I den nye krimi, Bloddue får Lykke Teit muligheden for at samarbejde med tysk politi, først og fremmest i skikkelse af sin nye ven, kommissær Rudi Lehmann fra Polizei Flensburg. Efter de to efterforskere har gjort sig bemærket i CEPOL (Det Europæiske Politisamarbejde) oven på deres opklaring i første bog, Mand uden ansigt, tilbydes de et nyt stærkt samarbejde i en sag, som trækker tråde til forskellige byer i Nordtyskland.
Lykke og Rudi er igen de to altoverskyggende hovedpersoner, og ligesom i Mand uden ansigt, introduceres et politisamarbejde mellem landegrænserne. De to mødes første gang gennem en spektakulær drabssag i Vadehavet da et lig bliver fundet på grænsen mellem Danmark og Tyskland. I Bloddue sendes Lykke til Tyskland, så hun kan lære lidt mere om Rudis privatliv, kollegaer og hans arbejde. De to kommer til at indgå i et godt samarbejde med lokale politifolk i både Kiel, Lübeck og Berlin.
Ved sin ankomst til Flensborg møder Lykke også Rudis hustru, Beate, og sympatien er der fra første minut på begge sider. Lykke har haft en lettere omtumlet barndom, hvor hendes far ikke rigtig var der, så hun begynder at se Rudi som en slags ‘reservefar’. En vigtigt del af styrken i deres samarbejde er deres forskelligheder og et stærkt venskab.
Sideløbende med efterforskningen følger man gerningsmandens forberedelser. Han fremstår på en gang kendt og anonym. Gerningsmanden fremstilles som en med et klart motiv. Dette giver en interessant spænding imellem politiet og morderen.
Fortællingen viser hvad løgne, misforståelser og hævngerrighed kan føre til.
I forbindelse med lave baggrundshistorien til bogen fortæller Dennis Jürgensen, at han altid har været fascineret af den måde Berlin og Tyskland blev delt op efter 2. verdenskrig. Derfor er bogen skrevet med et fiktivt plot med fiktive personer, men med en baggrund i en meget specifik og speciel periode i Tysklands historie.
Bloddue er en meget mørk historie med rødder i en fortid, hvor Tyskland var delt i to efter 2. verdenskrig, og hvor jerntæppet stadig var en realitet. Fortællingen viser hvad løgne, misforståelser og hævngerrighed kan føre til. Et andet tema i bogen er, hvor langt forældre vil gå for deres børn, når det virkelig gælder. Selv de mest hensynsløse mennesker har et svagt punkt når det gælder den nærmeste familie, om de så skal bryde loven og udsætte sig selv for livsfare.
Titlen dækker en central gåde i de voldsomme mord, som Lykke og Rudi bliver konfronteret med. Gerningsmanden efterlader hver gang en død og blodig due ved sit offer. Bogen har haft flere arbejdtitler, men den endte på Bloddue, da duerne spiller en stor rolle hos gerningsmanden. Titlen på en bog er altid vigtig, og det samme gør sig gældende her. En titel skal gerne give et indtryk af historiens art og vække nysgerrighed og interesse, ikke mindst når det gælder krimier og spændingsromaner.
I videoen herunder kan du høre om forfatterens store interesse for fugle, i en samtale om Bloddue med bogens redaktør.
Ikke ifølge forfatteren. Tyskerne bliver ofte opfattet som humorforladte og alvorlige, hvilket forfatteren slet ikke mener er sandt. Derfor portrætteres Rudi som den muntre, sarkastiske og ubesværede halvdel – i det mindste udadtil – mens Lykke er mere tungsindig og introvert. Det betyder dog ikke, at Rudi ikke kan være seriøs. Han er både en seriøs og en meget erfaren efterforsker, men hans medfødte humor følger ham hvor han går, også selvom han som Lykke, har traumatiske oplevelser med i baggagen. Rudi kan sige ting til Lykke, som hun normalt ikke ville finde sig i, fordi Rudi gør det med charme og sympati.
Der opstår nærmest per automatik en slags far-datter forhold imellem de to
Der er mange læsere der fra start har taget godt imod Lykke og Rudi og deres partnerskab og dette glæder forfatteren. Til trods for, at de er vidt forskellige personligheder, indfinder der sig en sympati mellem hovedpersonerne fra første møde i Mand uden ansigt. Der opstår nærmest per automatik en slags far-datter forhold imellem de to, og de påtager sig disse roller, uden at de tænker over det. Lykke er ikke let at få til at åbne sig, men med Rudi må hun overgive sig og det skaber et stærkt bånd imellem de to.
Som udgangspunktet skulle Lykke og Rudi være så forskellige som muligt. De skulle både adskille sig i køn og alder, men også i deres psyke. Dette kunne give en risiko for samarbejdsvanskeligheder, men der sker heldigvis det stik modsatte.
