Politikens Forlag præsenterer

Sofie
anbefaler

Forside / Sofie Lassen-Kahlke / Forfatteren anbefaler

De bedste anbefalinger er ofte dem man får af andre. Her har Læseklub Danmark modtaget en håndfuld anbefalinger til store læseoplevelser fra Sofie, som vi gerne vil dele videre.


Rigtig god læselyst!


Forfatterens 10 anbefalinger til gode læseoplevelser

    Tabita af Iben Mondrup
    Normal opførsel af Marie Hougård
    Den danske agent af Iben Albinus
    Vand til blomster af Valérie Perrin
    Et lille liv af Hanya Yanagihara
    Natjæger af Line Holm & Stine Bolther
    Dobbeltfejl af Anne Mette Kirk
    Anna Karenina af Leo Tolstoy
    Mand og barn af Puk Qvortrup
    Selv stilhed hører op af Ingrid Betancourt

Uddybende boganbefalinger

Bjørn af Iben Mondrup

Lige nu ligger Iben Mondrups Bjørn på mit natbord. Jeg har ventet på den, siden jeg læste sidste linje i hendes forrige bog, Vittu. Jeg er først lige startet men glæder mig til at være rigtig i gang med den. Bogen Tabita, som er nr. 1 i hvad jeg tænker man godt kan kalde en trilogi er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Den handler om det danske par Berthel og Eva, som tager til Grønland, hvor han skal arbejde. Berthel ender med at få et barn med deres grønlandske hushjælp Abelone, og Berthel og Eva ender med at passe netop det barn og storesøsteren Tabita og de ender til sidst med at tage børnene med til Danmark. Iben Mondrup skriver så medrivende og rørende, at jeg ikke kunne lægge de to første bøger fra mig, selvom jeg til tider væmmedes. Men hun skriver også psykologisk så godt, at jeg enkelte gange blev i tvivl om det personerne i bogen foretog sig rent faktisk var rigtigt eller forkert, fordi hun formår at skabe et helt ægte liv i alle karaktererne. At historien forgår i – og om Grønland, gør blot historien endnu mere fantastisk. Jeg har ofte hørt om problematikken med de grønlandske børn, der kom til Danmark men ikke før dykket ned i den. Men efter at have læst de her bøger, er man ikke længere et eneste sekund i tvivl om det uhensigtsmæssige i at så mange børn deroppe fra skulle til Danmark og jeg oplevede en kæmpe kærlighed til de børn i hendes bøger.



Selv stilhed hører op af Ingrid Betancourt

Ingrid Betancourt er columbiansk præsidentkandidat da hun bliver taget som gidsel af FARC og ender med at sidde i junglen i 7 år. Hun var gift og mor til to da hun blev taget til fange og bogen er hendes dagbog og hun skriver så godt at man næste ikke kan tro at det er hendes ægte virkelighed hun beskriver. Jeg husker at jeg så en annonce i avisen dengang jeg lige havde læst den at hun kom ind på Politiken og holdt foredrag og det var første gang min søn blev passet husker jeg. Jeg blev simpelthen nødt til at møde hende og hære hendes historie fra hendes egen mund.

Find masser af inspiration her