Iben Mondrup er født i København, men flyttede som 3-årig til Grønland med sin familie. Som 18-årig rejste hun tilbage til Danmark for at gå på Kunstakademiet. Siden opvæksten i Grønland har landet og dets kultur altid stået Ibens hjerte særligt nær, hvilket afspejler sig tydeligt i hendes forfatterskab. I januar 2022 udkom den anmelderroste roman Vittu, som er den selvstændige opfølgende roman til den ligeledes anmelderroste bestseller Tabita fra 2020. Med det 3. bind, Bjørn, afslutter Iben Mondrup Tabita-trilogien.