Anne-Grethe: På Egeskov Slot bor Grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille og Prinsesse Alexandra. En af grundene til at vi skriver præcis om Egeskov Slot, er også fordi Grev Michael og prinsesse Alexandre er så generøse at åbne deres hjem for os og dele ud af historier og anekdoter. De har åbnet deres slot, guidet os igennem fra kælder til kvist, fortalt om hemmelige rum, tyendetrapper, givet os et indblik i adlens hør og bør, om hvordan jagten tog sig ud, åbnet op for slægtens breve og tegninger, har foræret os en hel bog, hvor det store bryllup i 1875 foregik, hvad man spiste, alle gaver, gæstelister. De har stået til rådighed med svar på vores utallige spørgsmål og givet os lov til at komme helt ind under huden på livet upstairs og downstairs, og fortalt os om folk, der arbejdede på avlsgården – hvordan Egeskov var som et lille community, en spejling af Danmark dengang.
Thomas: Egeskov er et nationalt klenodie, som mange kender af navn, men kun de færreste kender slottets historie og hvor vigtigt slottet har været i vores nations historie. Slægten på Egeskov har været med til at forme, det Danmark vi kender. Det er desuden et af de bedst bevarede slotte/herregårde herhjemme – med en familie, der stadig bor på slottet. Man kan sågar besøge Egeskov og opleve, hvordan man levede (og klædte sig) dengang. Derfor er slottet det oplagte udgangspunkt for en fortælling om det “systemskifte”, der sker, hvor adlen mister magten og folket får den. Derved bliver det også historien om de mennesker, der dengang udgjorde Egeskov, både høj og lav, adel og bondestand. København var kun i centrum, fordi kongen opholdt sig mest i København, men han var også rundt i landet og tale med sine “støtter”, som talte de store jordbesiddere, der forsynede ham med soldater og med penge. Mange af dem boede på Fyn – på de store godser.
Thomas: Det er en underfortalt del af vores historie, men måske den vigtigste. Det er her demokratiet fødes og kæmper netop i disse år med at finde sin form. I 1871 blev Dansk Kvindesamfund fx startet – og kvinderne (og et par mænd) kæmper politisk for at give kvinderne valgret frem til 1915, hvor det endelig vedtages. Det er også i denne tid, at vi har vores eneste danske politiske attentat – og en næsten diktatoragtig konseilspræsident. Samtidig uddannes danskerne i folkeskolen og på højskolerne og vi går sammen i foreningerne. Men denne historiske periode glemmes lidt i røgen fra 1. og 2. verdenskrig. Det er synd, hvis man vil forstå, hvem vi er og hvordan Danmark blev til.
Thomas: Det sværeste er at balancere fakta og fiktion. Vi vil lave en stor og underholdende fortælling, der smugler de historiske fakta ind ad bagdøren, så vi lærer noget ved at følge og forstå de personer, der agerer i vores fortælling. Det skal være nutidigt og moderne fortalt – men tro over for tiden, så moderne læsere får noget med sig fra den tid. Noget andet svært er, at der skal researches så meget. Der er sket meget med vores verden, så vi skal kende 1870’erne så ekstremt godt, at vi kan bevæge os rundt i landskabet uden at lave historiske fejl.
Anne-Grethe: De karakterer, vi arbejder med, er alle dybt forskellige, men har alle den samme mission – at turde at springe ud som sig selv, at turde at smide masken og stå op for sig selv. Det er fuldstændig de samme missioner vi som menneske i dag kæmper med. Der bliver stillet så mange krav, der er qua de digitale medier, så mange krav og forbilleder, der dikterer dig, hvordan du skal se ud, hvad du skal mene, hvilke produkter du skal købe, ja, hvem du skal være. Vi er i dag på kanten til at miste os selv, især de unge mennesker, og det er en bedrift som menneske i dag og gå mod strømmen, gå sine egne veje og turde at stå ved sig selv. Dengang i 1870’erne var der også en etikette om, hvordan du skulle tage dig ud, hvad der var hør og bør. Og selvfølgelig portrætterer vi nogle historiske karakterer som vi kan spejle os i og heppe på, og håbe på, at de har modet til at springe ud som sig selv. Nogle karakterer har ikke modet, og dem vil vi så sørge med og føle medlidenhed med. Det tror jeg på kan give mennesker i dag grund til at reflektere over deres eget liv.
Forfatterparret Anne-Grethe Bjarup Riis & Thomas Rydahl
Bind I i Egeskov-romanserien
