Der er en særlig glæde ved at være tilbage hos nogle man kender, når man har haft en lang pause. Mine Louise Rick-krimier er ikke ”bare” drevet af plot, men også af personer, som udvikler sig, så jeg selv som forfatter også er nysgerrig efter, hvordan de udvikler sig. Jeg er meget mere drevet af de ideer til plots, der popper op i mit hoved, end jeg tænker, ”hvad skal nu være det næste”. Når jeg skriver, tænker jeg på personerne og historien. Jeg har ikke øje for det færdige produkt, men på karaktererne, som jeg skal bære igennem på godt og ondt. Jeg bilder mig faktisk ind, at jeg stadig og allermest skriver for at underholde mig selv.
Det er virkelig svært at svare kort og enkelt på. Inspiration kommer til mig i fragmenter. For eksempel under en flyvetur hvor der pludselig var en tanke, der slog rod i mig, og den var jeg nødt til at skrive på, dengang jeg skrev Den tavse enke. Og når vi har med en krimi at gøre, er det ikke alle, der slipper lige godt fra det.
Det er simpelthen politiets rejsehold P13, som Louise Rick er leder af. Navnet symboliserer, at det er en ekstra kreds, der arbejder på tværs, for i virkelighedens Danmark er der 12 politikredse, men denne er noget ganske særligt og på tværs af alt. Det har hjulpet mig at introducere P13, fordi det giver en ramme. Det guider mig hen til en type historie, som jeg gerne vil have mulighed for at skrive om nemlig den type sager, som man møder ude i landet. Det er sager, der er svære at håndtere, men hvorfor er de det? Hvorfor skal man tilkalde assistance? Med rejseenheden P13 åbner det for, at jeg kan skrive om nye miljøer og lokale afkroge.
Noget af det, der interesserer mig meget i krimierne, er de personlige relationer og deres sammenhæng. Men det kan også være et stykke politiarbejde, som optager mig, for det kan være virkelig sjovt at dykke ned i efterforskningsarbejdet og stykke det hele sammen. Det er lidt af et puslespil at få de personlige, efterforskningsmæssige og politimæssige lag til at lande rigtigt og at få dem til at falde i hak. Og ikke mindst at se, hvor karaktererne skal hen, er spændende. Jeg kan selv blive helt nysgerrig efter at se, hvordan det hele ender, når jeg skriver.
Det er vigtigt for mig, at researchen er i orden, inden jeg begynder at skrive. Det kan f.eks. være, at jeg skal interviewe nogen, læse særlige rapporter eller litteratur, eller måske skal jeg rundt og besøge nøglesteder, der kommer til at betyde noget for handlingen. Og så taler jeg en del med det netværk af kilder, jeg har opbygget gennem årene. Jeg har blandt andet en god kilde fra virkelighedens rejseenhed, der altid hjælper mig. Han er en særlig god kilde, fordi han er ude i landet og ikke bare i København, så han har erfaring fra de sager, jeg skriver om.
