han bare sætter sig til tasterne og skriver derudaf.
”Det tager mig i hvert fald en time at komme ind i det. Hver dag. Og hvis jeg så er spitzenklasse-inspireret, har medvind og rensede negle, så kan jeg måske skrive to timer om dagen, så er der udsolgt. Og hvis det fungerer, er jeg ikke til at skyde igennem.”
Men ærligt talt er der flest dage, hvor han føler sig som ”en rablende novice, der ingenting aner”. Det er hårdt, men stadig mindre hårdt – både fysisk og psykisk – end at stå på scenen aften efter aften.
”Det bliver bare hårdere at løbe den kilometer, hårdere at tage de der 30 armbøjninger. Sådan er det bare. Det er forkert at kalde mit skriveri for en retrætepost, jeg er først og fremmest skuespiller, og til min dødsdag vil jeg opfatte mig selv som en skuespiller, der har skrevet et par bøger.”
Frygter du aldrig modtagelsen?
”Jo, meget. Men kender du ikke den der tegning med et lille kryds i den ene side af papiret og en rund cirkel i den anden. Cirklen er din comfort zone, men krydset udenfor cirklen; this is where the magic happens. Og sådan er det jo. Jeg er lige fyldt 67, og jo ældre vi bliver, jo mere forstokkede bliver vi, jo mere stoler vi på vores erfaringer. Det her virker, her har jeg det godt, og så forbener man. Sander til, hvis ikke man gør noget. Det er der ingen af os, der vil”, tilføjer han, men kampen er kontinuerlig, og ofte ønsker han sig tilbage til sin tryghedszone. Med den første bog var han egentlig ikke så nervøs for, hvordan den ville blive modtaget. Men da det gik op for ham, at nu var der andre end hans kone, Susanne og Jussi, der skulle læse med, blev han rædselsslagen.
”Sådan har jeg det altid, indtil jeg har fået smidt de der forventninger af mig. Du kan ikke tilfredsstille alle, så det vigtigste er at gøre dig selv glad.”
I sine unge år som skuespiller hang han sig altid i den ene dårlige anmeldelse, også selvom resten var gode.
”Med årene er jeg blevet bedre til det, men jeg er ikke god.”
Derfor mener han også, at det dybest set er mærkeligt, at han har valgt et job, hvor han hele tiden skal vurderes offentligt. ”Jeg er meget blufærdig og privat, og jeg kan ikke tage, når folk ikke kan lide det, jeg laver. Det eneste, der kan trøste mig er, at jeg gjorde det, så godt jeg kunne.”
Og på mange måder er kritikken af bøgerne meget mere personlig, end alt det andet, der bærer hans navn.
”Jeg har gennem hele min karriere forsøgt at smide så meget af mig selv i det som muligt, men romanerne kommer vanvittigt tæt på. Det er meget mere hjerteudleverende. Det er fuldstændig mig det hele. Jeg er Laurits og Valdemar, jeg er far og søn, men jeg er også pigerne. Jeg er dem alle sammen.”
På hans computer er der allerede et nyt dokument i gang, men ellers er det næste på programmet et show med ’Ørkenens Sønner’, komikerkvartetten som han er med i sammen med kollegaerne Henrik Koefoed, Asger Reher og Niels Olsen.
”Det glæder jeg mig til, for jeg savner det sociale, det er vanvittig ensomt at sidde og skrive bøger. Vi har lavet ’Ørkenens Sønner’ sammen i 30 år, og vi er stadig ved at brække os af grin over den der ældgamle onkel-humor, men alligevel er jeg lidt nervøs for, om vi kan gøre det igen.” siger han – og skynder sig at banke 7-9-13 under bordet med de to romaner.
Søren Pilmark (f. 1955) er skuespiller, instruktør og forfatter. Han er uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1977 og er desuden en passioneret tryllekunstner og musiker. Siden 1991 har han været medlem af komikergruppen Ørkenens Sønner. Søren Pilmark har fejret succeser i utallige film, serier og teaterstykker og har modtaget en lang række hædersbevisninger, bl.a. flere gange Robertprisen, en Bodil og i 1995 Lauritzen-prisen som en anerkendelse af fremragende præstationer som skuespiller. Han debuterede i 2006 som filminstruktør med kortfilmen ’Helmer & Søn’, der blev nomineret til en Oscar.
I 2005 udkom biografien Søren Louis Pilmark, skrevet af Kirsten Jacobsen. Søren Pilmark er ridder af Dannebrog og gift med Susanne Pilmark. Sammen har de tre børn og er bosiddende i København. I 2021 udkom hans debutroman, ’Varieté. Laurits og Valdemar’. Med andet bind i serien, ’Eva og Anna’, fortsætter han sin store fortælling om Apolloteateret.
Er du blevet nysgerrig på at lære mere om Varieté-serien?
Så har vi skrevet en artikel om bøgerne du kan læse her
Søren Pilmark
Bind I
Bind II
Bind III
Du kan også lytte til historien om Varieté-teatret, der hvor du plejer at finde dine lydbøger. Det er Søren Pilmark selv der har indlæst bøgerne.
