John LeCarre er kendt som mesteren over alle, men herhjemme har vi også en samling af de fineste forfattere til politiske spændingsromaner: Leif Davidsen, Iben Albinus og Tobias Bukkehave kan fange os med historier om kampen mellem det gode og det onde, spiontjenester, magtsyge og efterretningstjenester, der opererer i det skjulte.
Tobias Bukkehave har med sin spionserie om Tom Cortzen og Sektor 7 høstet mange rosende ord fra anmelderne. Men hvorfor blev det lige den genre, han kastede sig over?
”Spiongenren er og har altid været min favoritgenre. Jeg elsker thrillers i det hele taget, men jeg er flasket op med de paranoide, konspiratoriske 70’er fortællinger i kølvandet på Vietnamkrigen og Watergate, og jeg elsker grundtesen om den lille mand/gruppe mod det store, altomspændende system,” siger Tobias Bukkehave. I nyere tid var det tv-serien Homeland, der gjorde Tobias Bukkehave opmærksom på, at genren stadig er aktuel efter jerntæppets fald, og det der ved første øjekast lignede optøning mellem øst og vest.
”Som borgere har vi kun adgang til en overfladisk refleksion af de strømninger og skjulte magtstrukturer, som helt sikkert styrer vores verden. Med mine bøger dykker jeg ned i de brudstykker, jeg kan researche mig frem til, og stykker i fiktionens hellige navn historier sammen, der smager af virkeligheden, men som alligevel konstituerer deres helt egen “what if?”-udgave af verden” siger Tobias Bukkehave.
”Jeg elsker at se på de moralske og etiske implikationer ved magtspillet. At destillere de essentielle dilemmaer ud og føre dem ind i min egen litterære verden, hvor jeg kan undersøge dem frit og sætte dem på spidsen, som det passer mig. På den måde er mine historier let forvrængede spejle, der reflekterer verdenssituationen gennem min prisme af drama, spænding og følelse. Jeg ønsker at skrive vedkommende spionlitteratur, der ikke er bundet af en benhård realisme, men som stadig kan sige noget om den verden, vi lever i.”
Jeg er enormt optaget af, hvordan komplet gakkede ideer kan blive til semi-sandhed på nettet og på rygtebørsen i folkedybet.
Inspirationen får han blandt andet af verdenssituationens kompleksitet og de usynlige understrømme, der styrer verdens gang. Hertil kommer det spind af konspirationsteorier, der florerer og perforerer vores virkelighed fuldstændig.
”Jeg er enormt optaget af, hvordan komplet gakkede ideer (q-Anon-komplekset f.eks.) kan blive til semi-sandhed på nettet og på rygtebørsen i folkedybet. Hvad er det for bidder af sandhed, der muliggør det? Hvad er det for interesser, der trives med, at sådan nogle ideer slår rod i samfundet? Det kan jeg simpelthen ikke lade være med at undersøge,” siger Tobias Bukkehave.
”Med Kongetro var det nok primært Cambridge Analytica-skandalen og Trump, der affødte grundideen, og med Arvestål tror jeg, det var en kombination af amerikanernes pludselige tilbagetrækning fra Afghanistan samt drømmen om en ny, arktisk silkevej, der skabte rammerne for bogens handling. Senest i Aftenland var det krigen i Ukraine og sprængningen af Nordstream-gasledningerne, der blev omdrejningspunktet for plottet. Og i alle tre tilfælde med den danske vinkel for øje; hvad kunne sådanne forskydninger i verdensorden have af betydning for vores skønne lille land.”
