Sådan begynder Lisbet Kjær Johansen at fortælle om tilblivelsen af debutromanen Skindet på næsen – en fortælling om svigt, savn og misundelse mellem to veninder fra en generation, der er vokset op i en virkelighed, hvor markedet bliver øverste instans. Turen fra iskolde lejligheder i brokvartererne til boligformue og andelsmillioner har hun selv været igennem. Romanen udspiller sig over tredive år fra 1989 til 2019, hvor københavnerne har fået meget bedre boliger, men hvor uligheden samtidig kun er steget.
Hovedpersonen, Karen, kæmper for at få råd til at betale lånet i sin andelsbolig. Indtægterne fra freelanceopgaverne er ophørt, og for at få enderne til at mødes lejer hun ud på Airbnb, men hun mangler et sted at opholde sig, når der er gæster. En sommernat synes alle muligheder opbrugt, bankkontoen er tom, andelsboligforeningen truer med at smide hende ud, og Karen må med stigende desperation erkende, at hun skal tilbringe natten på en bænk på Frederiksberg Allé. Men så bipper mobilen med en besked fra Louise, som Karen i årevis har forsøgt at undgå. Louises mand, Nis, har netop forladt hende og deres tre børn, og nu har hun brug for en ven. Louise tilbyder Karen en nøgle til sin store lejlighed på Indre Nørrebro, som de to barndomsvenner fra Vestjylland i 1989 overtog på lige fod.
Airbnb-indtægter ville jeg nødig selv være afhængig af.
“Deleøkonomi lyder så besnærende, men Airbnb er snarere end fællesskab og solidaritet en parallel økonomi, et arbejdsmarked med udsathed og manglende rettigheder og med skattefri indtægter, der understøtter boligprisstigninger og gør hjem til kulisser og spekulationsobjekter. I det omfang jeg selv har prøvet det: intimiderende og et kæmpe kontroltab, og nogle indtægter jeg nødig ville være afhængig af.”
Hovedpersonen har ikke været så heldig som visse andre på boligmarkedet, og hun knokler for at få enderne til at mødes. Er det fair at sige, at hun burde have vidst bedre? Har de mere heldige kun sig selv at takke for, at de er, hvor de er? Det er spørgsmål, som både romanen og forfatteren gerne vil stille.
“Karen kommer fra Vestjylland, hun er førstegenerationsstudent og har taget det store spring til storby, hvor hun gik ud fra, at hun var ligestillet alle andre, men ikke har bagagen fuld af rationalitet om, hvordan man bør gøre ting, så hun forlader sig på mavefornemmelser, og hvad der føles rigtigt.” fortæller Lisbet.
Er du heldig eller uheldig på boligmarkedet – eller var dine forældre – så kommer det til at afgøre dine handlemuligheder i fremtiden.
“Dét, om du har været heldig eller uheldig på boligmarkedet afgør, hvilke handlemuligheder du har, og hvad du kan give dine børn med videre i livet. De voldsomme stigninger skaber en ulighed, man ikke kommer til at kunne rette op på ved fx at være flittig og dygtig til sit arbejde, tjene en god løn. Statistikken siger i øvrigt også, at jo større formue man har som ung, des højere indtægt opnår man i løbet af livet. Er du heldig eller uheldig på boligmarkedet – eller var dine forældre – så kommer det til at afgøre dine handlemuligheder i fremtiden. Den ulighed er en trussel mod sammenhængskraften, som vores velstand er grundlagt på, og økonomiske eksperter siger, at intet tyder på, at et ulige samfund skaber større rigdom. Derfor vil jeg mene, at det også er i de heldiges interesse at gøre noget ved uligheden.”
Skindet på næsen er en fortælling om penge, venskab og privilegier, og om at blive indhentet af de valg, man traf uden at ane, at de ville sætte kursen for resten af livet.
Lisbet Kjær Johansen (f. 1966) er forfatter og skønlitterær oversætter. Hun har blandt andet oversat en af Læseklub Danmark-medlemmernes favoritromaner, Løb som floden. Hun har, siden hun blev student fra Struer Statsgymnasium og frem til byfornyelsen, boet i København. Hun er i dag andelshaver på Vesterbro.Skindet på næsen er hendes romandebut.
