Det har lidt samme effekt som mindfulness.
Hvordan får man tid til at skrive når man er ægtefæller med en stor børneflok? Vi har spurgt forfatterparret Kenneth Degnbol og Dagmar Winther, som er gift og bor med deres børn på Djursland, hvor de arbejder som henholdsvis højskoleforstander og højskolelærer.
Det opstod egentlig lidt tilfældigt, sådan: Lad os da prøve det? Og hurtigt fandt vi ud af, at vi supplerer hinanden rigtig godt og er gode til forskellige ting. Kenneth har meget tempo, Dagmar har mange detaljer, og en god krimi skal bruge begge dele i rette dosis.
Krimien kan som genre sætte fokus på ting, der er aktuelle, i et ret hurtigt tempo: krimier er ofte nogle af de første til at beskrive fænomener og nye problemer. Og så er det bare god underholdning!
Inspirationen til den første krimi Dømt har været der længe. Det var egentlig en gammel tanke, der er vendt tilbage: hvordan ville vi reagere, hvis et menneske, vi var virkelig bange for, pludselig boede inde ved siden af? Hvordan skal vi som samfund rumme dem, der er trådt ved siden af?
Skrivningen giver en fælles verden, der kan være godt for ægteskabet, når alle har travlt med at arbejde og smøre madpakker.
Vi arbejder meget tæt sammen: vi ideudvikler og gennemtænker, og så skriver vi hver for sig – men vi gennemskriver altid hinandens tekster, så det er et fælles produkt med lidt fra os begge i alle sætninger. Vi arbejder om aftenen, når vores børn sover, og ellers planlægger vi dyrebar tid i et sommerhus.
Vi har seks børn tilsammen og to fuldtidsjob, og Kenneth er leder oven i hatten. Det betyder, at vi skal planlægge benhårdt, sætte tid af i kalenderen, få passet børnene og bruge tiden godt. Men vi har også erfaret, at det er en rigtig god måde at arbejde på. Skrivningen giver en fælles verden, der kan være godt for ægteskabet, når alle har travlt med at arbejde og smøre madpakker. Og for Kenneth giver det også en måde at få hovedet ud af de bekymringer og overvejelser, der altid følger med et lederjob. Det har lidt samme effekt som mindfulness.
Vi højskolemennesker, og det har stor betydning for den måde, vi er i verden på og der hvor vores inspiration kommer fra. Højskoleverdenen er meget idealistisk og værdiorienteret, og det giver møder med ekstremt mange forskellige mennesker, der alle sammen søger fællesskab og at blive en del af noget større. Dagene er fulde af udfordringer, bøvl og diskussioner – men også fulde af højskolesang, følelsen af at løfte i flok og frihed, fordi højskolen er en ekstrem frisat – og dermed vidunderlig – skoleform.
Og ikke mindst hvordan angsten kan blive styrende for vores valg og vores grundlæggende søgen efter mening og kærlighed. At der er en sammenhæng mellem kærlighed og de rammer, vi giver den. Derudover er et gennemgående tema også hvordan domme og fordømmelser i stort og småt ofte er en ødelæggende del af vores verden – også uden vi altid ser det.
Vi er selv, som sognepræsten Thorkild fra bind 1, en del af et lille lokalsamfund og levende optaget af de dynamikker, der er: det hjertevarme, det bøvlede og det forvirrende. Vi er glade for litteratur som Thea og forbinder os meget til det nogle gange modsatrettede i hendes selvstændighed og hendes grundlæggende søgen efter et sted at høre til. Derfor er der nok lidt ligheder mellem os og vores hovedpersoner.
Vi håber, at vores bøger bliver en underholdende verden at synke ind i, og et godt selskab at være i og så håber vi at læserne vil synes godt om Thea og Roslinge.
