Dennis Jürgensens forfatterskab spænder bredt, men hvad er det krimigenren kan? Forskellige genrer giver forskellige muligheder, og siden hans debut med Kærlighed ved første hik i 1981 har Dennis Jürgensen skrevet sig igennem et hav af forskellige genrer; fantasy, science fiction, horror, mainstream og nu krimi. Krimierne adskiller sig fra de fleste af forfatterens andre bøger ved, at de er mere realistiske. Der er ingen fantastiske eller overnaturlige elementer i historierne, og spørger du forfatteren, kunne karakterene i princippet være taget fra virkeligheden.
Dennis Jürgensen har altid haft en livlig, men alligevel kontrolleret fantasi. På den ene side meget logisk og jordbunden, på den anden side med en nysgerrighed for at udforske det ukendte. En af de spændende ting ved at skrive fiktion er, at man kan få lov til at bygge et ’univers’ op fra bunden, fortæller han. Her betyder det ikke så meget om plottet udspiller sig på en anden planet, i en fantasiverden eller på Rådhuspladsen. Så længe historien og karaktererne fungerer.
At have den evne, at se ting fra en anden synsvinkel kan hjælpe til at man kommer lettere igennem en krise.
Forfatteren putter aldrig bevidst elementer af sig selv i sine karakterer. Det kan dog ikke helt undgås, at man kan komme til at ramme visse fællestræk, men så vidt muligt foretrækker han at personerne skal sammensættes ud af fri fantasi. Hvis han skal sammenligne sig selv med sit krimimakkerpar, Lykke og Rudi, vil han selv mene, at han er tættest på sidstnævnte. Han mener selv at han, ligesom Rudi, har en humoristisk tilgang til livet, og er god til ofte at se det morsomme eller absurde i en situation. Dette betyder ikke, at tingene ikke tages alvorligt, men at have den evne at se ting fra en anden synsvinkel kan hjælpe til at man kommer lettere igennem en krise.
De fleste krimilæsere forventer først og fremmest, at en krimi underholder, men den må samtidig godt tage et samfundsmæssigt eller socialt problem op. Forbryderen har næsten altid et motiv, og det kan både være personligt eller mere overordnet. Genren har udviklet sig voldsomt siden den blev skabt af Edgar Allan Poe, og der popper hele tiden nye subgenrer op. I den ene ende finder man f.eks. The Cosy Crime (som er en kæmpe genre i England og USA). Der begås mord, men det er altid ’hyggeligt’ og ublodigt. Sex og direkte vold er udeladt, og detektiven er typisk en amatør; ejeren af en café eller noget lignende. Det var Agatha Christie, der grundlagde denne genre.
I den anden ende finder man den hårde, politiske thriller, noir-krimien á la Raymond Chandler og Dashiell Hammett med voldsomme historier og seriemordere der begår frygtelige handlinger. Og så er der selvfølgelig et hav af krydsninger, som går i alle mulige retninger. Det er kun fantasien der sætter grænserne. I de seneste år har flere mainstreamforfattere også brugt et drab eller en anden forbrydelse som katalysator for romaner, hvor formålet ikke nødvendigvis er at opklare forbrydelsen, men mere at skabe en ramme for fortællingen og personerne.
De bliver en slags venner man kan stole på og regne med. Vi hepper på dem, når det går godt, og frygter for dem, når de er i krise.
Serier er blevet populære, både i bøger og på film/tv, fordi både modtagerne og skaberne lærer hovedpersonerne at kende og begynder at synes om dem. De bliver en slags venner man kan stole på og regne med. Vi hepper på dem, når det går godt, og frygter for dem, når de er i krise. Personerne i Dennis’ bøger er forsøgt skrevet så helstøbte og tredimensionelle som muligt. De bliver beskrevet som mennesker af kød og blod. De bliver bliver sat på prøver for at blive udfordret og lære sig selv at kende, men der bliver også holdt en hånd over karaktererne, fordi man ikke må miste dem
Dennis Jürgensen håber først og fremmest, at man føler sig underholdt af hans krimier og at læserne gerne vil have mere fra universet.
